Kultur- og samfundsfaggruppe - toårigt hf, juni 2010
1. Identitet og formål
1.1. Identitet
Faggruppen består af fagene historie, religion og samfundsfag. Faggruppen giver grundlæggende indsigt i samspillet mellem den historiske, samfundsmæssige og kulturelle udvikling lokalt, nationalt og internationalt, både hvad angår tilværelsestolkning, de grundlæggende livsvilkår samt individers udfoldelses- og handlemuligheder.
1.2. Formål
Undervisningen skal udvikle kursisternes selv- og omverdensforståelse og derigennem bidrage til at skabe et fagligt fundament for selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et moderne, flerkulturelt og demokratisk samfund.
Kursisterne skal opnå viden om og forståelse af væsentlige elementer i den historiske udvikling, det moderne samfunds kompleksitet og dynamik, forskellige religioner, kulturelle værdier og livsanskuelser.
Den sammenhængende indsigt og helhedsforståelse, som kursisterne opnår i arbejdet med fællesfaglige problemstillinger og ved anvendelsen af begreber, teorier og metoder fra fagene i faggruppen, giver forståelse af sammenhængen mellem fagene i faggruppen og bidrager til at styrke kursisternes studiekompetence.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Indhold
Kursisterne skal kunne:
– anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg
– redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
– anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien
– sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning
– undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre.
Metode
Kursisterne skal kunne:
– indsamle, analysere og kritisk anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistik og billedmateriale
– skelne mellem beskrivelse og vurdering og kunne identificere de værdier, der ligger til grund for egne og andres udsagn
– gennemføre en empirisk undersøgelse
– formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt ved anvendelse af faglig terminologi
– argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne diskutere og vurdere konsekvenserne af synspunktet.
2.2. Fagligt indhold
Undervisningen tager udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger. Den omfatter såvel fagenes kernestof som supplerende stof, der perspektiverer og uddyber kernestoffet.
Der arbejdes med fællesfaglige emner inden for eller på tværs af følgende områder:
– globalisering og kulturmødet
– områdestudium
– identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund
– religiøse og politiske brud i dansk eller europæisk perspektiv
– det gode samfund.
Andre områder kan inddrages til perspektivering af de fællesfaglige emner.
2.2.1. Historie
Kernestoffet er:
– dansk historie og identitet
– hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag
– natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
– styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
– ideologiernes kamp i det 20. århundrede
– forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden.
2.2.2. Religion
Kernestoffet er:
– kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår såvel nutidige som bibelske tekster.
– islam, herunder såvel nutidige tekster som tekster fra Koranen, med inddragelse af en europæisk og dansk kontekst
– udvalgte sider af yderligere én religion og religionernes centrale fænomener
– etiske eller filosofiske problemstillinger
– religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid.
2.2.3. Samfundsfag
Kernestoffet er:
– politiske ideologier
– demokrati, deltagelsesmuligheder, politiske beslutninger og menneskerettigheder
– identitetsdannelse og socialisation
– sociale og kulturelle forskelle, herunder velfærd og fordeling
– økonomiske sammenhænge.
Kernestoffet i samfundsfag kan anvendes på samfundsforhold i Danmark og i andre lande.
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
Undervisningen i faggruppen gennemføres som mindst fire fællesfaglige forløb. I fællesfaglige forløb indgår alle tre fag. Undervisningen tager afsæt i konkrete og virkelighedsnære fællesfaglige problemstillinger. Der indgår særfaglige aktiviteter af kortere varighed.
Undervisningen skal være alsidig i valg af metoder og problemstillinger, teorier og synsvinkler. Kursisterne skal inddrages i valg af arbejdsformer. Der skal lægges afgørende vægt på den enkelte kursists muligheder for på et fagligt grundlag at fremføre egne synspunkter, argumenter og vurderinger. I særfaglige perioder vil hovedvægten ligge på arbejdet med grundlæggende viden, begreber og metoder, som kvalificerer de fællesfaglige aktiviteter.
I historie skal følgende aspekter være repræsenteret: Brug og misbrug af historien samt myte og realitet i historien.
Undervisningen skal tilrettelægges således, at der sker en faglig progression i:
– valg af problemstillinger (fra enkle til komplekse)
– metodiske krav (kravene til brug af forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge)
– kravene til anvendelse af faglige begreber og
– kravene til kursisternes evne til præcis og nuanceret skriftlig og mundtlig formidling.
I planlægningen af det samlede forløb skal tages hensyn til, at religion og samfundsfag kan vælges som valgfag (B-niveau) på uddannelsens 2. år.
Uddannelsestiden planlægges fleksibelt, således at der gives mulighed for varieret uddannelsestid i de enkelte fag af hensyn til deres deltagelse i de fællesfaglige forløb, jf. de faglige mål.
3.2. Arbejdsformer
I undervisningen skal der anvendes afvekslende og kursistaktiverende arbejdsformer, således at kursisterne får gode muligheder for at dokumentere, formidle og diskutere faglige sammenhænge og synspunkter. Udadvendte aktiviteter, herunder mindre empiriske undersøgelser, skal integreres i undervisningen.
Fællesfaglige problemstillinger er omdrejningspunktet for det faglige samarbejde, hvor problemstillingerne skal behandles med brug af metoder fra fagene under grundig faglig og metodisk vejledning.
Det skriftlige arbejde skal tilrettelægges så kursisterne prøver forskellige skriftlige arbejdsformer til støtte for den faglige indlæring og formidling, herunder udarbejdelse af synopser på baggrund af et større materiale.
Der udarbejdes i 1. hf en historieopgave. Historieopgaven har som formål at opøve kursisterne i at arbejde med og fordybe sig i historiske problemstillinger og herunder inddrage de faglige mål. Se bilag 2.
3.3. It
Informationsteknologi anvendes til:
– informationssøgning
– træning i kritisk anvendelse af internettets ressourcer
– bearbejdning og formidling
– vidensdeling.
3.4. Samspil med andre fag
Undervisningen kan lægge op til samspil med fag uden for faggruppen med det formål yderligere at uddybe og perspektivere kernestof og anvendelsesaspekter i de tre fag.
4. Evaluering
4.1. Løbende evaluering
Gennem individuel faglig vejledning, brug af test og tilbagemeldinger på skriftligt arbejde skal kursisten undervejs i det samlede forløb bibringes en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, herunder svage og stærke sider. Endvidere skal der en gang i hvert semester ske en evaluering af kursistens arbejdsindsats, aktive deltagelse i og ansvarlighed for undervisningen. I forbindelse hermed skal undervisning og fagsamarbejde evalueres af kursister og lærere.
4.2. Prøveform
Prøven er mundtlig på grundlag af et skriftligt projekt.
Projektet udarbejdes af en eksaminand eller af flere eksaminander i fællesskab. Den mundtlige prøve er individuel.
Projektet udarbejdes i ca. 25 timer fordelt over mindst to uger i slutningen af undervisningsperioden, efter at uddannelsestiden i faggruppen er afsluttet. Lærerne vejleder eksaminanderne.
Projektgrundlaget er et prøvemateriale inden for et af de fællesfaglige emner, jf. pkt. 3.1. Prøvematerialet indeholder en overskrift, der angiver emnet, og et ukendt, varieret bilagsmateriale på 10-15 normalsider á 1300 bogstaver. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside.
Der skal være prøvemateriale i alle de fællesfaglige emner. Det samme prøvemateriale kan indgå i lodtrækningen to gange.
Når uddannelsestiden er afsluttet, trækker eksaminanderne et prøvemateriale. Eksaminander, der ønsker at udarbejde et projekt i fællesskab, trækker et prøvemateriale sammen.
Eksaminanden eller gruppen af eksaminander udarbejder en synopsis på to til tre sider. Synopsen skal indeholde:
– emnet for det trukne prøvemateriale (overskrift)
– en fællesfaglig problemformulering
– oversigt over de problemstillinger, der er arbejdet med i synopsen
– en behandling af problemstillingerne ud fra:
a) det trukne bilagsmateriale
b) stof fra alle tre fag
c) relevant og væsentligt supplerende materiale, som eksaminanden selv skal finde.
– en præcisering af projektets konklusioner
– en oversigt over anvendt materiale.
Synopsen afleveres sidste undervisningsdag. Synopsen sendes til censor sammen med prøvematerialet.
Eksaminationstiden er ca. 45 minutter. Eksaminanden fremlægger synopsen (10-15 minutter). Herefter stiller eksaminator(er) og censor uddybende spørgsmål og indgår en faglig dialog med eksaminanden med udgangspunkt i synopsen.
4.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1.
Der lægges i bedømmelsen vægt på eksaminandens evne til at:
– undersøge emnet ud fra den fællesfaglige problemformulering
– selvstændigt finde og kritisk anvende relevant og væsentligt supplerende materiale
– anvende og kombinere begreber, teorier og metoder fra faggruppens fag i forhold til problemformulering og materiale
– karakterisere og analysere materiale
– perspektivere til andre fællesfaglige forløb, hvor det er relevant
– anvende og kombinere relevant viden fra fagenes kernestof
– indgå i faglig dialog
– formulere sig selvstændigt og kritisk om faglige problemstillinger
– fremstille et sagsforhold på en klar og overskuelig måde
– disponere og strukturere sin fremlæggelse.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation.