---

I dag, ved 16-tiden, gik jeg mod skoven, for om muligt at få nedlagt et rådyr. Mod vest fik jeg imidlertid øje på to rådyr, som essede i engen foran en af moserne. Vinden var perfekt - sydøst, og jeg trak ud til siden, så min avancering var skjult af nogle slåenbuske. Foran mig mødtes to diger, og skulle jeg komme til skud, måtte jeg partout hen til hjørnet - i lav kravlen på små 25 meter. Ikke nogen hindring for en halvgammel jæger. Jeg kom frem til hjørnet - "slangede" mig op på diget og havde frit udsyn til de to rådyr, hvoraf den ene var en ældre enorm rå. Den anden var velsagtens 3 år gammel. Solen var lige i "smasken" - og først da dyrene kom frem af skyggen fra træerne omkring mosen - kunne jeg tage sigte på den største rå - og trykke af. Råen pakkede sammen i knaldet og bevægede sig ikke.
Den anden råd kiggede sig desorienteret omkring og søgte ind til kanten af mosen. Jeg rejste mig og bevægede mig fremad mod mosen. Pludselig satte råen i spring, spurtede i en stor bue hen imod mig - satte farten op og drønede forbi mig på mindre en 1 meters afstand. Den standsede op, vendte om og passerede mig denne gang i en lille bue - standsede igen op og sprang igen i retning af mig. Denne gang igen meget, meget tæt, men da jeg klappede i hænderne - forsvandt den. Jeg kunne sagtens have nedlagt den, men jeg havde fået min kvote - i dag.
Jeg er glad for at have nedlagt netop denne rå. Det viste sig nemlig, at den var blevet truffet af et jernhagl (str. 5) i venstre løb, og den havde en grim byld lige over albuen. Der var ikke brækket knogler - men haglskuddet må være affyret fra en afstand på over 20 meter, fordi jeg kunne grave haglet ud med kniven.
Alt i alt en rigtig god dag.
Har I nogensinde oplevet sådanne fingerede angreb fra rådyr??

---

Jeg ville sq da også blive sur hvis du skød min mor

---

Jeg er helt uskyldig i jagt, men jeg er blevet jagter af to dåer.

Jeg gik en tur på min mark sidst på dagen i foråret. Pludselig kom der to dåer prustende og "stangende" mod mig. De løb tæt på mig, en på hver side - jeg blev ærlig talt lidt små bange - de vendte om og hoppede og sprang og dansede "stang dans" og løb igen hen imod mig. Jeg skyndte mig hen til et træ, og pludselig så jeg fire unger.

Mødrene følte de havde fået mig jaget væk, hvad de jo også havde. Jeg stod så og nød synet af de to dåer og deres fire kære unger gå stille og roligt ned mod min mose.

Herligt at bo på landet.

---

Herrens veje er uransagelige, står der skrevet et eller andet sted...

På en fællesjagt i den lokale jagtforening et sted i Nordjylland idag var jeg med som driver igennem en såt bestående af to-årigt energipil med min labrador. På min venstre side var en Klejner, på min hæjre side en Ruhåret hønsehund, som lige havde haft stand for et fasansæde hvilket selvfølgelig ikke førte til noget udover en god situation med hunden og dens fører. Fasanen var for nylig løbet i sikkerhed til stor frustration for den ruhårede, som ikke destomindre fortsatte sin søgen.
Lidt senere får den ruhårede sammen med med min "labber" fært af hårvildt, som de hver især tydelig markerer.
Den ruhårede kommer først på fod af et bukkelam, som den tydeligt fortæller med en lystig bjæffen - og forsøger at få byttet drejet rundt i retning af driverkæden.
Det lykkedes at få lammet drevet i den rigtige retning , men på grund af de tætte og efterhånden kraftige energipile lykkedes det ikke for nogen i kæden at komme i skudposituation, selvom byttet næsten strejfer en deltagernes bukseben.
Bukkelammet går til den ene side og den ruhårede til den anden, løber bagom føreren - stadig lystig bjæffende.
Pludselig ophører den bjæffende lyd, og jægeren med "klejneren" råber : "Råvildt fremad til højre"! Føreren af den ruhårede vender sig og kigger efter sin hund, som han med stor undring ser liggende på sporet hvor den havde fået fært af bukkelammet.
Efter forgæves at have prøvet at få hunden til at fortsætte sin hetz på vildet går han hen og vil tage den "i skole" , men hunden rører sig ikke ud af flækken.
Med stor undring pirkert han til "køteren" med en fod - ingen reaktion, hvilket er ganske forståeligt idet den bare ligger der - død som en sild.

VIRKELIG OG RIGTIG DØD !

En ung og lovende jagtkammerat på fire år, som pludselig er gået til de evige jagtmarker....

KAN NOGEN FORSTÅ DET?

- Efter såten blev vi enige om, at hunden var død lykkelig ifærd med det som den var optrænet til og havde trods sin unge alder opnået stor færdighed i ...
Ved frokosten hørte man flere udtale: "Lad min afsked med dette liv blive lige så lykkeligt som denne hunds"....
Ved vildtparaden blev der på behørig vis ligeledes af jagtlederen sagt farvel og hornblæserne lagde megen omhu i "Hundefanfare" og "Jagt forbi"...
Dette er ikke noget sentimentalt vrøvl, men livets barske kendsgerning.
DU ER HER PÅ LÅNT TID !



kryds

---

Der hvor jeg er nu, ser vi mere til vildsvin end til dådyr. Jagten er gået ind og vi kan høre skuddene rundt om os. Når man går på en mørk vej, kan det pludselig pusle i krattet, og det er bestemt ikke lige sådan en fætter, jeg har lyst til at møde, så jeg forsøger gerne at lyse op med en lommelygte eller larme lidt, og ellers færdes så lidt ude om natten som muligt. En bil er god at sidde i
Hvis nu du skulle få lyst til at jagte vildsvin her i Sydfrankrig, for det er jo dér, jeg opholder mig for tiden. Så kan du jo overveje at spare sammen til en lille ferie hernede. Og selv om linket her er et stykke fra, hvor jeg er, så er det et dejligt område, og mange har haft skønne oplevelser her:

http://www.keiler.fr/brochure/Brochure%20Danish%20-%20Bois%20de%20la%20Gineste.pdf

Solskinshilsner fra Provence
pifo

---

Ja, Tonganeser - det viser jo blot, at hunkønsvæsener er mere agressive end hankøns-ditto !!!

Jeg har selv uplevet noget tilsvarende enkelte gange, dog ikke så vedholdende som "din" ! Men det er ofte sket over for mine og andres hunde - her går de ikke af vejen for at angribe direkte med stangen og ikke mindst spark, som bestemt ikke er ufarligt for en hund ! Så jeg kan kun være meget enig med kryds: Tingene kan hurtigt ændres når man udfordrer naturen !!

ØV4

---

Jeg har fået en pæn henstlling fra en elgko med kalv for en del år siden.

Jeg sad i en Lawsitz, den var vel ikke mere end ca 2 meter høj, som var placeret på et højt beliggende sted, i en nyere rydning opad et kraftigt " ammetræ". Det var en pragtfuld morgen, hvor jeg havde fornøjelsen af, at spille duet med, en kuldret stop forelsket sortspætte, som sad på stammmen og bankede løs af hjertes lyst, for at visse sine store evner som kriger. Rydningen er ikke ret stor, og I kender sikkert den fornemmelse af at, der er et eller andet i nærheden af ens person,- også uden at man skal påduttes paranoide tanker, i en sværere grad end man nok er i besiddelse af i forvejen.

Kanterne af rydningen, består af meget tæt birkekrat, som næsten var en hel en grøn mur, som jeg havde 4o meter ud til fra Lawsitzen.. Ud af ingenting kommer der en elgkalv frem ca 30 meter fra mig, som jeg sidder og nyder dog kun ganske kort, for med ét brager der en en stor elgko gennem den grønne mur og stiller sig tæt opad sin kalv, mens hun tydeliogt søgende leder efter fært, hun begynder langsom at gå rundt i en cirkel omkring mig, med kalven imod det sted hvor jeg sidder, lige indtil hun får fært af mig, så blev der skiftet side så hun skærmede for kalven. Istedet for at flygte ind i den tætte birkeskov, går hun direkte på mig med alle sanserne på højeste beredskab, på det tidspunkt er hun vel ca 15 meter fra mig, så jeg rejser mig op og stiller mig bag ammetræet, for hun så ikke klappe kærlig ud skal jeg mene,. Jeg sætter i et brøl og fægter med armene, men elgen forsætter, til hun vel er ca 3 meter fra mig, så stopper hun op og drejer af og forsvinder ind i tykningen, uden kalven som er sprunget tværs over rydningen modsat hende. Der gik vel omkring et par minnutter, så kom hun bragende ud af birkekrattet igen og røg forbi mit Lawsitz på en afstand af ca et pat meter og bag efter kalven. Jeg havder en fornemmelse af, at hvis kalven ikke havde forladt rydninmgen, havde hun væltet mig af pinden, desværre er jeg ikke gammel gast, med master som speciale, så at spurte op i "ammetræet ", der absolut ingen grene har, på de første 15 meter havde ikke lykkedes for mig.
Det var en fantatisk oplevelse, men på et tidspunkt lige spændene nok. Det er det forøvrigt også når man sidder efter gris om natten, men det er ikke Lawsitz vi bruger her ))).

