/ Forside/ Teknologi / Internet / Hjemme sider / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hjemme sider
#NavnPoint
molokyle 23766
Klaudi 7947
bentjuul 7763
BjarneD 4584
severino 4460
Manse9933 4366
natmaden 3985
disken 3947
miritdk 3593
10  refi 3578
Debatforum m.m. - kun for medlemmerne
Fra : Leo.pedersen
Vist : 999 gange
200 point
Dato : 13-05-12 09:52

Hej

I får en længere smøre.

Jeg er i ledelsen af en sportsforening – hvor vi har en rimelig web side – hvor interesserede kan læse om foreningen. Det er en ”dum” side – kun med informationer – dvs. der er ikke noget debatforum eller andet.

Vi ønsker os mulighed for at medlemmerne via vores officielle side, kan logge ind på et debatforum.

Vores brainstorm har fundet nedenstående ønsker.

Vi håber at finde et standardsystem – som opfylder flest muligt af ønskerne.

BRAINSTORM:

Chatforum – kun for medlemmerne.
Chatforum – hvor også ”gæster” kan læse og skrive.

Lukket debatforum som skal være opdelt i grupper – så der er god systematik.
Medlemmerne skal kunne oprette nye ”tråde” i de grupper de er medlemmer af.
Nogen grupper skal være 100% åben for alle medlemmer.
Nogen grupper skal kun være åbne for ”udvalgte” medlemmer – f.eks. bestyrelsens debat af følsomme emner.
Nogen grupper skal være åbne så alle kan læse – men kun udvalgte kan skrive i dem.

Medlemsliste – med navn og medlemsnummer og lidt flere stamdata, f.eks. indmeldelsesdato, e-mail adresse og medlemstype – samt skal medlemmerne kunne skrive lidt om sig selv – f.eks. om de drømme de har for deres sport og hvad de allerede har opnået m.m.

Kalendersystem – hvor alle kan se hvornår klubhuset er reserveret til f.eks. møder samt se hvornår der er stævner i hallen og udekampe m.m.

”interne breve” – som ligger på debatten – hvor medlemmerne kan sende beskeder til hinanden – og f.eks. formanden for et underudvalg kan skrive til alle udvalgets medlemmer på en gang.

”eksterne e-mail” – så man kan sende e-mail til alle eller udvalgte medlemmer.

Kontingentstyring – så kassereren kan ”vedligeholde” et datofelt med ”betalt til” – så medlemmet bliver opmærksom på at der skal betales og udvalgs formænd m/k kan se hvilke medlemmer som ikke længere har adgang til klubhuset/stævner m.m. Gerne med mulighed for at sende kontingentopkrævninger pr. e-mail samt selvfølgelig efterfølgende også sende rykkere.

”fotoalbum” – gruppeopdelt – hvor medlemmerne kan oploade billeder fra stævner m.m.

”Link arkiv” – gruppeopdelt – hvor medlemmerne kan oploade link til f.eks. andre tilsvarende foreninger, gode butikker m.m.

”Dokument arkiv” – gruppeopdelt – hvor alle foreningens referater m.m. kan oploades så alle medlemmer kan genfinde dem.

Der skal selvfølgelig være et ”administratormodul” hvor kassereren og evt. formanden m.m. kan indmelde nye medlemmer, slette medlemmer, tildele rettigheder til underudvalg m.m.

Mit kendskab:
En 30 år gammel halvt gennemført EDB assistent.
IT linjen på Merkonom
Arbejder til dagligt på PC – men med administration og økonomi.
Har været på kursus i Access databaser – men bruger det ikke i det daglige.
Har udarbejdet 3 rimelige hjemmesider i hhv. Frontpage og Sharepoint Designer – og har også foretaget vedligeholdelse via notebook – så jeg er ikke helt HTML forskrækket.
Jeg har ingen erfaring med online databaser.
Er elendig til engelsk.

Det skal være enkelt at gå til – så det ikke kun hænger på mig, men flere i foreningen hurtigt kan sætte sig ind i det.

Vi ved godt at der er mange ”krav” – men de er langt fra ultimative – det er som sagt en ønskeliste fra en brainstorm.

Er der nogen som kender et sådant system – gerne billigt, idet vi er en lille forening med en stram økonomi.

Venlig hilsen

Leo Pedersen

 
 
Kommentar
Fra : EXTERMINATOR


Dato : 13-05-12 10:12

Meget af det du ønsker passer med et BBS tag f.eks et kig på phpbb

Du kan også tage et kig på et CMS, f.eks joomla

Kommentar
Fra : nomore


Dato : 13-05-12 10:20

http://www.opensourcecms.com/
Kan anbefale MyBB
Og dette8 til direkte snak
http://www.123flashchat.com/
Sidst nævnte må du gerne få af mig...

