---

Jeg betragter min hund som rutineret. Den tager stand, rejser vildtet og apporterer alt uden brok. Jeg var helt sikker på, at jeg nu kunne regne med tæven.
I dag trampede sønnen og undertegnede på et stykke gammel rapsmark, hvor harerne drøner rundt til den store guldmedalje.
Sønnen nedlagde hurtigt en hare, og så kom turen til mig. Hunden fulgte sønnen og et par minutter senere rejste en hare sig - og fik en ladning fra mig. Den tumlede rundt og blev liggende - indtil hunden kom til for at apportere. Haren kom på benene og sprang afsted - dog med betydeligt nedsat hastighed. Jeg råbte "apport" og tæven drønede afsted mod den anskudte hare og var ved haren få sekunder senere. Men i stedet for at gribe haren i nakken, foer den rundt om det stakkels dyr, mens den med hævet fane gjaffede lystigt. Jeg kunne ikke afgive endnu et skud, fordi tæven dækkede for haren, som var tæt på at forsvinde i mosen. Lige før det skete, greb tæven haren - og resten var rutine.
Jeg hader en sådan situation, fordi haren ikke forendte i knaldet - og sønnens rynkede bryn var ikke til at tage fejl af. Men jeg forstår ikke tævens adfærd. Normalt går den lige på - uden dikkedarer, men at den ligesom leger med byttet, huer mig ikke.
Har I, kære venner, oplevet noget tilsvarende. Lige nu er jeg på Herrens mark, og jeg skal til at analysere alle muligheder. Kan det hænge sammen med at jeg har gennet tæven væk, når jeg bar en hare hjem og tæven forlystede sig med at snappe efter den forendte hare?

---

mvh.
Tonganeseren

---

Selv en rigtig trænet hund kan begynde at lege. Det var bare på det forkerte tidspunkt.

Jeg har selv prøvet det med en schæfer han til en prøve. Surt, men det er levende væsner.

---

Muligvis "stillede" den haren for dig, ligesom den ville gøre et væsentligt større stykke vildt, såsom råvildt og kronvildt. Men da du ikke aflivede haren for den, som man gør det med stillet, anskudt vildt, måtte den tage sagen i egen mund.

---

Hej Tonganeser !

Din hund er ikke rutineret nok i en alder af ca. 2(?) år og derfor leger den med haren ! Er det første gang den har apporteret et stykke anskudt hårvildt ?
Du behøver ikke være bange for, at hunden ikke vil apportere som du ønsker, men der kan være situationer som den du har beskrevet, hvor tingene ikke lykkes som ønsket. At en hund leger med byttet, er en naturlig ting! Men som du har beskrevet, er der ikke nogen risiko for, at hunden ikke vil apportere fremover - jeg mener helt bestemt at du kan regne med "dyret" - men, prøv lige at stramme lidt op på din træning, specielt lydigheden, for det er der de fleste problemer stammer fra ! Lad for guds skyld være med at bruge for hårdhændede metoder (a la Balledoofs ), men stille og roligt gøre din hund opmærksom på, hvad du vil have !
Desværre er det sådan, at mange jægere regner med, at når jagtsæsonen er i gang, ja så kan hunden også arbejde optimalt fra dag 1 - de glemmer blot det vigtige arbejde med hunden uden for jagtsæsonen !! Ikke at jeg mener du gør sådan, men generelt er det et stort problem for mange jægere og deres hunde. De stakkels umælende kræ bliver slæbt ned fra sofaen når jagttiden nærmer sig og så forventer man de kan gøre tingene perfekt !! Men det kræver en indsats at være hundefører - prøv f.eks. at deltage på jagter, hvor du kun fører hund og ikke skal koncentrere dig om skydning - så vil man ofte kunne se mange af de fejl man selv er skyld i !!
Personligt har jeg ofte været ude for tilsvarende episoder som du har beskrevet, men har efter bedste evner forsøgt at skrue tiden tilbage til succes - det har både hund og fører godt af. Lad være med at gøre sådan en episode til et stort problem - anskydninger er umulige at undgå, og pris dig derfor lykkelig for, at hunden, med lidt besvær, klarede ærterne for dig.

Fortsat knæk og bræk for resten af jagtsæsonen.

ØV4

---

Hej Charlotte.
Det var netop det jeg i første omgang tænkte på - som en mulig forklaring, i sær når jeg tænker tilbage på min gamle tæves livsforløb. Når det kom til rådyr, fulgte den altid med løs hals - noget man skal værdsætte.

Hej ØV4.

Godt lige at blive mindet om at træer ikke vokser helt ind i Himlen - heller ikke i Løsning og omegn. Det er vistnok der udtrykket stammer fra.
Jeg har forresten hørt fra en god ven, at en midtjysk "godsejer" giver gode råd til hunde med for fast flab. Her anbefaler "godsejeren" en stålbørste som apportredskab.

Sønnen og jeg talte om sagen - kort efter det passerede, og der var min første kommentar nemlig, at vi nok havde urealistiske tanker om tævens modenhed/erfaring. Forrige efterår, bare for at prøve hunden af mht. skudrædhed, lod jeg den søge i nogle siv. Den pressede en hare ud - som jeg nedlagde. Her forsøgte tæven, efter bedste evne, at apportere den velvoksne hare. Jeg mener stadig at det er et arbejde for en retriewer eller en rubanker.
Derudover har du ganske ret. Tæven mangler erfaring.
Jeg træner dagligt med hende, og der bliver meget sjældent talt hårdt til hede (altså tævehunden), fordi den er ekstremt lydig (det er dyrt med en krisepsykolog, hvis tæven bliver deprimeret). Den preller ikke mere på harer og returnerer altid, når der kaldes eller fløjtes. Jeg er faktisk meget tilfreds med det foreløbige resultat.
Hun er en meget venlig og afbalanceret hund, som kun har et mindre problem med vise beagletyper og Kearnterriers.

Jeg har ladet mig fortælle, at beaglers høje haleføring ofte provokerer andre hunde.

Mvh.
Tonganeseren

---

Kære Tonganeser.

Den oplevelse fra sidste efterår kan udmærket have været årsag til problemet !! Din hund er stor og stærk nok til at apportere en hare, så du behøver ikke investere i hverken en retriever eller en ru(g)banker

Den midtjyske "godsejer" optræder også som en vis BalleStrøm, p.g.a. sine hyppigt brugte metoder hvori strøm indgår !!
Jeg har også hørt om den med stålbørsten som apporteringsgenstand ! Det skal helst være en gammel brugt, rusten én, fyldt med olie og konsistensfedt, samt hundehår, som stammer fra de formastelige køtere han har banket - jo, han er en sand mester udi hundetræning

ØV4

---

Hvis hunden var 4 år, kunne man måske begynde at tage situationen op til nærmere bearbejdelse, men ikke med en unghund.
Man må ikke forlange perfektion af de unge hunde, det gør vi jo heller ikke fra vores teenage unger vel, så ro på og hvis sønnen rynker bryn, kan du jo passende eventtuelt rykke nogle episoder frem fra " gemmerne ", for mon ikke der skulle være et lille opsamlet lager her, om manglende diciplin efter fatters mening)).

Min mening er, at mange tager deres hunde med på jagt for tidligt, hvis ikke grund dressuren sidder fast, bliver det et sambland af dårlig lydighed, og ukontrolerbar jagtadfærd af hunden, hverken til gavn for hunden, fører, andre jagthunde eller jagtgæster. Det er da svært at lade hunden blive hjemme, indtil den den er ca 2 år alt efter type og sindelag, men det kommer mange gange igen.
Jeg siger ikke at du har forsømt eller båret dig forkert ad, men giv unghunde opgaver, som de kan løse, det giver sejre med deraf følgende større selvtillid og bedre jagtiver, med et skævt grin i flabben på vores hunde og dito hos den stolte ejermand.

Tonganeser 1 gang er jo ingen gang, så smut på sundet efter torsk og glem hændelsen, den kom jo med Morten ikke, opgaven blev løst.


Mvh
BW

---

I har fuldstændig ret - og når de små grå tjekkes, vidste jeg det godt altsammen. Men man bliver squ en smule "beruset" over at se det flotte søg og standen, når der ligger noget med fjer på gemt i sivene eller buskadset. Jeg var heller ikke for klog som teenager. Hurtige knallerter og lidt forbudt lir på Paradisøerne.
Det er rigtigt, at tæven ordnede paragrafferne lige før det var ved at være for sent, og så var alt i orden - selv om pulsen var oppe i det røde felt - i undertegnedes rørsystem.

Nå, men nu skal harerne pelses - sige madame.

Mvh.
Tonganeseren

---

Betterwisser.

Jeg er helt enig i dine synspunkter m.h.t. hund - godt skrevet !!

ØV4

---

Det er mange år siden, jeg begyndte med at brække haren som vi gør med klovvildt, lige efter de var skudt, men der var nogen som syntes at det var en unødvendig handling.

Jeg mener nu at både jeg og den kommende haresteg havde det bedst med denne fremgangsmåde, hvorledes behandler i en nyskudt hare ?.

En maveskudt harer, som har hængt til ørene vender ned mod skoene, er en ram ting at gå til, så derfor er en hurtig brækning at fortetrække, altså af haren .


Mvh
BW

---

Jeg brækker haren samme dag den er skudt. Derpå fylder jeg haren ned friske grankviste. Kvistene indeholder antiseptiske stoffer - og så lugter de godt. Noget jeg har lært af svenskerne.

I dag gik kronvildtet på naboens græsmark. Satans. Det bliver svært at få nedlagt en hjort - men vi har masser af tid.

Mvh.
Tonganeseren

---

Tak for svaret betterwisser.

---

Tak for points, du syntes åbenbart også, de er mere appetitlige på den måde.

Mvh
BW

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.