MVH
BW
god søndag

---

Engang blev jeg overfaldet af en tosset hankanin og en lyserød elefant....I DANMARK !!!

Vi havde været på jagt...OG vi havde ikke skudt en skid, fordi, der var ingenting at skyde. Ingen fasaner i remiserne - ingen harer på markerne. Kort sagt, NUL VILDT.
Hvad gør 10 mandfolk så..? Kører hjem til Lillemor ? Nej squ, vi satte os til at drikke sprut i lange baner.
Den ene bajer afløste den anden - og indimellem røg der lidt Fernet Branca ned i kloaken. Kort sagt en rigtig gedigen druktur. En efter en faldt en brav jægersmand fra i svinget. På hovedet i seng og nat nat til kalorius.
På et eller andet tidspunkt, røg jeg også af i et eller andet sving - jeg husker af gode grunde ikke klokkeslettet og i hvilket sving jeg røg af i. Men jeg husker at jeg vågnede, badet i sved og var i drabelig kamp med både hankaninen og elefanten. Den lyserøde elefant havde fået sin snabel slynget rundt om livet på mig, og svang mig rundt så jeg blev helt svimmel af medfarten. Elefanten slap sit greb og jeg fløj rundt, og i det jeg landede på jorden, foér hankaninen på mig og BED mig i benet. AVS det gjorde nas. Men det korte ad det lange, jeg vågnede som sagt svimmel..... og med en hovedpine af den anden verden. Men det tror da pokker, når jeg har været ude for sådan en medfart.
Joeeee, den danske natur er farlig.

5 bajsere og 2 Fernet Branca drak jeg inden jeg blev menneske igen.

Mvh.
HH
Stavgænger

---

Det var squ da konen der bankede dig, da du blev siet ind gennem hoveddøren.

Mvh.
Tonganeseren

---

Det er nok den mest sandfærdige jagtfortælling, der er røget ind de sidste par timer.

Det som bekymre mig lidt er dette. , det kan på et kortere eller et længere livsforløb, være ganske skadeligt på leveren, og andre vitalle organer, især hvis man går på jagt ret tit, i så vildtfattige områder, så det bør frarådes.

NB al videre transport fra en sådan jagt bør foretages med hestevogn eller hundeslæde, gud bedre det.


Mvh
BW

---

Jeg kan med samme sige, at al transport fra sådanne jagter, foregår ved at konerne - de sure mokker - afhenter os.

Ups, jeg glemte helt at nævne alle de smøger, der bliver pulset ved samme lejlighed.

Disse...ææhæm..."vildtfattige" jagter er absolut ikke for barbérlærlinge.
MEN, alt hvad der hedder våben og ammo er blevet lagt laaaangt væk inden vi går igang med de usunde sysler.

BW har naturligvis ret i, at det er et sundhedsmæssigt skråplan.........men det er edderhugme sjovt.

Mvh.

HH.

---

Tak for svaret Øjenvidnet4.

Mvh.
Tonganeseren

---

Mange tak for point til Tonganeseren

ØV4

---

betterwisser

det kan på et kortere eller et længere livsforløb, være ganske skadeligt på leveren, og andre vitalle organer, især hvis man går på jagt ret tit, i så vildtfattige områder, så det bør frarådes.

Ja - se blot hvorledes det har taget på bb1 og Hæ - et par pragteksemplarer af homo sapiens


NB al videre transport fra en sådan jagt bør foretages med hestevogn eller hundeslæde, gud bedre det.

Eller endnu bedre: I kanen med Julemanden bb1 !!!

ØV4

---

Åh gud, det lyder ikke som nogen rar oplevelse.
Er der virkelig nogen, som ryger i kanen med denne mandsling ? Udsigten til kanetur med denne falske julemand, kunne få en til at sætte sit spiritusforbrug gevaldigt op.

Mvh.
HH.
Dingle bell

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.