---

Jeg undres...!

En i min nærmeste omgangskreds har over tid opbygget et solidt alkohol misbrug i bajere, aldrig under 30 i døgnet...

Han har nu valgt af fri vilje, at gå i behandling, hvilket jeg selvfølgelig støtter ham 100 % i og med.

Men hvorfor reagerer mange i hans omgivelser med mange latterlige og nedgørende "tilråb", og kalder ham nærmest de værste ydmygende ord, just ikke nogen støtte at hente der, og vil ikke støtte op og besøge ham - er nogle flove over det, ... eller ..... ?

Hvad sker der i folks hoveder, for de samme mennesker kan jo også sagtens tiltale ham med .... nå hvá så dit hønefulde svin.

Selv droppede jeg 60 smøger i døgnet, fra dag til dag, jeg oplevede de samme ydmygelser, at nu var jeg nok blevet sart ... overfølsom, og at tidligere rygere ALTID var de værste o.s.v.

Hvorfor opmuntre omgivelserne ikke en til fortsat at kunne holde sit misbrug fra døren.

Venlig hilsen fra vedikkealt

---

Jeg har set en del afhængige mennesker af forskellig slags, reagere kraftigt når deres "medsammensvorne" prøver at slippe afhængigheds taget. Det gælder øl spiritus cigaretter og chokolade piller mm.
Det er måske en slags misundelse over ikke selv, at kunne "slippe ud". Der findes nemlig en del som holder misbruget så hemmeligt at omgivelserne ikke opdager det.

Jeg er selv blevet ikkeryger (6 år nu) men har passet på ikke, at spille en hellig antiryger.
(selvom det stinker af H til. )
Hele min omgangskreds har heldigvis hverken reageret negativt eller overdrevent positivt, på mit rygestop, som var ren kold tyrker.

---

Jeg tror der ligger skjulte kræfter bag disse holdninger. Vi indgår som bekendt i forskellige indbyrdes sociale grupper. Hvis en i gruppen forsøger at bryde de indbyrdes normer, f.eks. ikke vil drikke, ryge m.m. reagerer de andre mod personen negativt idet de mister en at nyde stof med. Samtidig bliver man også gjort opmærksom på ens eget misbrug. Gruppen prøver at lokke personen tilbage til misbruget ved at byde stoffet og gør alt for at få den nu tidligere medlem tilbage som det var før, også ved negativ påvirkning - altsammen drevet af ren egoisme.
Jeg mener en person har lettest ved at afvise sit misbrug ved at isolere sig totalt fra gruppen man tilhørte før.

---

Det er en kedelig reaktion du beskriver måske som Eyvind skriver en slags misundelse over ikke selv at kunne stoppe, jeg ved det ikke og kan slet ikke genkende noget lignende i min omgangskreds eller på min arbejdsplads hvor alkohol er bandlyst og rygning stærkt indskrænket.
En i min familie var misbruger (øl) vi opdagede det ikke før konen flyttede, så gik han i behandling, alle opmuntrer ham og konen er flyttet hjem igen så mobnigen du beskriver kan jeg slet ikke genkende, måske fordi vi bor på landet og du i en større by

---

skulle det virkelig være nødvendig? Er det generelt du mener det? Eller kun for narkotiske stoffer? Der tror jeg at misbrugeren skal bryde med omgangskredsen og finde nogle nye venner, men tobak og øl hvad har man venner til hvis ikke de skulle støtte hvis øllerne tager overhånd? Tobak er jeg lidt mere lunken overfor, der findes nogle få fanatiske forhenværende rygere men også der skulle vennekredsen kunne bevares intakt uanset om man ryger eller ikke

---

Jeg tror at Thyregod8 har ret, jeg er selv tiderliger stiknarkoman og der går ikke en uge hvor jeg ikke bliver spurgt om jeg vil købe eller om jeg ved hvor de kan købe noget.
En anden mærklig ting jeg har lagt mærke til er at alkoholikere ser ned på narkomaner, narkomaner der (kun) ryger det (Heroin) ser ned på narkomaner der indtager det med sprøjte.
Man skal altså tilhøre en gruppe og hvad der er værst så skal man også se ned på andre, måske for at føle sig bedre, hvorfor ved jeg ikke og jeg er også ligeglad med disse mennesker for de er ikke værd at samle på, så støt du bare manden i hans beslutning og vær glad for at du ikke er så lille at du sparker nedad og hils og ønsk god vind.
alan57

---

o.v.n...skriver



JA JA og atter JA ... lige i det her tilfælde med ham der drikker, han har opsagt egen lejlighed, og skulle flytte sammen med broderen på hver deres etage i broderens hus.

Broderen drikker også hvad han kan nå - er skraldemand - og han har da KLART og TYDELIGT meddelt, at han IKKE vil gå ud i udhuset, for at drikke de bajere han vil have.

Og da ham der nu er gået i behandling har ryggrad som en regnorm - ifølge broderen - så varer det ikke længe før han er hjemme igen fra det galehus, så de igen kan få en bajer sammen.

