|
|
>Undrer mig lidt over, at de to supper bliver kogt hver for sig.
Min søster siger, at det var fordi kødet blev brugt hver for sig.
Måske på anden og tredie dagen?
Jeg husker oksekød i sød sur sovs og høns i tartaletter eller frikase´...
| |
| Kommentar Fra : piaskov |
Dato : 17-11-12 12:07 |
|
Citat Min søster siger, at det var fordi kødet blev brugt hver for sig. |
Lige nøjagtidt.
Det samme gjorde min farmor altid.
Peberrodssovs...sursødsovs til oksekødet som blev serveret på en tallerken for sig selv.
Høns i asparges eller frikase' . Der var altid kogt rigeligt så der var til flere dage.
Både kød og melboller var også altid hjemmelavet.
Et kæmpe arbejde havde hun hver gang det skulle laves.
| |
| Kommentar Fra : frieda |
Dato : 17-11-12 12:08 |
|
Aha, du mener "klar suppe med kød- og melboller"!
Ja, så gir det mening. Gir en go kraftig suppe, og uanede kødmuligheder.
Jeg laver stadig oksekød i pebberrodssauce af kødet fra suppen.
| |
|
Ja det med mangel på en meget stor gryde kan også være en forklaring,
nogle brugte gruekeddelen, men det havde vi ikke behov for,
måske lånte vi den ene gryde fra nabogården.
Smagte suppen så ikke af sæbe?
Det jeg nu mangler er om det med at blande supper var lands dækkende, eller kun lokalt,
selv ved jeg, at det blev praktiseret på min hjemegn i Himmerland,
men min kones mor var kogekone på Mors og min kone siger,
at hun aldrig har blandet okse og hønsekøds suppe, noget jeg ikke tror på??
| |
| Kommentar Fra : transor |
Dato : 17-11-12 12:39 |
|
Couscous er tilbehør ligesom brød og kartofler . Det er ikke en ret i sig selv, og det kan derfor ikke være med hverken okse eller fuglekød.
Men det kan serveres til.
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 17-11-12 12:48 |
|
Citat Er der nogen der har oplevet det samme? og Hvor?? |
Ja det har jeg ."Kogekonen" var min mormor som boede i København.
Oksekød blev kogt i en gryde og hønen i en anden. Oksekød har en meget stærkere smag end en høne. Det ville da ikke være dejligt for smagsløgene at hønen smagte af en okse.
Der blev serveret peberrodssovs til oksekødet. Hønen blev brugt til hønsefrikasse eller tarteletter.
At supperne så til sidst blev kogt sammen skyldtes sparehensyn. Hønsekødssuppen bidrog ikke med den store smag i forhold til oksekødssuppen, men intet skulle gå til spilde.
I de "gamle" dage blev intet smidt ud. Alt kunne bruges på den ene eller anden måde.
Og der var mad til flere dage.
Jeg kunne godt lide min mormors mad.
Men mentaliteten er for mange i dag meget anderledes. Der bliver smidt mere brugbart mad ud i dag end tidligere.
| |
|
Nogen fra Mors, Salling eller Thy, der også har fået blandet suppe?
Bare for at være hel sikker på, at jeg igen har ret!
Så skylder min kone mig en tur til Grønland, men det gør hun i forvejen fra sidste væddemål,
problemet er, at jeg ikke gider tage til Grønland, slet ikke to gange...
Måske kan den ene tur konverteres til Island??
| |
| Kommentar Fra : Thyregod8 |
Dato : 17-11-12 15:34 |
|
http://da.wikipedia.org/wiki/Couscous
Tilbehør i couscous er bulgur, det har jeg i hvert fald fået altid, når jeg har rejst i Frankrig.
retten couscous er altså bulgur med en eller anden slags suppe m. kød og grønsager - gerne ret stærk.
| |
| Kommentar Fra : Oldboston |
Dato : 17-11-12 23:02 |
|
Jeg mener, at ans forklaring er både den rigtige - og forøvrigt også den helt naturlige, der svarer til, hvad de fleste, der er ude over ungdomsårene, må have oplevet.
Ja, hvorfor koger man okse og fjerkræ hver for sig? Naturligvis fordi det er to forskellige slags kød, som stiller helt forskellige krav til kogningen, både med hensyn til kogetiden, varmestyrken, krydderier osv. Prøv at spørge en slagter eller en kok, hvis du stadig er i tvivl.
Fjerkræ og oksekød er lige så forskelligt som fjerkræ og fisk; det ville man heller aldrig koge sammen. Eller som frugter og grønsager, som man også ville behandle hver for sig. Dertil kommer det vigtige, der også er nævnt i et svar, hensynet til resterne. HVis der er rester både i oksekødsgryden og i kyllingegryden, når maden er anrettet og serveret, kan de anvendes -- men på forskellige måder.
At rode dyrekød og fjerkræ sammen i en stor "pærevælling" virker - for nu at være diplomatisk - ikke særlig kompetent. Svend Giversen kan godt fortælle sin kone, at hun både skal tro ham og anvende den viden i sit eget hjems køkken. At blande de to slags kød får i alt fald smagsløgene her i mit hjem til at protestere -- så kunne al mad jo lægges i samme gryde, puttes i blenderen og serveres som - bænkevælling. How low can you go?
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|