/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21938
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
få et andet fjernsyn
Fra : ferik
Vist : 657 gange
100 point
Dato : 10-05-12 11:11

? er der nogen der kender noget til dette


Få pengene tilbage for forældet tv

Ny dom betyder, at danske tv-forhandlere skal betale penge tilbage til kunder, der har købt et mpeg2-tv og efterfølgende er blevet nødt til at tilkoble en modtagerboks for at kunne se DR og TV 2








Har du købt et tv med teknologi, som bliver forældet om et par år, kan forhandleren i princippet gøres økonomisk ansvarlig. Det er resultatet af en omfattende og principiel dom fra landsretten. Den konkrete sag handler om, hvorvidt en tv-forhandler i forbindelse med salg af et mpeg2-tv den 8. januar 2008 skulle have oplyst forbrugeren om, at han ville få brug for at tilkoble en modtageboks til sit tv, fordi DR og TV 2 i 2012 ville skifte til mpeg4-standarden.


Sagen er en ud af en lang række lignende sager, hvor Forbrugerklagenævnet har afgjort, at forbrugere har ret til at få penge tilbage eller hæve købet, hvis de har købt et mpeg2-tv efter den 9. november 2007 og ikke er blevet oplyst om, at de i 2012 ikke vil kunne se public service-tv fra DR og TV 2 uden en modtageboks.


Der er tale om tv-apparater, der fungerer og har fungeret, siden de blev købt, men som altså måske skulle tilsluttes en modtageboks efter DR og TV 2’s skift til mpeg4 i 2012. Disse modtagebokse koster i dag fra omkring 300 kroner.


Dommen vækker selvsagt ikke glæde hos alle parter, og hos Dansk Erhverv, der har ført sagen for forhandlerne, er der stor forundring over afgørelsen:


»Vi er meget overraskede. Konsekvensen af dommen er, at forhandlerne gøres økonomisk ansvarlige for udgifter, forbrugerne får som følge af teknologisk udvikling – også selvom forandringerne indtræder flere år efter købet og kan afhjælpes med en modtageboks, som fås til 300 kroner,« siger forbrugerpolitisk chef i Dansk Erhverv, Lone Rasmussen.

Den endelige beslutning om, at DR og TV 2 skulle skifte til mpeg4-standarden først blev truffet den 9. januar 2008, dagen efter købet i den ovenstående sag.


»Landsretten har givet vores modpart ret i, at tv-forhandlerne skal informere om beslutninger, som endnu ikke er truffet, og som de ikke kender. Det finder vi helt urimeligt. Vi vil nu læse dommen og dens præmisser nøje og drøfte med tv-forhandlerne, om sagen skal bringes videre til højesteret. Der er ingen tvivl om, at de praktiske konsekvenser af dommen bliver meget svære at leve med for vores medlemmer,« siger hun.


»Resultatet af dommen kan blive amerikanske tilstande, hvor tv-forhandlerne vil blive nødt til at udlevere lange redegørelser for, hvad der er oplyst, som forbrugerne skal underskrive. Det er en bøvlet måde at handle på for alle,« siger Lone Rasmussen.

 
 
Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 10-05-12 12:03

Man jallede jo helt efter traditionen rundt her i landet, i modsætning til Sverige hvor digitaliseringen fra begyndelsen var i faste rammer så de havde noget at forholde sig til.

Mange solgte bevidst et forældet TV for at slippe af med det, men man kan ikke klandre resten af ekspedienterne for ren uvidenhed, eller at informationer ikke blev givet videre af butikscheferne.......hvis de overhovedet kendte til dem.
Trods at man vidste at mpeg4 var på vej vidste man ikke meget om mpeg4-T2, som f.eks TV2 bruger.
Andre steder i Europa kører man også med T3.

Både producenterne og forhandlerne er på herrens mark da de ikke kan se 2 år ud i fremtiden hvornår TV-stationerne skifter signaltype.
Som de nævnte på ingeniøren.dk er konsekvenserne at vi kan blive tvunget til at købe nyt TV hvert 5. år, alternativt at have 3-5 bokse koblet sammen mellem vægudtag og skærm

Hvem vil opfinde et TV hvor vi blot skifter et kort ligesom i en computer, det ville være det miljømæssigt helt rigtige

Kommentar
Fra : refi


Dato : 10-05-12 12:12

HVAD forventer du vi skulle "kende til" det.....

Det er jo STADIG dig der skal bevise at du IKKE er blevet oplyst......

Fjernsynet er jo IKKE ubrugeligt - det kræver blot lidt tilbehør alt efter hvordan du modtager signal.

Den slags er jo en af årsagerne til du kan købe "på tilbud"....

Det er ALTID modeller der er ved at udgå....

