Solsorten er med sine ca. 25 cm en stor og kraftig langhalet drosselfugl. Den gamle solsortehan er meget nem at kende med dens kulsorte fjerdragt og det gulrøde næb. Hunnen er mørkebrun med lysere stribet strube og rustbrunt bryst med mørke pletter. De unge solsorte er mere rødbrune med enkelte gule streger på oversiden. De unge hanner får først gult næb sidst på vinteren og kan efter den tid stadig kendes på deres brunlige vinger.
En syngende solsort er let at opdage. Som regel sidder den på en fjernsynsantenne, på et hustag eller måske i et højt træ. Ved at sidde højt til vejrs sørger solsorten for, at sangen kan høres langt omkring. Ellers ser man tit solsorten hoppe rundt på græsplænen eller inde under nogle buske. Her leder den efter noget spiseligt, især orme, snegle, insekter og anden dyrisk føde. Om vinteren spiser den også bær og frugt. Solsorten er en af de mest almindelige fugle på foderbrættet, især hvis man lægger æbler eller anden frugt ud.
Solsorten kom ind til haverne fra skoven for ca. 115 år siden, og den dag i dag er der stor forskel på by- og skov-solsortenes adfærd. I haverne og parkerne er solsortene ikke det mindste sky, mens de i skoven er vanskelige at komme på nær hold. Det er næsten som om, at by-solsortene og skov-solsortene er to forskellige fugle.
Solsorten anbringer som regel sin rede i en busk, i en hæk eller i et træ, men kan også finde på at yngle i f.eks. carporte eller på tagspær. Hunnen lægger 4-6 æg i april måned og ruger dem ud på 12-15 dage. Allerede efter endnu 12-15 dage forlader ungerne reden. Det er så tidligt, at ungerne ikke er i stand til at flyve, og derfor bliver mange solsorteunger taget af katte, ræve eller rovfugle.
Da der også dør mange solsorte i løbet af vinteren, er det nødvendigt for arten, at der hvert år kommer så mange unger på vingerne som muligt. Derfor får solsorten mindst to kuld om året, ikke sjældent tre og af og til endda fire.
Solsorten er måske Danmarks almindeligste ynglefugl. Samtidig er den en af de fugle, der har flest forskellige levesteder. Den findes i næsten alle slags skov, krat og levende hegn, og den er en af de mest almindelige fugle i byernes villahaver og parker. Selv i storbyernes baggårde kan man finde solsorte, blot der et træ eller to og en stump græs.
Solsorten har ikke altid været så almindelig, som den er det i dag. Så sent som i 1875 var den en ret sjælden skovfugl. I 1880'erne begyndte den så småt at brede sig til byer og haver. I dag er villakvartererne med deres varierede plantevækst solsortens vigtigste levested, og man finder den i så godt som alle Danmarks haver. Her har fuglene så gode vilkår, at der kan leve 5 gange så mange solsorte som i skoven.