Så det ER absolut stærke krafter man er oppe mod = et TOTALT svigt fra ens egen bror...

---

alan57 ... skriver



JA ... det er som om, at det ene misbrug er "bedre" end det andet, og stort set ALLE kan sagtens styrer det, og kunne sagten stoppe - I MORGEN - hvis de altså havde lyst...

Min egen datter er nu claen på 3 år - piller - sprut og "tossetobak" i storer mængder, hun udtalte mange mange gange undervejs .... ja men jeg kan jo styrer det, og så er det jo heller ikke så usundt som meget af det andet på markedet.

Husker meget tydeligtat hun var fuldstændig overbevist om, at hun kunne styrer det, og blev ALDRIG ligeså "hjernedød" at hører på som "de andre" - uanset hvor meget hun havde indtaget...

---

o.v.n. skriver



Den tror jeg ikke holder, jeg har en mors halvbror på Fanø, der drak sig fra en meget stor stilling.

Han gik så i behandling, blev helbredt - og gik så ind i det frivillige arbejde for at støtte andre, der gerne ville ud af deres misbrug.

Han blev udstødt fra egne rækker, for det var MEGET MEGET flovt, at kende "sådan en" der kom i de kredse.

---

Her er tale om en alkoholiker, der er afhængig af 30 genstande om dagen. Dette kan sammenlignes med tobaksmisbrug, heroin, og alvorligt misbrug af alle mulige arter. Det er jo en alvorlig sag for den der vil afvende sig og personen er meget afhængig af omgivelserne, når personen samtidig må vende sin tidligere sociale stofnyderkreds ryggen. En sådan person bliver så stærk afhængig i hvordan den nye omgangskreds reagerer. Hvis den nye omgangskreds reagerer afvisende, p.g.a. tidligere stofmisbrug, går der jo ikke langt tid før personen er tilbage i sit tidligere miljø og stofmisbrug til følge. Vi bør sige til hinanden, der ikke er afhængig af stoffer, at det så er vort ansvar at personen kommer godt af sted med sit fravalg over for sit misbrug.

---

# Thyregod8

Nu fanger jeg lige den med, at det er vores - ANSVAR - os som ikke er misbrugere, det bliver aldrig vores ansvar, sådan direkte.

Men vi alle et ansvar for at opfører os på en måde, så både vi selv og andre kan være - Stolte af os.

For 25 år siden var jeg rådgiver i Foreningen Far i København.

Og her kom mænd der i længere eller kortere tid ikke havde haft kontakt med deres børn, af mange forskellige grunde....

EN af de grunde der nogle gange blev lagt til grund var....

Og så vippede jeg lige kællingen et par på lampen, så hun kunne komme "til sig selv".

Når så den blev vendt mod dem selv, og hvis det så var dem der....

Og så stak jeg lige stodderen et par flade, og gav ham et par spark røven ... hvordan ville de så have reageret på det...

Jerg siger bare....

Mange blev lig blege.

Altså er modet til at tage konfrontationen vigtig, hvis det bliver gjort med omsorg og fornuft.

---

Vi er stadig en dyreart... Vi bli'r aldrig klogere.
Det vil være super, hvis de begynder at undervise i psykologi i folkeskolen.

---

Vi er ikke en dyreart - og det har vi ikke været. Jeg er ikke i familie med aberne eller en regnorm eller hvad du ellers mener.

Fordi vi er mennesker lever vi i den tilstand at vi hjælper vore medmennesker og ofrer os i den socilale sammenhæng til alles glæde.
Hvis vi ikke har den trang at ville hjælpe andre mennesker, som jeg mener ligger i os gennem det naturlige, vil jeg mene dette menneske er en eller anden form patetisk udgave.

---

Nååååå. . .
Lige som mange dyr gør ?
Gambrinus

PS :
Til gengæld er menneket den eneste dyreart, der er kan være ond og grusom.

---

Netop det er jo det der gør os til mennesker og ikke dyr.

---

# Camillasmoster



Min mor på 93 år har sagt i flerer år....

Det er nok muligt, at menneskerne bliver klogere og klogere..

men.....

mange af dem virker dummere og dummere.

Sært paradoks.

---

Du undrer dig over, hvorfor omgivelserne ikke opmunter en til fortsat at kunne holde sit misbrug fra døren, og jeg undres.
Omgivelserne ser det ikke, som en sygdom, at en person havner som alkoholiker. Hvis et menneske f.eks lider af kræft, bliver vi kede af det, og viser automatisk omsorg og næstekærlighed, er personen alkoholiker, er folk hårde, vrede, bedrevidende og fantastiske til at såre.

Hvad mange ikke tænker på, er at med alkoholismen følger tilintegørelsen af værdi i livet. "Sygdommen" fortærer, gnaver og sætter spor hos alle, hvis liv den berører - den forårsager misforståelser, økonomisk utryghed, en arbejdsgiver som muligvis er nødsaget til at handle drastisk, fortvivlede ægtefæller, forældre, børn og øvrige familie påvirkes og rammes af personens situation.

