/ Forside/ Karriere / Penge / Investering / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Investering
#NavnPoint
DAF_direk.. 3512
refi 2931
Nordsted1 2585
vagnr 1890
jakjoe 1499
o.v.n. 1010
transor 980
granner01 904
e.c 860
10  miritdk 860
Køb af udlejningsejendom - få ejer til a~
Fra : Bolino
Vist : 1158 gange
100 point
Dato : 04-06-03 10:17

Jeg har fundet en lille ejendom som jeg er interesseret i at købe, ejeren er midt i firserne og han har ingen familie der skal overtage ejendommen. Jeg har foreslået ham at at kan blive boende i ejendommen, og evt. bo huslejefrit, er det lovligt? Han ved dog ikke om han vil sælge, han har egentligt ikke lyst, det er for besværligt, siger han! Ejendommen har to lejligheder hvor han bor øverst, og der er sikkert mulighed for at drage loftet med som en selvstændig lejlighed!

Hvad skal jeg dog gøre for at få denne rare mand til at sælge sin ejendom til mig? Han skal selvfølgelig have en ordentlig pris, men hvordan skal vi fastsætte den, uden at der kommer en ejendomsmægler ind og napper den foran næsen på mig?

Gode råd ønskes!

 
 
Kommentar
Fra : Vestjyden


Dato : 04-06-03 10:28

Det bedste du kan gøre er nok at foreslå ham at I holder et møde med en advokat, der kan 'mægle' mellem jer. Du kan jo foreslå ham, at han selv kan vælge advokaten. Tilbyd at betale honoraret til advokaten til det første møde.

Kommentar
Fra : ALR


Dato : 04-06-03 10:46

Jeg syntes du skal skrive et pænt brev til ham, hvor du fortæller om din situation, og hvorfor du gerne vil købe hans hus, og hvad du vil "gøre" ved huset. Prøv også "lidt nænsomt" at forklare ham at han jo sidder med løsningen på dit problem, og det er hans ret at bestemme hvem der skal overtage huset. Da hans problem sikkert ikke er penge, men mere et problem han ikke rigtig kan overskue, ville det måske også være en god ide at finde ud af om der er en person han kender og stoler på, som du kan bruge som mellemmand
good look

alr

Kommentar
Fra : lillemig


Dato : 04-06-03 11:42

Nu kan en mægler jo ikke "nappe" en lejlighed, han formidler jo salg!
Det absolutte fair (og almindelige) er at få 2 mæglere til at vurdere ejendommen.
I kan så ud fra dette forsøge at handle, men: Mæglerne skal IKKE fremstille et salgstilbud med den videre økonomi, som oversigt over lån eller undersøge div. pant evt. klausuler m.v. for så kan sælger hænge på salær: Kort og godt skal mæglerne kun give en vurdering! Tidligere var det en rimelig billig sag, hvad prisen er nu ved jeg ikke?

Kommentar
Fra : lillemig


Dato : 04-06-03 11:55

Angående "huslejefrit", så glem den slags fis! Ikke engang ens forældre kan bo "gratis" i en lade ved overdragele af en gård... du kommer ud i noget værre rod og alene det at handle unden mægler/ejerskifteforsikring osv. - - Jeg ved ikke hvor god tjek du har på den slags, men du bør vide en hel del.

Kommentar
Fra : Bolino


Dato : 04-06-03 13:31

Vurderingen af ejendommen er kr. 860.000,- når det nu ikke er familie eller tæt på, må den så sælges lavere end 15% under ejendomsvurderingen?

Det med at mægler ikke kan nappe en sag, tror jeg ikke helt på. "Stråmænd" kan man sagtens findes til den slags.

Kommentar
Fra : lillemig


Dato : 04-06-03 14:01

Med mindre der er tale om tvangs aktion eller ejendommen er MISLIGHOLDT er prisen generelt 10 - 35% over offentlig vurdering.
Det lyder voldsomt til du er ude på at "fifle" med noget. Der er naturligvis en grænse for hvor meget unde "MARKEDSVÆRDIEN"!!!! du kan erhverve noget. Dødsbo kan - grundet spec. forhold der "ligner" tvangs aktion (købt som beset og ingen at hænge noget op på)! Sælges under offentlig vurdering, men det her er useriøs, for ingen her kan på nogen måde vurdere noget, bare at du nemt kommer ud at hænge, og formentlig fortjener det.

Kommentar
Fra : Bolino


Dato : 04-06-03 14:53

Lillemig.....

