/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Dødsboskifte
Fra : danneris58
Vist : 855 gange
40 point
Dato : 03-09-12 21:36

Min far døde i juli/2012 Han var gift og der var oprettet testamente . Han havde 5 særbørn og konen havde 3 særbørn . De havde ingen fælles børn.

På dødsfaldstidsspunktet boede han og konen i egen lejlighed i tilslutning til et plejehjem da konen havde Alzheimers sygdom ( diagnosticeret i 2010).

I 2008 solgte de deres hus og fik et provenu ud af det på ca. 500..000 kr.
Ud af dette beløb gav de hver af alle 8 børn et lille beløb, samt betalte indskud i en lejlighed og desuden et mindre beløb til bohave mv. Ialt ca 100.000 la ( max).

Det resterende beløb blev sat i banken efter hvad vi ved.

Steddatteren står som kontaktperson til bedemand og får dermed også indkaldelsen til skifteretten.
Vi 5 søskende bliver enige om at en af os også vil med i skifteretten så der også er en repræsenteret til,at varetage vores interesser.Steddatteren har været kontaktperson i stedet for sin mor.

Steddatteren giver mig besked om mødet mindre end et døgn før skifteretsmødet og fortæller at hun helt har " glemt" at fortælle om det. Jeg har jo så ikke haft fornøden tid til at forberede mig og heller ikke haft muligheden for at søge bistand hos min advokat, hvilket ikke er tilfredsstillende set i bakspejlet.

Sagsbehandlerne i skifteretten spørger og får at vide hvordan min og stedsøsterens relation er til min far.
Det bliver også oplyst at stedsøsteren er der som repræsentant for sin mor der har Alzheimers og derfor ikke er i stand til at varetage egne eller andres interesser.
Sagsbehandlerne taler så om skifteværge hvilket steddatteren ikke er meget for da hun føler sin mor umyndiggjort ved dette. Steddatteren er ikke officielt indsat som værge for sin mor, da vores far var klar og orienteret og derfor med hjælp fra min søster der havde fuldmagt til hans konti/nem Id .

Steddatteren har til mødet medbragt forskellige oplysninger vedr. ATP udbetaling, kontooplysninger mv. Og sagsbehandlerne beslutter så da det er et begrænset bo at lave boudlægsskifte. Og skubber testamentet til side og siger" det får vi ikke brug for".
Der bliver ikke på noget tidspunkt oplyst at ved denne skifteform mister testamentet sin gyldighed og at vi 5 søskende derved mister( bliver frataget) vores arveret som det er efter de nye arveregler.

Testamentet er lavet i 1995 og der står bla . At alle vi 5 søskende skal arve efter længstlevendes død på lige fod med hendes 3 børn.

Jeg finder først ud af alle disse ring efter skifteretsmødet og kan dermed også se udfra denne skifteform at kontaktpersonen har alle rettigheder og kan disponere over hele boet og at vi er sat helt id af spillet også i fremtiden.
I skifteretten tænkte jeg at ok så arver vi allesammen når konen dør.

Jeg gør skifteretten opmærksom på at vi vil have undersøgt hvor alle de resterende penge er blevet af og spørger om det er noget de tager sig af og får den besked at det skal vi selv kontakte banken og finde ud af.

Så langt så godt(eller skidt) går min søster jeg så i banken der oplyser os om at de ikke kan udlevere oplysninger hvis vi ikke har en skifteretsattest eller en fuldmagt fra den der har modtaget denne attest.
Vi står så i denne situation nu at det er vores far der er død og så skal vi bede hans steddatter om lov til at få oplysninger vedr. Vores fars personlige forhold og det er vimabsolut ikke tilfredse med.

Spørgsmålet er så kan vi omstøde skifterettens skifteform med henvisning til at der stadig er uafklarede forhold i denne sag?
Kan vi forlange en af os 5 søskende indsat som kontaktperson i stedet for steddatteren?
Hvordan forholder vi os?

 
 
Kommentar
Fra : themis


Dato : 03-09-12 21:52

Hvis det i øvrigt er korrekt, at betingelserne for boudlæg var opfyldte, kan du ikke få sagen genoptaget.

Den omstændighed, at din fars børn dermed har mistet arveretten efter deres stedmor, kan ikke begrunde en genoptagelse. Fejlen ligger i, at testamentet ikke statuerer ligedeling mellem førstafdødes og længstlvendes børn ved længstlevendes død, uanset om der er sket boudlæg. En sådan klausul er standard i de fleste testamenter, men åbenbart ikke i din fars testamente.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg

www.familieadvokaten.dk


Kommentar
Fra : danneris58


Dato : 03-09-12 22:14

I testamentet var der ikke udstedt klausul.

Vi har fået oplyst at vi kan kontakte skifteretten og få en anden indsat som kontaktperson hvilket også er det spørgsmålet går ud på. Dermed ikke sagt at der ikke skal foretages skifte ved boudlæg men hvordan vi får adgang til vores fars oplysninger uden at skulle spørge stedsøsteren om fuldmagt til at få bankoplysninger.

Det vil vi jo kunne få hvis en af min fars børn var kontaktperson i skifteretten. Jeg skriver jo netop også at jeg ikke var klar over at steddatteren ville få boet udlagt til hende og at hun dermed fik alle rettigheder og skal give os fuldmagter.

Jeg tror du misforstår spørgsmålet . Vi vil bare på en eller anden måde have adgang til de anførte oplysninger og ikke skulle spørge om lov først.


