---

jeg følger til dels john seymours sædskifte plan fra "Den nye selvforsynende have" hvor han foreslår følgende 4. årige sædskifte til 4 bede:

1. år:
Giv massere af møg eller kompost og læg kartofler. Efter kartoflerne er høstet sås vinter rug.

2. år:
Vinterrugen fra sidste år graves ned i jorden, der gives evt. kalk hvis nødvendigt, og der sås ærter, bønner og andre bælgplanter.
Disse hurtig groende planter er høstes og fjernet omkring midt sommer og erstattes af korsblomstrede planter (kål, blomkål, rosenkål osv.) som er blevet sået i et lille sepereret "seeding-bed" hvor de har vokset sig store og senere udplantet i et såkaldt "holding-bed" hvor de har vokset indtil nu.
Kålroe og andre planter af denne familie kommer også i dette bed.

3. år:
Efterhånden som korsblomstrede planterne bliver høstet og der bliver plads bliver der sået "blandede afgrøder":
salat, spinat, bladbede, squash, melon, græskar, frilandsagurk, frilandstomat, majs, radis osv.
Vinterug bliver sået efter alle disse afgrøder er høstet.

4. år:
Her skal være "rodfrugter": Persillerod, Gulerod, Pastinak (dog ikke korsblomstrede rodfrugter som f.eks. kålroe). Han har også tilføjet selleri, løg og rødbede til dette bed.
Nu er den møg og kompost som blev spredt til kartoflerne helt nedbrudt og det giver bedre forhold til rodfrugterne.


Han skriver at han putter tomater i bedet med "blandede afgrøder" (3. år) fordi han gerne vil have plads til flere kartofler i kartoffelbedet, men at man også kan vælge at have kartofler og tomat i samme bed hvis man vil være på den sikre side med hensyn til sygdomme.
Han skriver også at han ikke ser noget problem ved at radis ikke er i samme bed som korsblomstrede planterne (selvom de begge er modtagelige overfor sygdommen kålbrok), fordi radisen bliver høstet så hurtigt at sygdommen ikke når at bliver introduceret.

Jeg har dog et par spørgsmål til denne sædskifte plan, hvis der er nogen som har læst om den eller selv følger den.
- Jeg har læst at tomater og kartofler ikke må plantes tæt ved hindanden pga. kartoffelskimmel. Hvad kan man så gøre hvis man ikke vil plante dem ved kartoflerne, men heller ikke vil plante dem i "blandende afgrøder" fordi man gerne vil overholde de 4. år der skal være imellem plantefamilierne.
- Der er foreslået at plante porrer efter de tidlige kartofler er høstet i kartoffelbedet og at så/plante løg i "rodfrugter" (i "Den nye komplette håndbog af john seymour" skriver han enda at plante skallotte løg i "blandende afgrøder"), men skulle de ikke alle være i samme bed da det er samme famillie? (og de er alle modtagelige overfor nematoder)
- Jeg har læst at porrer og løg begge er modtagelige overfor nematoder, men at kartofler også kan blive angrebet af nematoder. Er det samme sygdom der menes, og i så fald burde kartofler, løg og porrer så ikke dyrkes i samme bed så der går 4. år inden der dyrkes samme afgrøde på samme sted?
- Hvis rødbede er i "rodfrugt-bedet" og bladbede er i "blandede afgrøder", giver det ikke problemmer da de er i samme famillie?
- Grunden til at han foreslår at have ærter/bønner og korsblomstrede i samme bed i samme sæson er selvfølgelig for at have mere udbytte på den samme mængde jord, men hvad er ideén med det hvis der skal bruges næsten den samme mængde plads for at have et "seeding-bed" og et "holding-bed"? og hvad med kålbrok sygdommen kan den ikke opformeres hvis der dyrkes korsblomstrede hvert år i "seed-bed" og "holding-bed" (disse bede roteres ikke i hans bog)?

---

Det lyder altsammen meget smukt, men hvor kommer kompostdækningen ind? I mine bede skal der helst kompostdækkes mellem rækkerne hvert år. ". år skriver du "bønner", men de kan i vores klima først sås fra midt/slut maj. Men du kan jo have bønner efter tidlige kartofler. Hvis du er bange for nematoder, findes der adskillige nematoderesistente arter af flere familier. Ud over det med bønnerne synes jeg planen bærer præg af at være skrevet af en havemand i et noget mildere klima end vores (noget jeg er meget obs. på, da min grønsagshave ligger i Småland med risiko for nattefrost ind i juni). Baseret på jordtemperatur har jeg først sået bønner for et par uger siden, og en del af det andet vil stå i stampe eller rådne i jorden, hvis det kommer i jorden for tidligt.
Jeg vil foreslå dig at læse Troels V. Østergaards "Økologisk Køkkenhave" og kombinere indtryk og kombinrere forslag fra bøgerne. Alternativt skal du på den samme vogn, jeg brugte i fjor med at varme jorden op med tunneller af klar plastfolie først på sæsonen for at varme jorden op. Når det er skat, kan du begynde at så, lægge kartofler og løg og i det hele taget sætte i jorden efter dens temperatur. Selv erstattede jeg efter varmeperioden plastfolien med hvid fiberdug og havde meget tidlige afgrøder, selv efter danske forhold, selv om der var regelmæssig nattefrost, da jeg sætte buerne op.
vh
pbp

---

grunden til at det er mildere klima er måske fordi ham der har skrevet bogen bor i england.. måske enda i sydengland.. jeg må nok heller glemme alt hvad han har skrevet om sædskifte og prøve mig med andre veje.. jeg kan prøve at læse den bog du nævnte..

---

Fin ide!

---

Tak for svaret pbp_et.

---

Vil du have tips om fremstilling af buerne til plantetunneler, så giv signal. De kunne stort set passe sig selv, så længe jorden kunne levere fugt og gav fin varme. Jeg kunne få basilikum og artiskok til at spire selv om jeg såede tidligt i Småland.
vh
pbp

---

Du kan i forbindelse med seeding- og holdingbede "koge" kompostblandet jord til dem. det er jo begrænset volumen. I min barndom i halvtredserne stødte jeg på en gartner, som konsekvent varmede sin formeringsjord op i en stor metalbakke, dækket med en stak sække og fyret op med affaldstræ mellem et par mure af gamle mursten, Det fik lov at stå og dampe nogle timer. Jeg formoder, at kålbrok, nematoder og andet godt forsvandt ved den lejlighed. Til gengæld skal man nok sørge for en smule frisk jord tilsat når det drejer sig om ærteblomstrede, som lupin, kløver, ærter og bønner, så der er nogle af de kvælstofsamlende bakterier. Her i sommer har jeg for første gang set bakterieknoldene; det var på roden af en meget energisk kløver, så nu ved jeg hvordan de skal se ud næste år, når bønner og ærter skal sås.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.