Du finder ALDRIG de nyeste modeller på "tilbud" (selvom det ofte lyder sådan)

Det burde jo være logik at et tilbud kun kan opstå hvis der har været en førpris eller der indgår et tillægsprodukt i prisen (som så "betaler" en del af rabatten)

Accepteret svar
Fra : Eyvind

Modtaget 100 point
Dato : 10-05-12 14:20

Lille fru hansen går naturligvis ind til Fona og andre som er så flinke (til at sælge), for at få noget vejledning.
Tit og ofte er det bare et hurtigt salg, uden ret meget vejledning. Det er ikke lille fru Hansen, som har den store viden, men hun vil bare gerne se fjernsyn. Det er vel godt, at hun er lidt beskyttet af smarte sælgere.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 10-05-12 14:28

Selvfølgelig er det da godt "hun" er beskyttet.....

Problemet i dette tilfælde vil så blot være at "hun" sikkert også har svært ved at bevise hun IKKE er blevet oplyst.....

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 10-05-12 14:29

Citat
Lille fru hansen går naturligvis ind til Fona og andre som er så flinke (til at sælge), for at få noget vejledning.
Tit og ofte er det bare et hurtigt salg, uden ret meget vejledning. Det er ikke lille fru Hansen, som har den store viden, men hun vil bare gerne se fjernsyn. Det er vel godt, at hun er lidt beskyttet af smarte sælgere.


Og i dag skal man nærmest være computernørd for at sætte det op, lille fru Hansen får heller ikke at vide at hun skal downloade manualen fra nettet.
I Fona aner de ikke en skid om net-id der skal indtastes, heller ikke den fyr jeg snakkede med sidst, til hans ros vil jeg dog tilføje at han gav en langt bedre vejledning end sidst jeg købte TV.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 10-05-12 14:37

I de fleste butikker med mere end EEN ansat er der som regel kun EEN der ved noget om det de sælger

Og spørger man ikke får man MED SIKKERHED ikke noget at vide udover alt det gode "produktet" kan

Har man nogensinde hørt om en sælger der syntes man skulle handle med "kollegaen" i nabobutikken da han har meget mere forstand på produktet og sælger bedre produkter

Selv en "Ladaforhandler" har ALTID rost sin bil

Kommentar
Fra : gribben1


Dato : 10-05-12 15:17

Tja, vi købte 2 fjernsyn, hvor vi sagde, de skulle kunne alt hvad der bimlede og bamlede af nye MPEG.
Da vi også skulle have antennen rettet ind, opdagede jeg, at mit TV kun var MPEG 2, hvorfor jeg fluks forfattede en mail og kort efter ringede firmaet, at jeg kunne hente en MPEG 4 TV, der var kr.1000,- dyrere

Kommentar
Fra : taunusanden


Dato : 10-05-12 22:24

Citat
Har man nogensinde hørt om en sælger der syntes man skulle handle med "kollegaen" i nabobutikken da han har meget mere forstand på produktet og sælger bedre produkter

Jeg er ikke bange for at henvise en kunde til et andet sted. Det giver typisk en tilfreds kunde der vender tilbage for at købe det vi har forstand på, i stedet for at skræmme ham væk med en mindre god service
Vil lige tilføje, at alt afhænger af situationen. Tit kan noget skaffes, eller man kan ringe til en "livline" for at hjælpe kunden. Pointen er, god kundeservice skaber tilbagevendende kunder

Men syntes sgu den sag er komplet urimelig for forhandlerne, så vil jeg sgu også have byttet min computer fordi den er forældet. Sørgelig udvikling!

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 11-05-12 07:33

Citat
Men syntes sgu den sag er komplet urimelig for forhandlerne, så vil jeg sgu også have byttet min computer fordi den er forældet. Sørgelig udvikling!


Produktansvarsloven fortæller at sælger har ansvaret for at det solgte er i orden, og selvfølgelig stammer den fra EU.
Loven beskytter forbrugeren, men ikke altid godt da forbrugerne kan være ganske urimelige.

Jeg har da også sendt kunder til konkurrenten i byen, og endda forudgående ringet og spurgt om de nu havde den dims som kunden skulle bruge.
Man siger ikke bare nej til en håndværker der er større end en selv

Kommentar
Fra : refi


Dato : 11-05-12 07:46

I misforstår min pointe.....

En ting er hvis man IKKE kan klare opgaven - så henviser man til andre kollegaer.....

Men en TV-forhandler der blot sender TV-kunder videre til "naboen" lever sgu ikke længe - med mindre han får kommission fra "naboen"

Godkendelse af svar
Fra : ferik


Dato : 23-05-12 21:52

Tak for svaret Eyvind.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409079
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste