---

Hej med jer
Jeg vil gerne have nogle meninger/råd til følgende:

Min stedsøn på 22 bor hjemme hos os, og jeg og min ellers dejlige hustru er slet ikke enige om, hvad der er det rigtige for ham.
Efter gymnasiet tog han på teaterhøjskole i et år, hvilket han med møje og besvær fik sin far til at betale det meste af. Resten betalte hans mor og hans mormor. I alt. Blev der betalt ca. kr 70.000 for opholdet.
Hans ønske er at blive skuespiller.
Jeg mente dengang, at det rigtige ville være, at han efter gymnasiet havde fundet sig et ungarbejde og selv havde sparet sammen til det meste af beløbet. Men det kunne jeg ikke få overbevist min hustru om.
Under opholdet på højskolen "levede" han af den børneopsparing på kr. 22.000, som min hustru havde sparet sammen.
Da han var færdig på højskolen flyttede han hjem til os. Det er nu halvandet år siden.
I den tid har han ikke betalt noget for kost og logi, men min søde hustru har indbetalt kr 1000 om måneden til lommepenge til ham. Samtidig har han tjent et mindre beløb om måneden for at være kirkesanger, og i det sidste halve år har han også tjent lidt som bartender nogle fredage og lørdage og afløser livredder i svømmehallen.
Stadig uden at betale for kost og logi og stadig med økonomisk tilskud fra hans mor.
Han har været til optagelsesprøve på teateruddannelsen, hvor han ikke kom ind, og han prøver endnu en gang her den 24. januar.
Ellers bruger han sin tid på at medvirke i diverse amatørteatre - for at udleve sig selv.
Der stilles ingen krav til ham om huslige pligter, så han kan forsyne sig med mad i køleskabet, få serveret sin aftensmad og få vasket sit tøj, og køre i vores bil, når han synes han har brug for det.

Jeg er stærkt bekymret for hans videre liv, fordi jeg mener, at han overhovedet ikke har nogen fornemmelse af, at det koster at leve. Det har jeg prøvet at tale med min hustru om, men hun synes det er mig, der er nærig og stoler på, at hende søn nok skal klare sig videre i livet.
Hvad skal jeg gøre?

Den onde stedfar

---

Hvad skal man sige... bortset fra at han tager røven på jer (du har dog indset problemet).

---

Det er et svært spørgsmål?
1 for mig, som du skriver gør han "jo" alt for at udleve sin drøm og "man kan jo godt leve af at være skuespiller (Ove sprogø blev freks. Heller ikke optaget på Københavns teaterskole)
2 havde han der imod danderet hele forløbet og ikke rigtig prøvet ville Jeg nok også slå i bordet

Men i sidste ende ligger der jo også mere bag da din kone sikkert heller ikke vil stå tilbage for eks manden som netop havde betalt hovedparten af opholdet og dette kan være hende måde (overkommelig ) at hjælpe hende søn på.

Jeg ville nok prøve en anden indgangvinkel.

Hvad hvis han ikke bliver optaget denne gang hvad så?
Hvad kan vi så gøre for at hjælpe?
Og bør vi give ham et halvt år mere til at prøve?
Og ellers bør han gå andre veje ? Og hvilken
Går han i skole til dagligt eller bør han tage et job fuldtid/deltid imens ?
Bør han ikke betale for at bo hjemme? Fast beløb eller 1/3 del af hans løn,
Dette beløb han skulle betale? Skal en del af dette sættes til side på en bolig opsparing, imod at han også selv sætter penge til side, kunne måske være en løsning som din kone kunne gå med til?

---

Som det er nu, lære han da ikke at det koster penge at leve, han har det lidt som curling barn.

Jeg vil sætte mig og snakke med både hustruen og hendes søn, så må man finde en måde at løse problemet på, for han skal altså lære at man skal arbejde for det man gerne vil ha

---

Stedsønnen får sig et kæmpe chock - den dag han skal klare sig selv. Det er sådan set synd for ham, at hans mor ikke kan se at hun gør ham en mægtig bjørnetjeneste.

Hvad vil han gøre, hvis i "var væk i morgen"? Han vil blive en social taber af format! Han har ingen realitetssans for virkeligheden, men drømmer sig igennem livet, men kun indtil den barske virkelighed går op for ham - og så er det for sent, det har hans mor sørget for!

---

Tak for svaret alka.
Det er jo også sådan jeg ser det.
Men indtil videre har jeg indtaget den holdning, at jeg vil lade det bliver mellem ham og hans mor.
Vi har selvfølgelig haft det oppe at vende, men hver gang er det endt med uvenskab! og da jeg holder meget af min hustru vil jeg ikke lade det ødelægge vores forhold.
Så for at have det godt, har jeg valgt at holde mig så neutral som muligt.
Ved godt det ikke hjælper den unge mand..

---

Selv tak Nima44.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.