|
| Vandrør og frostvejr og sommerhus Fra : wanni67 | Vist : 1198 gange 40 point Dato : 13-03-14 20:51 |
|
Jeg har snakket med en i min familie, der har et sommerhus. Han er meget ivrig efter at åbne for vandet tidligt, for at kunne tage i sommerhus. Men så siger han, at det gør han ikke, fordi der stadig kan komme frost. Så har jeg sagt, at han godt kan åbne for vandet. Han skal bare huske, når han tager hjem, at lukke på hovedhanen og åbne en vandhane inde i huset. Vand udvider sig, før det fryser, så hvis der er en vandhane åben, kan vandet udvide sig den vej. Så siger han at det passer ikke. Hvis vandet fryser, så sprænger vandrørene. Så siger jeg, at vi snakker jo ikke om 20 graders frost. Hvis det var det, så kan den ikke bruges med at åbne en vandhane. Nu er diskussionen så, hvornår vand udvider sig i frostvejr. Jeg siger det udvider sig, før det fryser, så hvis der er en vandhane åben sprænger rørene ikke. Han siger det er ligemeget, hvornår det udvider sig. Alle der har sommerhus tømmer vandrørene før vinteren. Hvem har ret i den diskussion?
| |
| Accepteret svar Fra : pbp_et | Modtaget 50 point Dato : 13-03-14 21:15 |
|
Når vand ved 0 grader fryser til is ved 0 grader, udvider det sig cirka 9 %.
det er sandt nok, at vand udvider sig, når temperaturen falder fra 4 grader til 0 grader, men det drejer sig om nogen milliontedele og ikke flere procent.
Frostsprængning af vandrør kan altså sagtens ske, når temperaturen falder fra plus en grad til minus en grad.
I mit hus har jeg plastrør (PeX) både inde og i jorden fra brøndpumpen, og det tåler adskillige gange frost og tø, bare drønirriternde at skulle vente på, det tør op igen. Det værste er vandhaner og blandingsbatterier med og uden termostat. Hvis jeg ikke blæser systemet igennem med trykluft, risikerer jeg, de bliver ødelagt. Så kompressor eller stående cykelpumpe er fast værktøj ved nedlukning af huset.
Jeg har prøvet at komme i et hus om foråret, hvor der var kobberrørsinstallation og ikke tømt. Da brøndpumpen blev startet, var der rindende vand rigtig mange steder i huset!
| |
| Kommentar Fra : wanni67 |
Dato : 13-03-14 22:04 |
|
Min far har et sommerhus, som jeg nogle gange lukker ned for vinteren. Jeg lukker først hovedhanen, så åbner jeg aftapningsventilen, så åbner jeg alle vandhaner og til sidst tømmer jeg varmtvandsbeholderen. Så er vandet ude af rørene. Men der står stadig vand i et termostat blandingsbatteri. Det skruer jeg ned og tager med hjem. Jeg var ikke klar over, at man kunne blæse et termostat blandingsbatteri. Det er meget interessant. Jeg har prøvet at lade det sidde vinteren over, men frosten ødelægger det. De almindelige vandhaner i huset, bliver ikke ødelagt af frosten.
| |
| Kommentar Fra : fun2 |
Dato : 13-03-14 22:40 |
|
Hvis bare vandet fryser de rigtige steder først, så er der ingen problemer, men det gør vand ikke altid. Problemet er at der sagtens kan opstå en situation hvor noget vand ville komme til at stå mellem noget is, og stophanen eller noget andet is. Når så dette vand fryser, så vil det ikke kunne udvide sig, og rørene springer.
Hvis rørene er fornuftigt isoleret, kan de godt stå med vand, selv om der fryser et par grader udenfor i løbet af natten. Men det er bedre at være helt sikker, end at skulle skifte vandrør, og de har det med at sprænge de mest irriterende steder.
| |
| Kommentar Fra : pbp_et |
Dato : 13-03-14 23:54 |
|
Tømning af termostatblanderen er ret enkel, hvis man som jeg har en studs med en bilventil på både koldtvands- og varmtvandssiden. Når brøndpumpen er stoppet, sætter jeg tryk på koldtvandssiden og åbner et tappested ad gangen og lukker igen. Så bliver de enkelte strenge, haner og batterier efterhånden tømt. Termostaten skal have turen både i max. kold stilling og i max. varm stilling. Vaskemaskinen tændes på et program med forvask, så den ene magnetventil tømmes, dernæst et program uden forvask, så den anden tømmes. Til sidst tømmes maskinen ud i bunden, så pumpen ikke bliver berørt. Allersidst tømmes vandvarmeren ved at åbne afløbsventilen og en varmtvandshane. Strømmen skal selvfølgelig tages fra vandvarmeren inden alt dette sker.
Jeg har gjort det i eftermiddags et sted i Småland, så rutinen blev lige memoreret.
vh
pbp
| |
|
Hvis der er under 10 grader i sommerhuset dækker forsikringen ikke. Vand fryser både i rør, vandlåse og wc'er ved 0 grader. Så det er en sag mellem ham og hans pung, er han gambler?
| |
| Kommentar Fra : wanni67 |
Dato : 14-03-14 11:36 |
|
Det er rigtig nok som fun2 skriver, at selvom der står en vandhane åben, så kan der dannes lommer af vand imellem brønden og den åbne vandhane. Det vand kan ikke udvide sig, og så sprænger der noget. Så hvis sommerhuset skal lukkes i november for vinteren, så skal alle rør tømmes.
Jeg er bestemt ikke gambler. Mine personlige erfaringer med vinter frost og sommerhuse, det er sprængte vandrør, toiletter der bliver sprængt i kummen fordi der står vand, det omtalte termostat blandingsbatteri og en enkelt gang er jeg komme til at tænde for en vandvarmer, før der var åbnet for vandet. Af skade bliver man klog, men sjældent rig.
Konklusionen må være, at hvis vejrudsigten kun siger et par graders frost, så kan man klare det ved at lukke i brønden og åbne en vandhane. Hvis det er en vinterlukning, så skal alle rørene tømmes.
| |
| Godkendelse af svar Fra : wanni67 |
Dato : 16-03-14 21:55 |
| | |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|