Kommentar
Fra : themis


Dato : 03-09-12 22:24

I kan desværre ikke få boudlægget genoptaget

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg

Kommentar
Fra : danneris58


Dato : 03-09-12 22:30

Okay men kan vi så evt. Ændre kontaktpersonen tilsat være en af os søskende ?

Boudlægget kan jo stadig være gældende vi ønsker bare at kunne få adgang til div. Oplysninger vedr. min far indtil dødstidspunktet og er ikke ide på,at " snage" i hand kones konti Mv.

Hvad kan man så evt. Gøre?

Kommentar
Fra : danneris58


Dato : 03-09-12 22:32

Undskyld stavefejl ups det er stavekontrollen jeg ikke var obs på!

Kommentar
Fra : danneris58


Dato : 03-09-12 22:49

Themis
Jeg forstår ikke hvorfor du siger at vi ikke kan få boudlægget genoptaget?

Det fik vi faktisk at vide i skifteretten at vi kunne hvis det f.eks kunne ende op med at vi kunne hvis omstændighederne på sigt ændrede sig og der kom et resultat ud af henvendelsen i banken og det evt. Kunne betyde at der kom penge ud af det?

Vil det så betyde at man kun genoptager sager hvis der kommer penge i boet på et senere tidspunkt?
Og hvem drager så fordel heraf??

Accepteret svar
Fra : PrivateDK

Modtaget 40 point
Dato : 03-09-12 23:49

Min far er gået bort for mindre end en måned siden.
Jeg gik i skifteretten for at spørge hvad jeg skulle foretage mig.
Jeg fik lov at tale med en person, der var meget villig til at oplyse mig om hvad jeg kunne og hvilke muligheder jeg havde.
Prøv at gå derned i åbningstiden og snak med dem. Tror helt sikkert de vil hjælpe dig med dine spørgsmål.

Kommentar
Fra : danneris58


Dato : 04-09-12 00:09

Hej Private
Det vil jeg gøre for jeg er i tvivl om hvordan vi står og det er en rigtig kedelig situation for alle os 5 søskende da vi gerne vil have belyst hvad der er blevet af ca 400.000 kr men det er jo helt håbløst hvis ikke vi kan få adgang til oplysninger uden at skulle spørge en stedsøster om lov til det.

Hun ved godt vi vil have bankoplysninger men vi fornemmer dog også en slags modstand fra hendes side men hun kan jo også gøre tingene som hun vil da hun sidder med alle rettighederne , så jeg håber jo på vi kan gøre et eller andet.

Godkendelse af svar
Fra : danneris58


Dato : 04-09-12 00:18

Tak for svaret PrivateDK.

Kommentar
Fra : danneris58


Dato : 04-09-12 08:02

Vedr.dødsboskifte jeg forstår nok ikke helt pointsystemet herinde men troede når der kom en mail vedr. Mit spørgsmål,at det var en ny kommentar til det men der står bare at en anden bruger har købt mine point?

Er ikke helt klar over hvordan det fungerer ville bare gerne have flere kommentarer

Kommentar
Fra : danneris58


Dato : 04-09-12 08:27

Jeg prøver lige at vende tilbage til mit spørgsmål.

Kan man kontakte skifteretten og bede om at der bliver indsat en ny kontaktperson til at forestå min fars dødsboskiftesag.

Dødsboskiftet er foretaget ved boudlæg som nok ikke kan ændres men bed at indsætte en anden end min fars steddatter ønsker jeg og mine søskende at en af os bliver indsat som kontaktpersonda banken kræver fuldmagt og skifteretsattest for at kunne udlevere bankoplysninger .

Ellers er vi henvist til at skulle spørge stedsøsteren om fuldmagt og ivrigt spørge hende om lov til at få min fars private effekter udleveret da det er hende der har alle rettigheder over boet da hun er kontaktperson.

Sagsbehandlerne i skifteretten sagde at sagen om boudlæg kunne genoptages hvis der senere kommer ændringer i de økonomiske forhold men en herinde har svaret at det kan man ikke ?

Hvad gør vi og hvordan gør vi?

Kommentar
Fra : themis


Dato : 04-09-12 09:00

Efter min vurdering bliver det meget svært at få boudlægget genoptaget

Du skal kunne sandsynliggøre, at boet var større end oplyst til skifteretten

Kommentar
Fra : danneris58


Dato : 05-09-12 09:06

Nu har denne sag taget en ny drejning.
Min søster og jeg har talt med en jurist i advokatvagten som dog ikke kunne fortælle så meget i arveret .
Vi blev derfor rådet til at kontakte en anden advokat.

Vi har rettet henvendelse til min fars bank der kunne oplyse at vi for at kunne få div bankoplysninger skal medbringe en skifteretsattest og dermed en fuldmagt.

Det blev os dog fortalt i banken at min far ikke havde mistet de mange penge ved at investere dem men at de er forsvundet på anden vis og det ønsker vi at få en afklaring på.

Juristen i advokatvagten kunne dog fortælle os at vi har ret til at anfægte at den der står som kontaktperson ikke bør være vores stedsøster men en anden uvildig person i hendes mors sted og en af os 5 søskende.

Vi vil nu kontakte skifteretten og håbe at de er åbne for en evt. Ændring at kontaktpersonen.

Vi har af en eks.svoger fået oplyst at det er den rette fremgangsmåde da hans kone som er jurist har været spurgt til råds, så vi håber tingene ordner sig til alles tilfredshed.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste