---

jeg står i en træls situation.

for 6 år siden mødte jeg denne fantastiske pige på 16 år. jeg var 20.

vi mødtes på en ferie og blev vildt forelsket i hinanden.
jeg elsker hende af hele mit hjerte og har tænkt på hende hver dag i 6 år. nogen gange kan der gå flere dage hvor jeg er negativ og deprimeret pga savnet til hende og fordi jeg elsker hende så meget.
kan bare ikke få hende ud af hovedet.

for 5 år siden friede jeg til hende. ( vi er tyrkere)
men vores forældre kunne ikke enes. og derfor kunne vi ik være sammen..

dvs hendes forældre sagde nej til mit frieri selvom pigen gerne ville have mig..

i forsøget på at glemme hende fandt jeg året efter sammen med en anden.

hende har jeg levet med siden da. vi har et fælles barn på snart 2 år.

problemer er nu at jeg simpelthen ikke kan få hende den anden ud af hoved.

tænker på hende konstant og elsker hende for meget. ( min kæreste ved godt jeg føler noget for hende, men ved ikke jeg elsker hende så meget)

jeg er derfor simpelthen nød til at vide om hendes følelser er gengældt, ellers vil jeg aldrig komme over hende

mit dilemme er..

skal jeg smide bomben og gå fra min kone og barn og forsøge at kontakte pigen igen??


konsekvenser er følgende:

jeg mister min kone, barn, brødre, forældre plus fætre og kusiner, da de er i familie med denne pige( lang familie konflikt)

eller skal jeg blive ved med at leve med denne smerte og blive sammen med min kone.

vælger jeg ikke at kontakte pigen, ved jeg at jeg ikke dør lykkelig, selvom jeg også elsker min kone., men bare ikke på samme måde..

der er også den risiko at hun enten ikke føler noget for mig eller måske føler sig svigtet af mig og derfor ikke vil have mig..

så har jeg skabt en masse revarge helt forgæves..

hvad bør jeg gøre???

---

Jeg tror aldrig du bliver lykkelig med din nuværende kone. Det har sådan set ikke noget med den anden at gøre. Men du elsker ikke din kone rigtigt, og vil aldrig komme til det.

Hvis du kun har mødt den anden en enkelt gang for 6 år siden, da i var 16 og 20, er det forhold ikke ret meget andet end en drøm.

Prisen for at opgive livet som du kender det, for at jagte en drøm er stor. Spørgsmålet er om du vil leve resten af livet som kun halvt lykkelig, eller om du vil satse hele butikken for at jagte den eneste ene. Det spørgsmål er der kun én der kan besvare, dig selv.

---

det er prisen for et arrangeret ægteskab. og nu har du jo et barn, så nu må du stå ved dit ansvar.
alle mennesker har sikkert et eller andet uopnåeligt som de drømmer om, men en gang imellem må man nøjes med det man kan få

---

Min egen erfaring er, at man nemt får sat et anden menneske op på et piedestal, hvor dette menneske slet ikke hører til.

Da jeg var ung mødte jeg en mand, som var ca. 4 år ældre end jeg selv, vi kom i de samme kredse, og tilbragte meget tid sammen.

Men vi forsvandt, af forskellige årsager, ud af hinandens liv.

I flere år gik jeg og savnede ham, og forestillede mig hvor godt et liv vi kunne have fået sammen.

Men i dag kan jeg se, at jeg tillagde ham nogle værdier, som han slet ikke havde, og jeg tror faktisk det er godt nok, at det aldrig blev ham og mig.

Som jeg forstår dit indlæg, så har du ikke haft kontakt med pigen siden hun var 17 år.
Hun kan have udviklet sig meget i de mellemliggende år, og måske i en helt anden retning end du selv.

I stedet for, at gå og ønske dig noget, som du ikke kan få (ihvertfald ikke uden, at det vil få store konsekvenser for dig selv og andre), så prøv at koncentrere dig om din kone og jeres barn.
Se på de positive ting ved din kone, og gør selv noget for, at i kan have et godt liv sammen.

Alt for mange mennesker går og ønsker sig nogle uopnåelige ting, og ser slet ikke lykken i de ting, som de allerede har.

---

Rigtigt godt svar.

---

pigen jeg omtaler er min, fætters kusine..

dvs vi ses et par gange om året. måske 2 gange om året max..

men vi har ikke haft ulighed for at snakke sammen, da vi kun mødes til familie tam tam...

hun prøver altid at kikke væk og vil helst ikke have øjenkontakt med mig...

ved ikke om hun er genert eller bange for at snakke med mig, da hun har fået nogle på hovedet før.

netop fordi vi snakkede sammen.

men sidst jeg mødte hende snakkede vi meget lidt sammen. hun sagde lidt til mig af sig selv.
så ved ikke hvor jeg har hende.

---

Glem hende den anden, din fætters kusine, det er ikke hende det handler om, hun er intet andet end en drøm i dit hoved. Det handler om at du er fanget i et ægteskab med en du ikke elsker. Du kan vælge at blive i det ægteskab, påtage dig ansvaret for det barn i har sammen. Eller du kan sige fra, søge friheden. Måske møder du den anden pige der, måske møder du en anden, og måske taber du alting på gulvet, ved at forfølge din drøm. Desværre kan du intet vide om hvad der vil ske.

---

Vil give fun2 ret. Men kan slet ikke forstå at du er gået med til at gifte dig. Der er så meget oppe lige pt i tyrkiske foreninger om at det er helt ok at sige ned og selv finde en og endda efter eget valg. De siger at det kun er fra primitive områder det stadig går, eller er det bare fis i en hornlygte ???
Man må jo sige at du så ligger som du har redt ved at sige ja og du ved hvad det vil komme til at koste dig, er ikke så sikker på når du har gået med til din families beslutning for dig at du så også kan undvære dem, det lyder ikke sådan i mine øre.
Håber du kan finde dig til rette i dit ægteskab , og få de drømme ud af hovedet ved den anden, for hvem siger det vil køre på længere sigt. Der står meget på spild.
Vi lever jo for pokker i 2013 mand dig op og hvis du havde sagt nej dengang ja så havde du ikke
stået i denne redelighed som heller ikke er fair over for din kone og barn.Du skal jo være tilstæde helt og ikke gå at drømme om en anden så kort tid efter. Men det er kun min mening. Held og lykke :)

---

I alle forhold kan der komme problemer.
Det bliver hverdag med alle de dagligdags gøremål, som kan føles som en trædemølle.

Og hvis den ene part så går og drømmer sig væk til et andet sted, til en fantasiverden, så vil forholdet aldrig kunne reddes.

Hvis et forhold skal fungere godt for begge parter, så skal begge parter gøre en indsats.

esbra, når du går og drømmer dig et andet sted hen, så gør du ikke en reel indsats for at få dit ægteskab til at fungere.
Hvis du holder op med, at gå og drømme om den anden pige, så er der en rigtig god chance for, at du kan få et rigtigt godt liv sammen med din kone og jeres barn.

"Græsset er altid grønnere hos naboen".
Det betyder, at det man ikke har, altid virker mest tillokkende/fristende.

---

Meget kloge ord,af alle de ovenstående. Og som jeg helt går ind for. Er blevet så gammel,at jeg ved tiden læger alle sår. Gik selv i ca. 10 år,og følte livet var værdiløst. På grund af "hende". Ved stadoigvæk,hvor hun bor. Hun er skildt og psykisk uligevægtig. Har taget overdosis to gange.

Takker min gud og skaber for,det ikke blev "os to". Hold fast i konen,og dit lille barn. Alt andet er romantisk utopi.

En klog udtryk: Kan du ikke få den du elsker,skal du elske den du får.

Det har jeg holdt mig for øje,og lever på fjerde årti...med en dame jeg ikke vil undvære.

(Hun burde læse min kærlighedserklæring her).

M.

---

Mon ikke du stadig beholder LIDT familie!!!!
Fandme godt man ikke er gift - i Danmark ved man trods alt hvad man gifter sig med..

---

Helt så grel er min erfaring så ikke, men jeg kan kun være helt enig i dit skriveri.

---

Måske skulle du tage en ansvarlig beslutning og prøv parterapi.

For du skal huske at nissen følger med. Så selv om du bliver skilt fra madammen. Så vil du også have problemer i det næste. Og sandsynligvis de samme type som du og damen tumler med nu.

Så i stedet for at være en der stikker af fra problemerne. Så tag tyren ved hornene og går en forskel for dig og madammen. Få noget hjælp. Det er sjældent nogen kan komme gennem de problemer vi slås med, alene.

Få noget hjælp. Så i får det bedre i, stedet for at skyde skylden på andre.

---

ved simpelthen ikke hvad jeg skal sige..

i er jo en lille flok der alle er fuldstændige enige om hvad jeg skal gøre...

i virker alle ældre end jeg og har derfor mere livserfaring.

noget siger mig jeg bør lytte til jer. og følge jeres råd.

det der kommer til at ske nu er at jeg siimpelthen lader det ligge lidt..

og overlader alt til skæbnen.. hvis det er meningen jeg skal være sammen med hende den anden. skal skæbnen nok føre os sammen tror jeg.

jeg takker jer alle for svarene.

giver pointene til det første svar jeg fik, det tror jeg er mest fair. i har jo alle lagt et godt og seriøst svar..

tak

---

Tak for svaret fun2.

---

Det er nok rigtigt,det med alderen. Jeg har da en rimeligt lang liv bag mig. Men jeg husker godt,at det ikke altid var nemt,at træffe de rigtige valg,mens man er ung. Tit blev fornuften ladt i baggrunden.



Derfor vil jeg på det stærkeste,råde dig til at fastholde "det" du har nu.(Kone og nok en sød lille gut på 2 år). Du kan ellers nemt risikere,at du pludseligt ingenting har.

Kig din lille søn i øjnene,så er valget let.


Held og lykke. M.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.