---

Men vil meget gerne. Håber ikke der er nogen der bliver fornærmede, det er jo bare sådan jeg har det.

Min erfaring med de fleste af de kærester jeg har haft:

Man møder hinanden og kysser og dyrker sex overalt. Man tænker ikke på andet end hinanden og man sms'er konstant og snakker sammen i tlf i timevis.
Efter ca. 6 måneder kommer hverdagen. Kærligheden ligger ude i skraldespanden og herfra gælder det kun om at tryne manden.
Så kan jeg enten vælge at blive og kæmpe, eller sige pænt farvel.

Det kan da vel ikke være meningen at man ikke bare kan være sig selv, bare fordi man har fundet sig en kæreste. Hvorfor skal det kun gå ud på hvor meget territorie en kvinde kan hamstre?
Jo mere hun kan tryne manden, jo mindre elsker hun ham. Så man har valget mellem at skændes konstant eller skride, eller blive og være en tøffelhelt for derefter at blive skrottet, når hun har tæret nok på en. Herfra går hunnen videre til næste mand og tyraneriet starter forfra.

Jeg tænker på om det er fordi kvinder ikke er fysisk voldelige, så de er overladt til psykisk vold mod andre. Det ses iøvrigt også tydeligt kvinderne imellem. De mobber jo nærmest andre kvinder til selvmordets rand og går hjem og sætter et hak i dagbogen. Ahhhh... endnu en jeg fik nakket.

Har jeg bare været uheldig? Findes der kvinder derude man ved hvor man har? Eller er de totalt fortabt og overladt til tilfældighedernes lune via deres hormoner?
Mon det er derfor at de ikke styrer verden på lige fod som mænd? Måske kan de bare ikke holde dem sammen sindstilstand gennem længere tid.

Eller er det mig den er gal med? Det kan det jo sagtens være. Det vil alle kvinder der læser dette jo sikkert sige. Det forstår jeg jo godt.
Men det kunne være dejligt at møde en af det modsatte køn, der bare er sig selv og et dejligt sødt menneske helt ind til benet.

Det er jo ikke fordi at jeg skal bestemme noget. Det er mere et spørgsmål om hvorfor der er nogen der prøver at bestemme over den anden. Kan man ikke bare for helvede leve et hyggeligt liv uden alle mulige dramaer konstant.

Måske finder jeg for unge piger. Burde jeg finde nogen på 30 eller over? Så kan det være at de er faldet til ro?

Er der nogen derude der har en kæreste der rent faktisk er overordnet tilfreds? Eller lader man bare som om?

---

30 år er for lidt, de skal være mindst 60, så er der i det mindste ikke slåskampe med ex`n om børnene der kan forstyrre forholdet.

---

Jeg tænker at du har så meget fokus på alt det negative som er en del af nogle parforhold, at det ubevidst er det du opsøger når du er på "jagt" efter en kæreste.

På samme måde som nogle kvinder bevæger sig fra det ene voldelige forhold til det næste, det er jo ikke fordi, disse kvinder er vilde med at få bank, men det du fokuserer på er som regel det du får.

Det nytter ikke at du siger til dig selv, at du IKKE vil have en kvinde der er som du har beskrevet det, lige så lidt som det hjælper at sige at nu må du IKKE tænke på tallet 12.

Hjernen forstår ikke negationer, men begynder at lede efter det som du fortæller den du ikke vil.

Istedet for at have fokus på hvilke egenskaber du ikke søger, så må du sætte dig ned og finde ud af hvad du ønsker af et forhold og en partner, og så kan det være at skuffelserne hører op.

---

Har du overvejet om det måske er dig der opfører dig forkert?

Kvinder er meget trofaste og kærlige bare man behandler dem ordentligt...

---

Nemlig så. Men HVIS i "pisser" på os er fanden løs i Laksegade.

---

Svendgiversen

I diskussionen om at være den man er, kan der vel ikke tales om at opføre sig forkert, det handler om at finde en partner, som værdsætter den måde man opfører sig på, samtidig med at man selvfølgelig værdsætter partnerens adfærd. Det er noget der hedder gensidig respekt, og er vel en af de mere fundamentale ting i ethvert velfungerende parforhold

---

Kloge ord, og jeg er helt enig...

Men når spørgeren gentagne gange er blevet skuffet, kunne det jo tyde på,
at "den måde man opfører sig på" ikke er den helt rigtige i forhold til "gensidig respekt"?

---

De kvinder og mænd der kan finde gensidig respekt, de lever i faste parforhold.

De kvinder/mænd der ikke kan finde ud af det de forbliver singler.

Kartoffel, du skal blive bedre til at spotte de kvinder der ikke respekterer en mand. Su finder tilsyneladende de kvinder der ikke kan respektere andre.

I bund og grund drejer det sig om at elske sig selv. Gør man det så kan man også elske andre.

---

Helt enig, kvinder er nogle rævepelse.

---

Nu skriver du ikke hvor gammel du er og hvor mange kærester du har oplevet det forløb med, og nej, jeg tror ikke bare det skyldes, at du har været uheldig.
Det kan man være en enkelt gang, måske to, men ikke som et mønster der gentager sig.


For med hensyn til kærester gælder der, som med alt andet her i livet, at man "får det man betaler for". ( Lige undtaget altså, man er uheldig at rende ind i psykopater el.lign.)





Det der er mange (især mænd), der glemmer når de finder sammen med en kæreste, det er, at et forhold forpligter. På den måde, at man skal være villig til at afgive en meget stor del af den personlige frihed man har som single, fordi man nu har en partner at tage hensyn til.
Og det vil mange ikke. Og så er det skænderierne begynder fordi den ene part føler sig svigtet og den anden føler sig begrænset i "at være sig selv" og føler at hun vil bestemme over ham..

---

Jeg ville tænke "kan jeg ikke snart få fred"

Find dig en mand/ven i stedet, hvis du tror, at man bedre kan stole på dem

Du lyder som min søn, da han var 14 år, hans telefon glødede hele tiden

---

Kan sagtens følge dig,..

prøv at se på DR2 i dag kl 20.00
der får vi måske forklaringen på mysteriet 'kvinder'

---

Erfaringen siger at hvis det er et mønster du gentager. Altså finder en maddamme der ikke er lige den du troede.
Så kunne det være du skulle finde ud af hvorfor du tiltrækker den slags kvinder.

Som en anden skrev. At nogle kvinder går fra den ene voldlige kæreste til den anden. Det er et mønster. De er nød til at finde ud af hvad der gør, at de har behov for at være sammen med en voldelig kæreste.

Lige netop som du bør finde ud af hvorfor du har behov for at finde sammen med en der tryner dig.

Det er som regl et negativt mønster fra barndommen. Det er jo der vi lære at være som vi er.

Held og lykke med dig. Første skridt på vejen er at finde årsagen til problemmet. Men det kan være den sværeste. For hvis du ikke mener du selv har ansvar for at du fortsætter i samme spor. Men at det er de andre. Så er du lige vidt. Iøvrigt som resten af os også har ansvar for vores rod elller andet.

---

prøv at se hvor mange der har guldbryllup har di mennesker bare været heldige det tror jeg ikke skal selv have det næste år kender en del der har haft eller skal have det vi har vel alle kanter der skalrundes lidt

---

Nogen af os er bare ikke så heldige med kvinder...
Jeg blev jordet et par gange og har så været single siden 2001.
Og tit når man ser andre par, så kan man blive lettet over det skrammel man slipper for som single. Nogle få er ligefrem misundelige på mig.
Dermed ikke sagt det er let at være alene, ikke et valg jeg vil anbefale.
Men hvis valget står mellem at være i uheldige forhold eller være alene, så vælger jeg alene. Sgu hellere det end ærgelser.
Og jeg hader ikke kvinder eller mener at de er ondskaben selv, kender da flere der er dejlige mennesker.

---

Som granner01 rigtigt skriver:

De kvinder og mænd der kan finde gensidig respekt, de lever i faste parforhold!

Den 27. september 2011 min kones og mit forhold (som gifte) - indtil videre - holdt i 47 år! Vi har kendt hinanden i 50 år!

---

Tak for alle jeres svar.
Ja det er jo nok bare mig der skal ændre mønster/tankegang, så jeg ikke møder de samme typer hele tiden.

---

Jeg tænker man er to om en relation. Det vil sige man interagere med hinanden, nogen gange rammer man ind i andres neuroser og de reagere på det. og nogen gange rammer de andre ind i ens egen neurose. Og oftest rammer de to ind i hinandens.

Hvis du ikke stoler på kvinder, lyder det som om du har et problem, mere end kvinden har et problem. Kan det være sådan at du ikke stoler på din egen integritet i et forhold med en kvinde.

Man kan jo ikke tale om at kvinder (eller mænd) er på en bestemt måde, men at de agere mere eller mindre hensigtsmæssigt. Nogen gange med noget der ligner et mønster, fordi de ikke har fundet ud af hvordan de kan løse den slags problemer de støder ind i gang på gang. Måske fordi de ikke er helt klar over hvad deres eget problem egentig er.

Hvis man selv er klar over sine egne problemer kan man tage det på sig som er ens eget og agere ud fra det punkt. Det gør konflikterne meget lettere at løse. Men oftest henviser man til den andens adfærd, som sit eget problem. På den måde ved man ikke hvordan man selv kan tage ansvaret, for den relation man er i.

Ingen kærester søger en uløselig konflikt for at opnå kærligheden, hvis det er udgangspunktet for at træde ind i konflikten for at løse den, kan den se anderledes ud. Og giver en hel del flere løsningsmuligheder.

Jeg tror ikke på en problemløs relation, det kan bare være lettere at løse konflikter med nogle end med andre. Men at tro man kan finde et forhold hvor tingene bare er ukomplicerede, den hopper jeg ikke på.

---

Rosalil
Det er den bedste måde jeg nogensinde har fået det beskrevet på.
Tak

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.