Nu er det sådan i dagens Danmark at man har lov at spørge en ældre herre om han vil sælge hans ejendom! Hvis han nu ikke er interesseret i at sælge, da han syntes det bliver for besværligt, kunne jeg måske tilbyde ham et eller andet?

Hvis du kalder det at fifle... så værsgo, er det useriøst? Det kan da godt være... men men kan jo kun få et nej! Jeg er ikke interesseret i at lave noget som jeg kan komme til at hænge for! (hvad du så end mener med det? er det jysk)

Grunden til jeg spørger i dette forum er jo fordi jeg ikke ved så meget om det.

Kommentar
Fra : lillemig


Dato : 04-06-03 15:18

Du ved formentlig at en (offentlig) vurdering opskrives generelt automatisk! Har der ikke været handlet længe KAN den være helt forkert (til begge sider).
Altså 15 pct. under kan være for meget og 10 pct. over kan være for lidt! Men køber du af "en flink gammel mand" bør der foreligge en reel vurdering, at du så køber 10 -15 pct. under den kan du ikke hænges op på. Med "hænge" ved du sikkert udmærket at du klart INDIKERER at du vil snyde "en flink gammel mand", for igen:
15 Pct under (offentlig) vurdering kan være alt for dyrt, ingen kan udtale sig om dette uden kendskab til ejendommen.

Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 04-06-03 17:40

Hvis manden ikke har lyst til at sælge, forekommer det mig at så bør man lade ham være i fred. For Dig er det selvfølgelig "drømmehuset" ; men for ham er det måske års liv og vaner han skal sige farvel til. Og det kan være ubehageligt, at blive mindet om, at det forventes at man inden for en overskuelig fremtid alligevel skal bæres derfra.
For Dig er der mange andre huse; mens det er kun det ene der er hans. Selv om han kunne få lov til at bo der til sin død, ville Du sikkert ikke tøve med at påbegynde renoveringen med det samme.
D.v.s. at hans liv ville slå en stor kolbøtte, som han måske kan takle. Måske ikke!!.
Min mor på 95 bliver rendt på dørene flere gange om året, med tilbud om køb eller erhvervelse af forkøbsret. Hun finder det meget ubehageligt. Hun vil have lov at bo i fred indtil hun bliver båret derfra, og så må vi arvinger selvom hvad der skal ske.
I Dit tilfælde findes der sikkert også arvinger et eller andet sted blandt fjernere slægtninge, og de går måske med drømme der ligner Dine, og ser frem til at realisere dem, når det kan blive aktuelt.

Accepteret svar
Fra : Vestjyden

Modtaget 100 point
Dato : 04-06-03 19:08

Det lyder da til, at ejeren ikke har afvist at sælge ejendommen, men blot synes det er for besværligt. Som jeg skrev tidligere, er det derfor nok bedst at foreslå ham at I mødes med en tredjepart, f.eks. en advokat, der kan fortælle ejeren hvilke fordele han vil ha' ved at sælge. At lade ejendomsmæglere vurdere huset vil jo kræve, at de skal ind i huset og have oplysninger fra ejeren .. det vil han næppe gå med til ..

Godkendelse af svar
Fra : Bolino


Dato : 04-06-03 22:13

Tak for svaret Vestjyden. Det er jo ikke sådan så jeg har rendt manden på dørene, men blot talt med ham to gange, og som sagt er han ikke helt uinteresseret! Jeg skriver et pænt brev til manden og foreslår ham at han kan vælge en advokat!

På den anden side kan jeg godt se at hvis man er 95 og bliver rendt på dørene hele tiden ...... tjaaa.. det er nok ikke så rart!

Venlig hilsen

Bolino
                        

Kommentar
Fra : Vestjyden


Dato : 04-06-03 22:50

Held og lykke med det!

Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 05-06-03 00:16

Hej Bolino
Når manden ikke er helt uinteresseret, kan jeg godt acceptere Din fremgangsmåde, og lykkes det for Dig vil jeg gratulere.
Jeg ville blot påpege, at det kan gøre ondt at skulle erkende at ens dage i sit gamle hjem snart er talte, og desuden kan der være hensyn til evt. arvinger (selv om de ikke er aktuelt synlige, skal de nok dukke op, når der ser ud til at ske noget med arven) så derfor må man fare med lempe og takt.
For min mors vedkommende har problemet eksisteret siden hun fyldte 80.


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177579
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409074
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste