|
| Jagtgevær kaliber? Fra : Grimstrup | Vist : 4038 gange 100 point Dato : 18-04-11 09:16 |
|
Hvis ellers gåsen eller ræven ikke snyder mig til afstandsbedømmelsen, er jeg klar til at købe mit første haglgevær her om en måned.
Jeg har en forhandler som jeg stoler på, og regner med at købe et brugt gevær til et par tusinde kroner, men det skader aldrig at være lidt forberedt hjemmefra:)
Hvilken kaliber vil det være mest oplagt at gå efter? Jeg skal bare have noget all around, men vil det sige jeg skal have mig en 12'er?
G
| |
|
En all rounder, så du vil bare myrde lidt hist og pist?
De fleste er sgu nok ligeglade med hvilken kaliber de bliver dræbt med, så tag en .50 og sæt den for panden, så kan du se om den er effektiv nok
| |
| Accepteret svar Fra : Provsten1 | Modtaget 110 point Dato : 18-04-11 10:04 |
|
Hej Grimstrup.
Det er en herlig tid du går i møde, når du har erhvervet dit jagttegn - på forhånd tillykke.
Hvis det var mig, ville jeg ubetinget købe cal. 12 x 76 mm kammer, med indvendige hårdtforchromede løb, boring ¼ - ½.
Om det skal være O/U eller S/S er en smagssag, ligeledes om det skal være med pistolgreb eller engelsk skæfte !
Baskyle skal være stål og ikke en letmetalslegering.
Endelig skal du sørge for, at skæftets længde passer til dig og at den er bøjet så den passer blot du "smider" kolben til kinden og svinger bøssen uden at skulle korrigere - det er efter min mening her de fleste undlader at få tilpasset korrekt.
Det er godt du har en forhandler du stoler på - lad ham råde dig - men du må nok ofre lidt mere end de par tusinde du skriver. Køb en god kvalitet, f.eks. en tysk eller spansk - jeg vil mene du skal betale et sted mellem 3.500 - 5.000 kr, men så får du også en god bøsse, som du vil have glæde af i mange år.
Du ønskes held og lykke med købet og knæk og bræk fremover.
Med venlig hilsen
Provsten1
Jyderup
| |
| Kommentar Fra : Heidi-Ho |
Dato : 18-04-11 12:04 |
|
Hej Provst - du har ubetinget ret.!
Nøøøj, hvor jeg harmes, når jeg læser et stupid og dumt indlæg som dette;
Citat De fleste er sgu nok ligeglade med hvilken kaliber de bliver dræbt med, så tag en .50 og sæt den for panden, så kan du se om den er effektiv nok |
Kortoververden, er du i det hele taget klar over, hvad det er du skriver.????
HH.
| |
| Kommentar Fra : Grimstrup |
Dato : 18-04-11 12:27 |
|
Tak for svarene:)
Jeg har blacklistet kortoververden.
| |
| Kommentar Fra : Grimstrup |
Dato : 18-04-11 12:28 |
|
Jeg giver det lige en dag eller to inden jeg lukker..
| |
|
Grimstrup det kan godt være du stoler på din dealer=bøssehandler, men tag nu en kyndig og uvildig person med. En 16 er nu ikke så ringe enda, jeg har skudt mange ræve og gæs med min
SHV nu med nyindkøbt barnevogn
| |
|
Helt enig om 12/76.
Mvh.
Tonganeseren
| |
|
Heyyyy Tonga Nonga hvad er der galt en cal. 16?
SHV, er nu på vej til stamknejpen
| |
| Kommentar Fra : kryds |
Dato : 18-04-11 15:34 |
|
Hej Grimstrup. Med hensyn til valg af caliber så lad dig ikke narre. Jeg ved godt de fleste bruger en 12'er, men der findes andre mindst lige så gode. 16eren og ikke mindst 20eren er fuldt ud lige så gode. Jeg har i mange år haft en 20er, og jeg garanterer dig for den er fuldt ud lige så god som de to andre, og den har den fordel at være meget let. Det kan mærkes på de lange dage og den dræber vildtet nøjagtig lige så godt!
Ammunitionen er måske lidt dyrere til de to mindre calibre, men til almindelig jagt spiller det ikke den store rolle. Til flugtskydning, hvor der bruges mange patroner, kan det måske nok siges der er noget at spare.
Når alt kommer til alt må det nok siges at være et temperamentspørgsmål hvilken caliber folk vælger, men da det er dig det drejer sig om, så lad ikke andre bestemme hvad du skal vælge.
På forhånd tillykke med jagttegnet og hvad du end vælger - knæk og bræk!
De bedste hilsener fra Kryds
| |
|
Hej Sandhedsvidnet
Der er intet i vejen med en kal. 16 eller 20 - for den sags skyld. Hvis madammen altså gav mig lov, så arriverede der snart en hundedyr Gebrüder kal. 20 i våbenskabet. Elegant sag. Men den koster kassen - og sommeren stunder til, med rejser i øst og vest.
Nu gik snakken mest på kal. 12, og der ville jeg købe en med kammerlængden 76 mm. Jeg har en AYA kaliber 16, men den bliver sjældent luftet. Hvorfor ved jeg faktisk ikke. Man er vel et vanedyr.
Mvh.
Tonganeseren
| |
| Kommentar Fra : lone32 |
Dato : 18-04-11 21:31 |
|
hej
Jeg syndes du skal spørge din underviser på jagtkurset om hjælp, for uanset hvor du går hen for at købe dit første våben så husk at de vil sælge!
jeg gjore det at jeg fandt et våben som jeg syndes om og fik det så på prøve gennem min jagtinstruktør og prøvede det af på skydebanen inden at vi købte det.
jeg har været rigtig glad for mit valg af en kal12 s/s men min x havde en kal20 som han var smader glad for så det er altså lidt en smags sag og jeg vil skynde mig at sige at min 12'er slå ikke nær så meget som hans 20' gjore så du skal vælge det som du finder er det bedste til dig.
hvis du har en onkel eller kammerat eller andet som er jæger og som kan hjælpe dig så søg den hjælp som de kan give dig for det er tit sådan et sted der kommer et guldkorn eller to.
knæk og bræk
| |
| Kommentar Fra : dyhr2 |
Dato : 18-04-11 21:55 |
|
som nubegynder vil jeg ikke være i tvivl. 12/76.
en 16. er sikkert fin, men 9 ud af 10 bruger 12/76 så ville mene at det er det optimale for dig.
så kan du overveje at købe en 16. om nogle år ;)
| |
|
Du skal købe en 12/76, som er den absolut mest solgte (lidt ældre våben hedder 12/70).
De andre to kalibre, 16 og 20'ere er skam også udmærkede våben og i bund og grund er det jo et spørgsmål om at kunne ramme ! Men chancen for at "låne"/købe patroner af andre jægere på en jagt, hvis man selv er kørt tør, er meget nemmere med cal. 12 ! At det kan koste kassen er så en helt anden sag med bøder o.lign.
Efter min mening er s/s med engelsk skæfte mest elegant, men det er bestemt en smags sag - om den har ejektor er også lidt ligegyldigt - så slipper du for at bukke dig efter den afskudte patron. Hvis du derimod står på en klapjagtspost hvor fuglene kommer i buketter. så er det en fordel med ejektor for hurtigere genladning !
Jeg vil give Provsten ret i, at skæftet skal tilpasses dig - du vil ikke fortryde at ofre en professionel tilpasning af skæftet; så kan du nemlig koncentrere dig om skydningen og dermed mindste risikoen for anskydninger !!
Også knæk og bræk fra mig.
Øjenvidnet4
| |
|
Hej Grimstrup
Smut ud på den lokale skydebane, find en instruktør og forlæg ham dine tanker.
Jeg vil næsten garantere for at han får det lavet således, at du kan se og prøve en masse forskellige haglgeværere, og måske er der en, som vil sælge hans til en billigere pris, end hos forhandlerne.
Når du får valgt dig, dit første haglgevær så få skudt 500 skud på bane, herefter skal du først have skæftet tilpasset. Det tager lidt tid at " skuldere " rigtigt, så det er spild af tid og penge indtil denne øvelse ligger helt fast.
Hvis du vil skyde meget flugtskydning så køb et lidt dyrere gevær, men ellers er det skuldren og skæftet som rammer, og ikke prisen på graveringerne.
Ud på skydebanen og få de forskellige haglgevære i hånden og prøv dem af, men husk det er alfa omega at våbenet bliver tilpasset til dig, hvis du kun vil gå på jagt med det, så husk at tage trøje og frakke på ved tilpasning, som du vil bruge på jagt, selv om det er 28 gr+
Mvh
BW
| |
| Kommentar Fra : Grimstrup |
Dato : 19-04-11 09:48 |
|
Tak for de mange gode råd
Nu kommer der så lige et nok helt grundlæggende spørgsmål. Hvad er forskellen på 12/16/20? Altså ud over størrelsen på hagl og antallet, men hvad er forskellen i brug?
| |
| Kommentar Fra : kryds |
Dato : 19-04-11 17:10 |
|
Kender du den om de tre Bukke-bruser? Er du stor og kraftig bygget kan du sagtens gå med en 12er, ej du lille og spinkel vil jeg tro du føler dig bedst tilpas med 20eren da det er den mindste caliber med mindst rekyle. Selvsagt er der lidt flere hagl i 12eren end i 20eren, men rammer du med sidstnævnte er virkningen den samme som med de to andre calibre.
Der er ikke noget "pivet" ved at gå med en tyver, som tidligere nævnt er det en smags sag. Nogen synes bedst om moderen og andre om datteren.
Al begyndelse er svær, men er du "ungjæger" har du formodentlig tiden for dig til at finde den som du synes bedst om, og mit råd til dig vil være:
"Lad være med at investere vildt i noget som du måske senere fortryder" - alt afhængig af din økonomiske formåen...
kryds
| |
| Godkendelse af svar Fra : Grimstrup |
Dato : 24-04-11 17:57 |
|
Tak for de mange gode svar.
Jeg har accepteret det første af dem.
| |
| Kommentar Fra : Provsten1 |
Dato : 24-04-11 19:41 |
|
Hej Grimstrup.
Mange tak for point - jeg håber du får en god haglbøsse og glæde og succes i mange år fremover på Dianas stier !!
Med venlig hilsen
Provsten1
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|