Jeg har hentet opskriften til dig på dr.dk/mad under J.O
Jeg så også udsendelsen, det så nemlig bare rigtig lækkert ud, så velbekomme
vh
Mallie
MARINEREDE SVINEKOTELETTER MED KARTOFLER, PASTINAKKER OG PÆRER
marinade:
1 stort bundt timian
salt
1 hvidløg
1 stor citron
olivenolie
store, tykke
svinekoteletter
kartofler (om muligt
røde kartofler)
pastinakker
pærer
sauce:
½ tørt brød
1 bundt mynte
1 dessertske
dijonsennep
12 spiseskefulde
olivenolie
salt
peber
1 spiseskefuld
rødvinseddike
vand
MARINEREDE SVINKOTELETTER MED KARTOFLER, PASTINAKKER OG PÆRER
Fjern de hårdeste stilke på timianen. Hak bladene og knus de blødere stilke i en morter sammen med salt. Knus hvidløget let i morteren. Tilsæt lidt citronskal. Pres citronsaft ned i morteren. Til sidst tilsættes olivenolie, og det hele blandes.
Lad svinekoteletterne marinere i et par timer i en bradepande. Skær resten af citronen i skiver og tilsæt dem. Skær kartoflerne i skiver på en centimeter og læg dem i bradepanden. Skær pastinakker og pærer i både. Bland kartofler, pastinakker og pærer i marinaden og læg koteletterne ovenpå. Sæt bradepanden i ovnen i op til en times tid ved 250 grader.
Til saucen fjernes skorpen på brødet, og brødet skæres i tern. Hak mynten og bland den med brødterningerne. Tilsæt dijonsennep, olie, salt, peber og rødvinseddike og en anelse og rør blandingen godt rundt. Lad den stå og hvile i en halv times tid. Denne sauce kan også serveres til lammekød eller kogt kylling.