Kommentar
Fra : nomore


Dato : 13-05-12 11:09

Citat
Og dette8 til direkte snak
http://www.123flashchat.com/

Du´r sikkert ikke til dit foremål, da det skal køre på en pc

Accepteret svar
Fra : Benjamin.Hansen

Modtaget 200 point
Dato : 13-05-12 12:36

Hvis du har behov for noget enkelt, så vil jeg anbefale PHP. F.eks
http://www.php-fusion.dk/frontpage.php

Her er den el del du kan se i praksis og prøve de af inden du bestemmer dig.
Jeg syntes det er gdot til foreningsider og debat etc. Da man ikke skal logge ind på din hjemmesideserver for vedligeholdelse. Bruger og administrator logger ind på hjemmesiden, der så virker som en under del af din hjemmeside.

Der kan tilføjes moduler efterhånden som man får siden til at virker som man ønsker.

Jeg har anvendet det i vores beboerrepræsentation på ejendommen. Det var super let, overskueligt og brugervenligt bygger op.

Men der er jeg andre platforme der også kan bruges.

Mvh Benjamin

Kommentar
Fra : Benjamin.Hansen


Dato : 13-05-12 12:38

Jeg har ingen erfaringer i relation til mobile enheder omkring http://www.php-fusion.dk/frontpage.php

Men jeg ved at ovennævnte køre fint på en nokia mobil browser og Iphone.

Mvh Benjamin



Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 13-05-12 13:09

Prøv at kigge på AltMe som jeg selv bruger som medlem på et andet forum.

http://www.altme.com/

Medlemmerne skal selv installere programmet og logge ind via password som er tildelt af administrator, og administrator kan oprette flere grupper og bestemme hvem der kan få adgang.

Kommentar
Fra : McBobo


Dato : 13-05-12 15:18

En god ide kunne være opbygning af et Joomla webside med forum (social medie), med tilhørende køb af prof templats. (skabelon(er).... Selve Joomla programmet er gratis, mens et prof templats
koster lidt. - Pengene er givet godt ud, set i forhold til aller de funktioner der følger med. Og mon ikke der er mulighed for dig/jer at trække (nogle af) udgifterne fra i skat, nu hvor det er til en sportsforening.
Du kan tjekke nogle prof templats ud og danne dig et overblik over, hvordan jeres hjemmeside kunne komme til at se ud.... Umiddelbart er det bare at udskifte demo-indhold med jeres ideer m.m.

YOOtheme
http://www.yootheme.com/demo/joomla/subway

Rockettheme
http://www.rockettheme.com/joomla-templates

GavickPro
http://www.gavick.com/joomla-templates

McBobo



Kommentar
Fra : McBobo


Dato : 13-05-12 16:02

Hertil skal det også siges at Joomla hjemmesiden kan få tilføjelser af smarte extensions moduler.
Alt lige fra Ur, vis IP adresse, billedgalleri, login modul, kalender, overvågning, chat, video, musik, o.s.v

Kan tjekke ud her
http://extensions.joomla.org/



Kommentar
Fra : Leo.pedersen


Dato : 13-05-12 18:59

Hej

Whaoo - jeg får mange gode tips her.

Der er så mange - at jeg nu sætter Kristi Himmelfarts ferien af til at se på det hele - det kan ikke klares her søndag aften.

I er velkomne til at komme med flere input - jeg holder spørgsmålet åbent en uge, så skal jeg nok give point.

Hilsen

Leo Pedersen

Kommentar
Fra : McBobo


Dato : 17-05-12 10:53

Hej Leo Pedersen

Jeg faldt lige over denne hjemmeside hvor du kan oprette dit
helt egen forum gratis på under 2.min.

Du giver bare forumet et Bruger navn, en mailadresse, en kode til at logge ind med og et Forum navn. Herefter modtager du en mail, som du bare skal bekræfte Herefter er det bare at lave et links fra din hjemmeside over til hvor dit forum er.... Tjek det ud og døm selv

http://n6.nabble.com/free-forum.html

McBobo




Godkendelse af svar
Fra : Leo.pedersen


Dato : 20-05-12 22:30

Tak for svaret Benjamin.Hansen.

Og tak til alle som har svaret her - jeg giver point nu, da I har givet mig mange gode input.

Jeg fik nok ikke nævnt tydeligt nok at jeg er rigtigt dårlig til engelsk - så den side som Benjaman gav mig - den er guld - især er jeg glad for den brugermanual der er på over 200 sider - alle på dansk.

Nået andet som jeg ikke fik nævnt - det er at det ikke skal ligge ved en udbyder af debatforum - vi vil selv bestemme hotellet og kunne skifte hvis vi på et tidspunkt ønsker det.

Så I har også indirekte hjulpet med os med at få defineret lidt mere om hvad vi egentlig vil.

Nu skal jeg i gang med at teste det - først alene - så med nogle få udvalgte medlemmer - og håber at gå "i luften" om et par måneder.

Hvis jeg løber ind i problemer - undskyld --> opgaver <-- undervejs, så vender jeg tilbage.

Kommentar
Fra : Benjamin.Hansen


Dato : 20-05-12 22:37

Selv tak .

Tak for en god argumentation for dit valg af besvarelse.
Dette mangler ofte, når et spørgsmål rundes af.

Super godt.

Mvh Benjamin

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste