Det er ikke så nemt at svare på, idet man rundt omkring har lokale fredninger. Eksempelvist må kronvildtet kun nedlægges i Nordsjælland de sidste 14 dage af november.
Men her har jeg sakset lidt fra SNS -
5.2 Jagt
Bestemmelser om jagttid findes i "Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v.". For kronvildt gælder følgende generelle jagttider:
Kronhjort: 1. september - 31. januar
Kronhind og kalv: 1. oktober - 31. januar
I Nordjyllands og Viborg amter nord for Limfjorden gælder for tiden følgende lokale jagttider:
Vest for hovedvejen mellem Ålborg og Løkken: 1. november – 31.12
Øst for hovedvejen mellem Ålborg og Løkken: Ingen jagttid
5.3 Regulering
Bestemmelser om regulering findes i "Bekendtgørelse om vildtskader".
Kronvildt må skydes hele året i erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler, som er forsvarligt indhegnede.
I jagttiden kan det lokale statsskovdistrikt give tilladelse til at skyde kronvildt i tiden fra 11/2 time før solopgang til 11/2 time efter solnedgang, hvis dyrene volder væsentlig skade i skove og på have- eller markafgrøder. Vildtafværgemidler skal først have vist sig utilstrækkelige. Statsskovdistriktet kan stille vilkår for udnyttelsen af en tilladelse.
Skov- og Naturstyrelsen kan, når særlige grunde taler for det meddele tilladelse til regulering i andre tilfælde end ovenfor nævnt. En sådan tilladelse kan under visse betingelser gives, når vildt gør væsentlig skade på afgrøder.
Før man begynder på regulering, skal man som hovedregel prøve at skræmme dyrene væk fra de afgrøder, hvor de gør skade. Først når det har vist sig utilstrækkeligt, må man iværksætte regulering. Afværgemidler bør stadig være i brug på arealet, mens reguleringen foregår.
Skov- og Naturstyrelsen har generelt været tilbageholdende med at give tilladelser til regulering af kronvildt før solopgang og efter solnedgang. I1996 og 1997 blev der ingen tilladelser givet.
5.4 Skov- og Naturstyrelsens erstatningsordninger
Statsskovene har efter Skov- og Naturstyrelsens opfattelse ingen forpligtelse til at betale erstatning for den skade, der forvoldes af vildtlevende bestande.
Der eksisterer imidlertid to specielle ordninger, hvorefter Skov- og Naturstyrelsen kan udbetale erstatning for vildtskader på naboarealer.
Erstatningsordningen for statsskovreservateme blev etableret ved udlægningen af reservatområderne i statsskovene i 40'erne. Målsætningen for reservaterne var blandt andet at øge kronvildtbestanden. Formålet med erstatningsordningen var at imødegå nabolodsejernes krav om reduktion af kronvildtbestanden, som ville være i modstrid med målsætningen for reservaterne. Erstatninger efter ordningen, som blev administreret af det daværende Jagtråd, er siden blevet udbetalt til naboer i indtil 2 kilometers afstand fra reservaterne i henhold til 10 årige godkendelser fra Finansministeriet. Administrationen af erstatningsordningen er siden overdraget til Skov- og Naturstyrelsen, som ved oprettelsen af kronvildtkerneområderne har videreført ordningen i forbindelse med de statslige kronvildtkerneområder. Udbetalingerne finder sted i henhold til Finansministeriets godkendelse, som løber frem til 2003, hvorefter ordningen vil blive taget op til revision.
Den anden ordning er en del af overenskomst mellem kommandatskabet i Oksbøl under forsvarsministeriet og Oksbøl statsskovdistrikt under Skov- og Naturstyrelsen. Ordningen administreres i henhold til en generel godkendelse fra finansministeriet.
Begge ordninger administreres udfra ønsket om at opretholde en stor kronvildtbestand i områderne. Ved anmodning fra lokale lodsejere om assistance til at undgå skader forsøger det lokal statsskovdistrikt at afværge skaderne på forskellig vis, så som hegning, skræmmeforanstaltninger, afskydning etc.
Såfremt dette ikke lykkes og der konstateres skader på markafgrøder i en afstand på op til 2 km fra statsskov, og skaderne med rette kan henføres til kronvildt fra et statsligt kronvildtkerneområde, kan der af Skov- og Naturstyrelsen udbetales erstatning. Ved afgørelser om erstatningsudbetaling og vurdering af skadesomfang deltager det lokale statsskovdistrikt og en særligt udpeget landbrugskyndig vurderingsmand. Opnås der ikke forlig indkaldes en særligt udpeget opmand.
For ordningen omkring statens kronvildtkerneområder i det Midt- og Vestjyske område er der efter de gældende regler udbetalt ca. 10.000 kr. i gennemsnitlig årlig kompensation siden 1984. I Oksbøl-området er der i gennemsnit for de seneste 10 år udbetalt ca. 5.500 kr.
Diagram 1 viser de årlige udgifter til erstatninger og vurderingsmænd i Oksbøl-området.
Det store fald i udgifterne i 1985 kan forklares ved, at bestanden blev kraftigt reduceret ved jagt i 1984, og at der blev opsat et hegn mellem Vrøgum Klitplantage og Fiilsø Gods. Hegnet er efterfølgende nedtaget af forvaltningsmæssige årsager.
5.5 Kronvildt og markskader i vore nabolande
Office de la Chasse arbejder i øjeblikket på en undersøgelse af de europæiske landes forvaltning af større pattedyr i relation til vildtskader. Resultaterne af denne undersøgelse vil blive fremlagt i Vildtforvaltningsrådet, når de foreligger.
Naturvårdsverket i Sverige anvender 18 millioner svenske kroner til forebyggelse af vildtskader og til udbetaling af erstatninger for skader i 1999. 3/4 af dette beløb fordeles til länsstyrelserne, mens resten holdes i reserve til uforudsete skader, information og udvikling. Omtrent 8 millioner går til områder, hvor fiskerne er hårdt ramt af skader på fiskeredskaber og fangst forvoldt af sæler.
For kronvildt gælder imidlertid, at skader helt og holdent skal kontrolleres ved hjælp af jagt. Der udbetales som hovedregel ikke erstatning for skader forvoldt af elg, kronvildt, rådyr og vildsvin.
Mvh.
Tonganeseren