---

Jeg har en niece på 11 år.
Hun har de samme problemer som andre.
Jeg tror hun bliver mobbet/drillet med at hun er blond, i skolen. Blondine-vitigheder vist mest.
Hun har lige fået hjælp(forældrene fandt ham selv) til at bryde læsekoden. Og hun er rigtig glad for at hun kan læse bedre og mere flydende nu.

Hun har en "stanard sætning".

Den, hun, han det hader mig.

Hvordan håndtere man lige den?
Hun kan sige det om et føl, et dyr, et andet menneske hvad som helst.

Jeg er udemærket godt klar over jeg ov erhovedt ikke kan udrede eller på nogen måde er erfaren eller uddannet til at håndtere denne opførsel.
Men er der nogen der kan sige mig bare lidt, hvorofr opføre et barn sig sådan og i den alder?
De burde jo være uden problemer som sådan.

Jeg har ikke tænkt mig at fare ind i forældrnes sfære og fortælle dem hvad de skal gøre. For jeg ved godt jeg ikke kan "rede" nogen.

Men den sætning ringer i mine øre igen og igen. Efter at have hørt den, da hun klapper et føl.

---

Hvilke problemer er det du her vil postulere?

---

Du har en observation....
Hvad du kan bruge den til ved jeg ikke.

Men jeg læser det du skriver som piger ikke føler sig elsket eller værdsat.

I hvilken grad skal man gøre noget ved en sådan iagttagelse?
Jeg ville finde ud af hvad dettegrunder i. Og afklare med mig selv og lære / skolepsykolog hvordan en sådan problemstilling opstår og håndtres.

Det er for overfladisk at forvente en løsning på KANDU. Men jeg syntes det er super godt at begynde at søge hjælp der hvor man kan overskue at begynde.

Mvh Benjamin

---

Det er næsten / helt umulig at diskuterer her da vi ikke kan se og snakke med pigen, så det vil blive gætværk. Min første tanke kunne være usikkerhed og mindre værds komplekser, der kan stamme fra de manglende læsefærdigheder hun har haft. Det er nok professionel der skal til. Håber der findes en løsning, det er synd for pigen.
Hilsen Kim

---

Hver gang hun siger det så sig til hende at det er forkert, at den hun siger hader hende, elsker hende. Vend det negative til noget positivt.

Pigen mangler selvtillid og kun positive ting kan vende det samt selvfølgelig at få hende til at føle sig elsket.

Det er en meget svær opgave for hvis man af natur er negativ så kan det være svært at ændre på.

Men det er nødvendigt at ændre på det.

---

Du må ALDRIG sige til hende, at det hun føler er forkert, det vil ikke gøre andet end at undergrave hendes i forvejen lave selvværd.

Når hun siger: X hader mig.

Så spørg hende: Hvordan kan du mærke det/hvordan oplever du det/Hvordan ved du det?

Børn siger ting fordi de ved det giver opmærksomhed, og hun er måske vant til at hun oplever omsorg når hun kommer med sin standard sætning, ved at spørge ind til det hun siger (og husk at bruge åbne spørgsmål og ikke ja/nej spørgsmål) så "tvinges" hun til at tænke over sin udtalelse, på den måde kommer der også noget på bordet som man kan tale om, i stedet for bare at sige, Nej, X hader dig ikke. så kan der tales om at X adfærd som hun observerer ikke nødvendigvis er tegn på had, men at f.eks et føl viser hengivenhed ved at skubbe med mulen, at en kat viser at den føler sig tryg ved at træde med poterne, eller alt muligt andet.
Det handler om at vende hendes oplevelse af adfærden, så hun kan se den postive intention fremfor blot at opleve at X hader hende.

---

Ingen grund til bekymring.


Det er altså bare en talemåde, en meget udbredt sætning unge mennesker bruger hvis der er noget de ikke lige synes går efter deres hoved.

Hun kunne lige så godt have sagt "jeg har vist ikke hestetække". det betyder det samme.

Så ingen grund til at lave et stort problem ud af det.

---

Jeg hader ikke hunde eller lever, jeg bryder mig bare ikke om dem.
Jeg elsker ikke hindbær og chokolade men synes det er dejlige at spise.
Jeg elsker min mand, mine 2 piger, mine forældre og en del mere.

Min datter enten hader eller elsker ting, andre ting enten elsker eller hader hende, det er del af at være barn, hun har ikke fundet ud af det store spektrum af følser endnu og skal ikke kunne rumme dem alle endnu.

Det har intet med lavt selvvær eller andre ting at gøre, end at min pige er 9 i næste måned og det andet pigebarn er 11 år. De er børn og vi har lidt svært ved i Danmark at lade børn være børn.

Og jo man må godt blande sig i hvordan andre opdrager deres børn, men det er et fælsomt emme hvor man skal træde varsomt hvis man ikke vil blive uvenner, men at blande sig er netop et tegn på at man er venner og vil den anden noget godt.

---

Nej, det er da noget vrøvl, granner01... Hvis pigen f.eks. siger at der er en pige i skolen, der hader hende, så kan man da ikke bare forkaste sådan en udtalelse og sige "nej, det gør hun ikke - hun elsker dig!"???

Jeg er meget enig med Kontoverden. Det er bedre at spørge pigen om, hvad hun mener? Hvad lægger hun egentlig i ordet "hader"? Stil de åbne spørgsmål: Hvad betyder det at hade? Hvorfor tror du, de hader dig? Hvad tror du, der gør, at de andre ikke kan lide dig?

Hvis hun svarer dig, at det er fordi hun er blondine, så spørg om de hader alle blondiner?
Hvis hun så svarer dig, at det kun er hende, så spørg igen hvorfor det netop er hende, de vælger at hade?

Jeg tror, hun har brug for opmærksomhed og at hun har brug for nogen, der ikke bare siger "nej, det er noget sludder, du siger" Ved at tale med pigen om hendes tanker, så tror jeg, hun kan lære sig at overveje sine ord mere næste gang, hun har lyst til at bruge udtrykket.

Rigtig mange børn i den alder er usikre på sig selv. Der er meget, der skal læres, når det gælder sociale relationer. Det er godt at støtte sine børn og sige, at de er elskede, men det er også godt at sætte sig ind i deres tanker og forsøge at forstå dem, mere end at overbevise børnene om at deres tanker er helt forkerte.

---

Tak for svaret pifo.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.