---

hej.

jeg har brug for Jeres hjælp og mening.

jeg har ifølge familien åbenbart et problem med at jeg blader mig for meget mht mine børns opdragelse.

jeg har en søn på ca 2 år.

her er så de ting jeg blander mig i, men som jeg ifølge kæresten ikke burde blande mig i.

1: jeg acceptere ikke han får tyggegumme, det bliver jeg sur over og beder familie medlemmer der giver ham det om at lade vær, da jeg jeg mener han tager skade af at sluge alt det tygggummi.

- deres reaktion er at jeg ikke skal blande mig, og at jeg åbenbart blander mig i nogle mærkelig ting jeg ikke burde

2: jeg bliver hidsig når de ud af det blå kommer ind og giver ham en sodavand, når ha f.eks selv har bedt om vand, jeg ser ingen grund til at give ham noget så usudt som sodavand, især når han ikke selv beder om det.

- deres reaktion, de giver ham det alligevel.

3. så er der hans navn. de kalder ham aldrig for hans rigtige navn, men for et kælenavn, og det jeg gået hen og blevet træt af, ingen ved hvad hans rigtige navn er. alle venner, familie medlemmer og bekendte tror at han kælenavn er hans navn.
hans kælenavn er ikke et navn ( kan ikke sige hvad kælenavnet er)

når jeg beder dem om at vende sig til at bruge hans rigtige navn bliver de sure og brokker sig.
de mener ikk jeg kan blande mig i hvilket navn de skal bruge

4. de vil altid have ham med ud at køre når de skal ug og lave noget . det vil jeg ikke have, da jeg ikke synes det er nødvendigt han udsættes for en mulig ulykke. med det mener jeg. ja vel kan vi selv køre pænt, men kan du sikre mig at dine med trafikanter kan køre pænt.

især i det område, hvor vi bor, for folk køre over for rødt og køre af helvede til.

- deres reaktion, de tager ham med alligevel uden autostol, mens jeg er på arbjde

5. de giver ham altid deres nøgler, så han kan lege med dem. det livver jeg sur over, da han kan få dem i øjet når han kravler og tumper rundt med en nøgle i hånden.

- deres reaktion, de giver ham dem alligevel, når jeg kikker væk

6. så er der min lille pige på 1 måned. de vil ofte gerne skifte hendes ble eller tøj. det er jeg ikke glad for, da jeg ikke mener de gør det ordentlig, og er nervøs for at hun får sit eget afføring ind i vagina, " ved godt afføringen er meget lille nu, men den vokser med tiden" samtidig vil jeg ikke have hendes arme eller ben går af led. " ligesom vi oplevede det med den første, hvis hofte gik af led da han var 4 måneder.

- deres reaktion, de bliver hidsige, og vil ikke tale med mig.

lad mig sige det sån, det er de samme 2 personer jeg omtaler, altså som bliver sure og vil gøre de her ting jeg ikke bryder mig om

blander jeg mig i ting jeg ikke burde??

min kæreste støtter naturligvis de 2 personer og mener jeg skal lade dem gøre hvad de vil.

personligt vil jeg gerne kunne sige fra når de gør noget jeg ikke bryder mig om, for at undgå at det bare gentager sig og bliver en vane for dem.

pigen skifte hende

---

Bed dem komme igen når de FATTER DIN måde at opdrage ungerne på?
med mindre du er afhængige af dém / familien.

At man i dín ungdom bare fodrede unger med alt for at DE kunne få ro, har vel ikke noget med dagens Danmark at gøre, jeg kan som sådan godt forstå dig.
Men tænkt nu også på DÉ andre, der sikkert hellere ens gerne vil forkæle et par unger = de blev det sikker/ måske ikke selv.

Men hellere én der opdrager (dig), end en familie der ´bare´ kommer engang imellem og syntes osv

---

NB: kan egenligt godt forstå at der findes ½ voksne børn der IKKE ANER hvilket ben de skal stå på, der har været for megen ´indblanding´ af både det ene og andet.
Tryghed og rimelig orden i deres opvækst - og barnet dømmer ikke andre om 20 år
DET ER DIT BARN, OPDRAG DET SELV. Og det var pænt ment...

---

Dem jeg omtaler er mellem 18 og 22 år

---

Stemmer vist sammen med

Og de fører dårlige vaner videre, men kan ikke rådgive dig, da jeg altid har haft en FRI opvækst MED ANSVAR = gør hvad du vil - men betal selv for ugerningerne, og det har kostet mange lærepenge, kan jeg lige nævne.

---

Smid ham UD, hvis han ikke er mere optaget af sin egen unge, end give andre lov til at regere i dit eget hjem - selv ville jeg på INTET tidspunkt tillade at andre skulle så meget som sige mig imod = i mit eget hjem, så ved de hvor døren er, og den skal lukkes UDEFRA.

Bliver du ved med at give efter, så går det galt, før eller siden.
Men som skrevet kan ikke rådgive dig...

---

NÆH... Det er dine børn og dit hjem - kan gæsterne ikke affinde sig med dine regler, må de jo finde et andet sted at være.

Sådan må det være.

---

Hej slili:
Om du overreagerer. - Nej tvært imod. Du har virkelig brug for at sætte dig i respekt, både overfor din kæreste, din familie og dine "såkaldte" venner. De styrer dig jo fuldstændig på den måde som de ødelægger dit barn på.
Er du selv for svag til at stå imod det pres som du åbenbart er udsat for, så må du søge hjælp, inden det går fuldstændig galt.
Har du ingen forældre i nærheden af dig som er i stand til at træde hjælpende til, så må du have fat i din sagsbehandler ved kommunen.
Hvis det også gir´ for dårligt resultat, må du have fat i et krisecenter eller lignende.
Det er jo også muligt at din læge, sundhedsplejerske kan hjælpe dig.
Og det haster for dig og dit barn, at du får sat skik på det barns opvækst, inden det bliver for sent.
Jeg håber du har den fornødne energi, til at komme op på mærkerne!
De bedste hilsner og håb for dig.
fra dkwM327.

---

Nej, du overreagerer ikke. Det er dit barn, de burde ikke gøre nogen af de her ting, uden at spørge dig. De burde slet ikke gøre det, bag din ryg, når de ved at du siger nej. Barnet er kun 2, det er nødvendigt at du kan sætte grænser, kan du ikke det, må dine "venner" finde et andet sted at lege.

Der er nogle af tingene jeg ville tage mere afslappet end andet, og det nytter ikke at blive hidsig. Men du bliver nødt til at trække en streg i sandet.

---

Allerførst frygtede jeg, at det var barnet's bedsteforældre, der ikke respekterer dine grænser.

Men når det er så unge mennesker tænker jeg, at det må være enten venner eller søskende, til dig eller din kæreste.

Nej, du overreagerer ikke, overhovedet.
Du lyder som en ganske fornuftig mor, der blot vil det bedste for sit barn.
Og det bør du holde fast i.

M.h.t. den manglende auto-stol. Jeg kører sjældent i bil, så er ikke helt stiv i loven på dette område, men så vidt jeg husker er der noget med, at børn skal være spændt fast.
Find det i loven og vis dem det.

Måske kunne du kontakte din sundhedsplejerske og spørge om hun kunne komme på besøg hos jer og så forelægge hende problemerne. Mens din kæreste er til stede.

Alternativt kan i måske få en tid hos jeres læge og snakke om det.

Det jeg mener er, at det handler om, at en fagperson kommer ind over, så din kæreste ikke bare synes det er dig, der er hysterisk (iøvrigt et stempel, som mødre nemt får sat i nakken).

Og så bør du gøre det klart for din kæreste, at hvis han ikke skynder sig, at blive voksen, så bliver han ikke ved med, at være en del af jeres barns hverdag.

Det her handler om hvilken opvækst dit barn skal have.

Jeg har 2 børn, nu 13 og 17, jeg har været alene med dem i ca. 12 år. Jeg ønsker dig, og dit barn, det bedste.

---

Vigtig information.

Jeg er faktisk faren.

Det er moren og hendes to søskende der brokkker sig over den måde jeg forsøger at opdrage mit barn på..

---

Igen jeg er faderen.

Problemet opstår mest når vi er på besøg hos dem.

Netop fordi jeg ik rigtig kan reagere som jeg ellers vil.

Nogen gange bliver jeg nødt til at acceptere det da beg er gæst i deres hus

---

Uuups, det må du undskylde.

Men det ændre sådan set ikke hvad jeg har skrevet, blot skift fortegn.

---

Hvis ikke man skulle blande sig i sine børns opdragelse, hvad f***** skulle man så blande sig i.

Du bør simpelthen stå fast, for det virker tydeligvis som om, at du er den klogeste af jer.

Og så må du jo fortælle barnets mor, at du ikke holder op med, at blande dig før hun begynder at tage jeres barns opvækst seriøst.

Bliv hjemme med barnet og lad mor'en besøge sine søskende uden dig og jeres barn.

Jeg ved godt den er svær, og det er derfor jeg mener du skal have en fagperson med ind over, enten læge eller sundhedsplejerske.
Sundhedsplejersken kan faktisk bruges i mange sammenhænge, så ring evt. og få en snak med hende.

Det er jo tydeligt, at du taler for døve øren.

---

jeg ønsker ikke at skabe problemer mellem os, men det er jo også lidt svært at fortælle dem at nu skal deres barnebarn ikke besøge dem uden det skaber problemer..

svigermoren er i forvejen en meget speciel person, man skal passe på hvad man siger, da hun hurtigt misforstår tingene og bliver sur.

kærestens problem er hun ikke kan se tingene fra min side.

hun kan ikke sige fra, selvom jeg beder hende tage diskusionen med fx hendes søskende.


det vil hun aldrig og det tvinger derfor mig til at fortælle dem hvad jeg vil have og hvad jeg ikke vil have.

---

Har lige vist hende svarene herinde.

Hendes kommetar var. At jeg er et dårligt menneske og et svin.

Og kun skaber problemer.

Jeg tænke det var nemmere selv at læse jeres svar end at jeg fortalte hende det

---

1. Det villejeg ikke acceptere.

2. Det ville jeg ikke acceptere.

3. Han bør jo vide, hvem han er, men i de første år så er der mange, der bruger kælenavne. Er han i vuggestue? Hvis ja, bliver han så kaldt for sit rigtige navn?

4. Det koster et klip i kørekortet, at have et barn på 2 år med i bilen, der ikke er fastspændt

http://www.sikkertrafik.dk/Raad-og-viden/I-bil/Boern-i-bilen/Regler-for-boern-i-bilen.aspx

Udover klippet i kørekortet, så ville jeg ikke være rolig i den tid, de kører med ham. Det er uansvarligt.

5. Det ville jeg ikke acceptere. Nøgler er fyldt med bakterier.

6. Jeg forstår godt, at de vil skifte ble på din datter. Kan du så ikke være til stede, når de gør det?



Hvordan skete det, og hvem havde skylden?

Næste gang sundhedsplejersken kommer, så synes jeg, du burde være tilstede. Så kan I få snakket tingene igennem.

---

Som mor til 2 (nu store) børn, og velvidende om de kampe man kan komme til, at kæmpe med sine børn, både hvad angår spise- og drikkevaner, at overholde div. love og regler, herunder færdselsloven, så mener jeg nu, at det er hende, der skaber problemerne.

Hvordan vil hun mon få barnet til, at respektere, at man ikke må gå over for rødt, skal køre med sikkerhedssele på, ikke må køre på knallert før man er 16 år, ikke må køre bil før man er 18 år o.s.v. o.s.v. når hun fra barnet er helt lille lærer det, at det ikke behøver, at have sikkerhedssele på.

Alt sammen er det regler der er for barnets egen sikkerheds skyld.

Du (far) er ikke et dårligt menneske eller et svin, men mor'en er ikke sit ansvar, som mor, bevidst.

På sin vis kan jeg godt forstå, at du ikke vil skabe problemer mellem jer, men du kan blive nødt til, at gøre op med dig selv hvad der er vigtigst, dit forhold til mor'en eller barnets sikkerhed.

Har mor'en heller ikke selv sikkerhedssele på når hun kører i bil?

Der er faktisk børn, der bliver slået ihjel i trafikken, eller bliver invaliderede, fordi de ikke sidder fastspændt under bilkørsel.

---

Slili, du og din kæreste er nødt til at blive enige om reglerne, hvordan I vil opdrage jeres børn, grænserne, osv. Hvis ikke I er enige om det, vil ingen andre respektere dine/hendes/jeres regler og grænser. Og når I er enige, skal i bakke hinanden op, støtte hinanden, kun derved kan I få omgivelserne til at respektere at I har en mening om hvordan børnene skal behandles, og til at respektere jer og jeres regler.

---

ja i vuggestuen bruger de hans rigtige navn.

det som om de ikke kan og vil respektere hvad jeg ønsker mit barn skal hedde og kaldes.

mht det med ble skift, jo det kan jeg selvfølgelig godt,

---

Det er forfærdeligt når voksne bruger børn som kasteskyts.
Og det ligner en kamp mod dig, som de så bruger barnet til.

Din kæreste ligger sikkert under for søskendes magtbegær.
Måske er misundelse og mindreværdskomplekser årsagen til deres mærkelige opførsel.

Det er dig og din samlever, som står for opdragelsen....................og kun jer.


Hvis du stadig viser det vi skriver: " I kan ikke være det bekendt."

---

jeg siger tak for rådene til jer alle

---

Hej slili.

Hvis det lykkes dig at få løst disse familie - barn problemer, så er du godt nok en temmelig voksen person, især i forhold til din kæreste og de familiemedlemmer der er så barnlige og uansvarlige.
I og for sig, er der intet i vejen med at være barnlig, man skal bare være det på en god måde,
som er helt anderledes end det dine familiemedlemmer præsterer.

Men hvis din sidste kommentar er afslutningen på din Kandu-deltagelse, så tvivler jeg stærkt på, at dit barn nogensinde får en ordenlig barndom og ungdom.

---

Selv om du og kæresten er på besøg i andres hjem, sammen med dit barn.
Er det jer der bestemmer opdragelsen.
Opdragelsen trylles ikke på magisk vis over til andre. Bare fordi det er deres hjem.

Angående sodavand. Prøv at spørge dem om de lægger penge til side og betaler hans tandlægeregninger i fremtiden?

---

Tak for svaret Troldepige.

---

Velbekomme, jeg håber i finder en fornuftig løsning på jeres problemer.

Endnu er jeres børn små, men tro mig, der vil komme mange "kampe", hvor det er vigtigt, at i, som forældre, sætter nogle rammer og grænser for jeres børn.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.