Jeg har selv været vidne til ufatteligt meget. Selv om x kom på sygehuset, var meget syg af det daglige forbrug, og gerne ville stoppe med at drikke, ja, tro, det eller ej, kammersjukkerne kom udenfor besøgstid,- sneg sig ind på sygehuset, smuglede bajere og sager ind, - ganske forfærdeligt, -og en håbløs og ulykkelig situation. Ved udskrivelsen var kammersjukkerne, der hurtigt, og "smuglede" x med på diverse baglokaler og smugkroer, og som familie kunne vi intet gøre, - dengang for mange mange år siden, talte man ikke om det, alle vidste det, men ingen talte hverken dårligt eller godt om det - sikkert kun, når vi ikke var tilstede, - ingen omtalte emnet, hverken på sygehus eller hos lægen..........og i hjemmet forsøger man at klare sig på bedste vis, - og aldrig sjovt at risikere, at skulle igennem f.eks. en tvangsauktion, - og opdage at regninger, aldrig betales, rykkere ses mærkeligt nok heller aldrig.
Tilsidst bliver det for farligt, at møde de reelle facks, og der drikkes, hjernen kan ikke møde den virkelighed, som personen har sat sig selv, og sine kære i - kontrolevnen er borte.
Der skal hjælp til, - ikke formaninger, personens selvtillid er helt i bund, og ord som hvorfor fanden tager du dig ikke sammen, du kan jo bare lade det stå, det er jo frivilligt, om du drikker eller ej, det er noget som praller af. Folk er så kloge, og gør personen endnu mere tummelumsk og sårbar.
Det er altid nemt, at træde på en der ligger ned i forvejen, og tit tænker folk, ja, ja han vil stoppe med at drikke, men vent og se, det kan han ikke. Og nej, det er ikke sikkert vedkommende kan, for man skal virkelig turde erkende, at man har et problem, og det bedste ville ofte være, at komme væk fra vante omgivelser, hvor de daglige fristelser venter - hvad nytter det med en bror, som gerne vil have en bajer, - der vil jo kommer bajere på bordet, ved enhver kærkommen lejlighed, - det går jo godt, som det går, vil "kammersjukkerne" selvfølgelig mene.

---

# katekismus

Virkeligt godt skrevet, og oplevelserne levende beskrevet, lige som det er i virkeligheden.

For et par måneder siden "kom jeg til" at nævne for dem begge, at der skulle billeder på bajere af mishandlede kvinder og stærkt forsømte børn.....

Hold kæft hvor jeg fik læst teksten...

Der var INGEN der tog skade af, at de fik en bajer, så det var det rene fis, at finde på.

At deres mor så græd - mindst EN gang om ugen - når de var gået verbalt amok på hende, det ænsede de ikke.

---

Jo vi er kun et dyr og vi er ikke det eneste dyr der kan være grusomme, tag vores nærmeste slægtning aben hvis de møder en abe fra en anden gruppe så overfalder de den og slår den ihjel med det samme, så vi er bare en abe der har udviklet en større hjerne.
Chimpansen har også et anden menneskeligt træk nemlig egoisme og grådighed når dyrepasseren smider mad ind til dem løber kun nogen af dem med meget mere end de kan spise, åh jo vi er.
alan57 skam (kun) aber

---

Tak for svaret katekismus.

Dit indlæg er godt skrevet, og giver noget til eftertanke.

Lige i dag 23.2 skal han til sidste møde, inden misbrugscenteret beslutter sig til, om det er ambulant eller døgnbehandling der skal tilbydes.

Og her er vi ved at havne i et andet paradoks, jeg og hans mor er det netværk der stiller op her, og vi er med så langt som muligt - iøvrigt har vedkommende - også i dag - 20 dages dag - som ædru, for første gang i godt 10 år, men det at vi er med gør til, at sagsbehandleren spørger noget ind til, er det for deres eller din skyld DU sidder her.

Og så til noget helt andet, og så alligevel ikke....

Får manden tilbudt døgnbehandling, skal han sygemeldes hos A kassen / fagforeningen, hvis han så springer fra behandlingen, ryger han pr. automatik på kontanthjælp, da man jo ikke kan lide af behandlingskrævende druk, og samtidigt stå til rådighed for arbejdsmarkedet ... begrundelse ... du må ikke modsætte dig en givende / nødvendig behandling.

Samme fagforening har også en stiltiende accept af, at deres medlemmer bliver brugt som slaver - undskyld - ryger ind og ud af totalt udsigtsløse aktiveringstilbud = gratis arbejdskraft i virksomheder.

Men samme fagforening MODSÆTTER sig, at når man har taget ophold - ganske frivilligt - på et sted for misbrugere, må vedkommende IKKE aktiveres i de dertil indrettede værksteder, som bruges til at bryde hverdages - kedsommeligstrommerom - for mig ganske uforståeligt, det er da lige til at falde i druk over...

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.