Tak for de pæne ord - men nu er jeg altså ikke hundesportsmand men en ganske almindelig jæger, som med tiden har fundet ud af, hvad der væsentligt - og hvad der er uvæsentligt. Men jeg koncentrerer mig i stigende grad om hundens måde at arbejde på, og den lurer også på mig. Når vi f.eks. når til er hjørne af en mose eller eller skov, så standser den - og betragter mig indgående. "Hvad nu - fætter to-ben, hvad skal jeg nu". Det giver ro på jagten, idet den heller ikke mere preller på hare. Den har nok fundet ud af, at de er for hurtige for den. Den gamle hund var en smule mere krasbørstig, og var ikke sen til at sætte efter ræv. Til gengæld var den en drøm at se på fasanjagt, hvor den stille og roligt møvede sig helt ind på fasanen, før den lettede den på kommando. Det var squ så smukt.
Det gør den nye også, og som en finesse adlyder den søg, allez, avance, "op med den" og "dæk" under alle omstændigheder + modtager søgeretning, givet med en arm. Når jeg skal undersøge et mosehul kommanderer jeg "ind", "søg" og udpeger retningen. Det adlyder den til punkt og prikke men har det ikke så godt med for mange brændenælder. Der var den gamle aldeles ligeglad. Den nød faktisk efterbehandlingen med kamillethe.
Haretrampen er et kapitel for sig. Hunden søger i en stor vifte foran og til siderne - fra venstre til højre, hvor radius høsjt andrager 15 meter. Med en diskret fløjten kan jeg faktisk gøre radius kortere - helt ned til 5 - 6 meter. Når haren rejser sig - og hunden lige skal til at eftersætte, standses den let og elefant med et diskret "Æhæm".
Eneste problem er med de satans tidsler på en langhåret hund. Man er jo tvunget til at løfte hunden op i et badekar med lunkent vand - så tidslerne blødgøres.
I morgen eftermiddag skal sønnen og jeg prøve lykken på den anden side af ejendommen, hvor der er tråd efter enormt kronvildt. Der skal hunden ikke med. Skal der eftrsøges, så "rekvieres" hunden, som bliver lukket ud af hoveddøren - for derpå at tage den direkte kurs ned til os. Det er utroligt, så hurtig en veltrimmet Münsterländer kan bevæge sig. Det er jo nok den sidst hund i mit aktive jægerliv - nu 54 år, og Gud hvor det glæder mig at slutte af med en hund, som giver så mange glæder.
Hmmmm! For 8 dage siden kom en lokal hysterisk quinden forbi på stien. Jeg havde ikke set hende, men pludselig stod hun til højre foran mig, skrigende og halende i den stakkels gøende hund - hun havde med. Min hund, som stod tre meter til venstre for mig, opfattede velsagtens situationen således, at quindens hund ville gå til angreb - og derfor gik min hund direkte efter den anden. OK! Der røg nogle totter - inden jeg fik gennet min hund væk, men kors i hytten, hvor jeg fik læst og påskrevet. Og selvfølgelig var det min skyld. Jeg førte ikke min hund koblet - og jeg var bagefter nede med en flaske og en kæmpemæssig undskyldning.
Konen fortsatte hvor hyænen slap. Skideballer i en lang strøm - i næsten 45 minutter.
Jeg er en mand af mange ord - for tiden. Det skyldes nok, at jeg er kisteglad. Min hustru er kommet godt over afsluttet succesfuld brystkræftbehandling, og mit kære nu 5-årige barnebarn er i stærk bedring efter opstået leukæmi. Hun har fået 53 intravenøse kemobehandlinger, og skal nu, i halvandet år, have kemo i pilleform. Men hun har fået al håret igen - og sprudler af energi. Jeg er squ så taknemmelig over lægernes kompetence og venlighed. Børnecancerafdelingen på Rigshospitalet er edermageme velfungerende, og skal der skæres i deres budgetter, kan man se mig foran Riget med plakater og kompressorhorn. Det sværger jeg på.
I det år der er gået, siden hun startede på behandlingen, har jeg afgivet forskelligartede udmeldinger. I begyndelsen ren og skær fortvivlelse, for efterfølgende at drosle ned, når nogen spurgte til hende. Til sidst turde jeg slet ikke sige noget, af ren og skær angst for at afgive forkert rapport. Men nu, kære venner, nu er jeg squ klar i mælet. Nu kan jeg igen glæde mig over de egern, som æder vores nødder, hilse pænt på ravnene over hovedet på mig og undgå at træde på mus i brakjorden. Jeg har købt 50 kg fuglefoder til vinter, og denne gang glæder jeg mig helt enormt til jul. Simpelthen pissegodt det hele.
Og til Jer alle derud: Knæk og Bræk.
Mvh.
Tonganeseren