Forsæt er noget af det vigtigste i juraen, specielt i strafferetten, derfor forskellen.
Det er heller ikke ethvert uagtsomt manddrab der kun giver 4 måneders fængsel, det kommer jo an på situationen. Strafferammen er op til 8 års fængsel, og kan skærpes for fx flugtbilister, særlig hensynsløs kørsel mv, for at blive i trafikken.
Der er jo en kæmpe forskel på, om en bilist bliver blændet af solen, rammer en cyklist, og i øvrigt kørte efter reglerne, og om man har kørt over for rødt lys med 100 km/t i fuldskab. Det kommer også til udtryk i straffen.
Det forsæt man har når man kører uforsvarligt er sjældent til at slå folk ihjel, men "bare" at køre som idiot!
Så "Der er forsæt til forskel", uanset om man kan lide det eller ej.
At jeg i nogle sager, som jeg kun kender fra medierne, kan undre mig over forskellen i straf, eller at man ikke statuerer forsæt, fx kollektivt er en anden sag.
Jeg har aldrig fattet, at man ikke dømte alle Blekingegadebandemedlemmerne der var med til postrøveriet på Købmagergade for drab, når de havde en drejebog hvor der netop stod at en af dem skulle skyde hvis politiet greb ind.
Her var der om noget baggrund for at dømme dem alle for forsætligt drab efter det der hedder dolus eventualis på juralatin, eller hypotetisk forsæt, hvor gerningsmanden accepterer de følger af forbrydelsen, der kan komme, selv om de ikke er sandsynlige!
Som altid, kravene til beviser er større i straffesager end i erstatningssager, selv om det i nogle situationer kan virke mærkeligt.
I USA blev O. J. Simpson jo frifundet for drab på sin kone, men dømt erstatningsansvarlig i et privar søgsmål.