hmmm..tjek disse links...
http://www.planteopformeringsstationen.dk/dansk/frugt/jordbaer.htm
http://www.havesiden.dk/jrdbr.htm
http://www.bager-kim.dk/artikler/frugter/jordbaer.htm
Jordbærtes historie
Jordbær skal spises rå med vin og sukker! Sådan anbefalede man forbrugerne i 1500-tallet at spise jordbær. Skikken med mælk og sukker er sikket kommet meget før, men som med andre mad vaner er de sjældent skrevet ned.
Jordbær har været kendt som vilde velsmagende bær, der voksede i landlige omgivelser, og de er tidligt i historien nævnt som landlivets glæder. I 1300-tallet fremgår det at franske jordbær var en stor delikatesse der kun var forbeholdt adelen. Omkring 1430 kan man læse at londonerne kunne købe jordbær i gadeboderne. Det engelske ord for jordbær strawberry har sin helt egen historie:
Man kunne umiddelbart forestille sig at metoden med at lægge halm mellem bedene kunne give bærrene sit navn, men metoden er først kommet til i nyere tid. I virkeligheden er der ingen vandtæt forklaring på navnet, men måske er det kommet af høet blev høstet på samme tid som bærerne, og derfor fik de navnet Straw-berry.
I 1500-tallet opdager læger og apotekere jordbærets muligheder inden for medicinske formål. De opdager bl.a. at jordbær er godt mod åndedræts- og fordøjelsesproblemer. Det er ved samme tid at botanikerne begynder at navnegive de vildvoksende arter, og begynder at give anvisninger på dyrkning af bærrene. Der er stadig tre af de vildtvoksende jordbær der har overlevet op til i dag. Skovjordbær, bakkejordbær og moskus-jordbær kan man stadig finde vildtvoksende i det danske landskab.
Moskus-jordbær
Den franske officer Frezier havde i 1714, i Chile, smag jordbær så store som hønseæg, og havde efter en rejse bragt planter med hjem. Uheldigvis havde han kun fået hunblomster med sig og bestøvning kunne ikke ikke lade sig gøre. Frezier fik senere endnu en mulighed for at skaffe planterne og fandt en amerikansk plante der kunne bestøve de chilenske hunplanter. Resultatet blev Fragaria ananassa, den plante der har givet ophav til vore dages jordbærtype.
Der er siden hen forsket ekstremt i jordbærplanten. Den er blevet podet og forædlet, og der er lavet utallige forsøg på at fremdyrke eksempler der er modstandsdygtige over for skimmelangreb, og meldug, og samtidig giver flotte og velsmagende bær med stor holdbarhed.
Senga Sengana kom frem i 1950´erne og blev hurtigt en industrisort da den var modstandsdygtig og af god kvalitet. Men der er siden, i hurtig rækkefølge, kommet adskillige sorter til. Deres levetid bliver kortere og kortere, da de konstant overgås af bedre og flottere bær, men alle er de efterkommere af Freziers krydsning fra 1700-tallet.
Jordbærret er den opsvulmede blomsterbund, frugten er de små nødder der sidder på selve bærret. Jordbær skal være faste og ensartet modne, stilken skal være frisk og grøn. Der findes mange forskellige sorter med forskudt modnings tid og, sæsonen er kort og løber over 6 uger, starter i juni og slutter i juli. Jordbær importeres hele året rundt, da de altid er populære. Men de friske danske jordbær har langt større smag end de importerede bær.
Jordbær, Pandora
Pandora er en engelsk sort med bær, der kommer frem allersidst i jordbærsæsonen. Den har flotte røde bær med en god mild jordbærsmag. De kan anvendes både friske og til marmelade.
Jordbær, Symphony
Symphony er en skotsk sort, der modner i den sene del af jordbærsæsonen. Bærrene er store, faste og flot røde, smagen er ret sød og mild. De egner sig bedst til at spise friske men kan også fryses.
Jordbær, Korona
Korona har ret store, mørke røde bær og giver et stort udbytte. Bærrene har en rigtig god smag med en sød og svag aroma. De kan bruges både som friske og ikke mindst til frysning. God overvintring, men kan angribes af gråskimmel. Kun let modtagelig overfor meldug. Desværre er de forholdsvis bløde i konsistensen, og holdbarheden er derfor kort.
Jordbær, Pavana
Pavana er en helt ny hollandsk sort, der er på vej ud til forbrugerne. Den har store røde bær, der er ret faste. De smager forholdsvis syrligt men har en kraftig smag af jordbær.
Jordbær, Dania
Dania er en dansk udviklet sen sort med forholdsvis store kegleformede, lyse bær. De er lidt syrlige med mild jordbærsmag. God sort til lette jorder. Moderat modstandsdygtig overfor gråskimmel, og er ikke modtagelig for meldug Bærrene egner sig godt til at spise friske, og de er også udmærkede til frysning, marmelade etc.
Jordbær, Madeleine
Madeleine, en ny italiensk sort, er endnu ikke så udbredt. Den har store, faste og mørkerøde bær. Smagen er ganske god, men bærrene er primært egnet til at spise som friske bær.
Jordbær, Polka
Polka har ikke så store, men meget mørke bær, og det gør dem særdeles velegnede til marmelade og anden tilberedning. Fin sur/sød smag, minder noget om Senga Sengana. Mindre modtagelig overfor meldug og gråskimmel.
For friske bær er holdbarheden desværre kort. Bærrene ligner de kendte Sengana-bær en hel del, både i udseende og smag.
Skovjordbær.
Skovjordbær
Fragaria vesca, er skovjordbær. Fragaria viridis, er bakkejordbær.
Bærerne er vildtvoksende både i Europa og Amerika. Skovjordbær er små vilde jordbær. De er sødere, mere velsmagende og aromatiske end de dyrkede jordbær. Sæson: Midt på sommeren.
Skovjordbærtræ.
Arbutus unedo
Jordbærtræet er hjemmehørende i den vestlige del af middelhavsområdet. Der er et rødt vortet eller nubret bær der minder om jordbær. Smagen kan virke lidt fad. Bærrene kan anvendes til syltetøj, vin likør og konfekt.
Sæson: Bærerne importeres.
Af Mariann Præstegård.