|
| Besværlig lejer Fra : hjælp25 | Vist : 1727 gange 20 point Dato : 11-02-11 23:10 |
|
Hej. Min datter har været SÅ heldig at overtage en almindelig lejelejlighed (august 2010) fra en veninde (Y) som er flyttet til USA. Min datter har fået en lejekontakt i hendes eget navn (tidsbegrænset i 2 år). Tidligere udlejer (Y) havde lejet et enkeltværelse i lejligheden ud til en lejer X, og havde skrevet en lejekontrakt med X. Tidligere udlejer (Y) havde sagt at der var flere praktiske problemer med lejer X, men at det måtte min datter selv tage stilling til, om det også var et problem for hende. Min datter syntes nu, at problemerne er blevet for store (min datter ønsker bare at alting kører helt problem frit, så hun kan koncentrere sig om sit studie). Min datter har den 31. januar skriftligt opsagt lejer X til fraflytning senest den 28/2 kl. 12:00. Min datter og lejer X har ikke lavet en skriftlig lejeaftale, kun en mundtlig lejeaftale. Lejer X betaler hver måned sin husleje til tiden.
Lejer X siger at min datter ikke kan opsige lejemålet, da lejer X har lavet en lejekontrakt med udlejer Y, og Y har ikke ikke opsagt lejemålet (det har hun selvfølgelig ikke, da hun ikke mere er lejer af hele lejligheden) og lejer X har IKKE bedt om at få en ny lejekontrakt med min datter. Lejer X har haft besøg af hendes far, som overfor min datter har sagt, at han kender nogle meget STORE STÆRKE mænd (ikke en direkte trussel - men det lå i luften) hvad der så kunne ske.
Alting er nu kørt helt i hårdknude. Lejer er gået til LLO (helt fint at hun gør det) Min datter har tidligere henvendt sig til LLO, og de siger til min datter at hun har opsagt lejer med korrekt varsel, skriftligt.
Dags dato har min datter modtaget et brev fra LLO, at hun ikke har hjemmel til at opsige lejer da der ikke er nogen lejekontrakt!!! Jeg har googled på nettet, og kan ikke finde noget svar på om lejer X SKAL fraflytte den 28/2 ? Om hun kan sættes ud med fogeden (det er ikke noget der er ønsket fra min datters side)og hvordan griber vi det her an?? Gode råd modtages meget gerne.
| |
| Kommentar Fra : hawaii7 |
Dato : 12-02-11 06:08 |
|
Din datter kan ikke bare opsige lejeren.
Den tidligere lejekontrakt overgår bare til ny ejer. Det har jeg prøvet før, når man køber en udlejningsejendom, overtager man de eksisterende lejekontrakter.
Hun kan prøve at gøre livet surt fra lejeren, så lejeren til sidst bliver træt af at bo der og flytter.
Når man køber en ejendom kan man opsige lejere med 1 års varsel, men jeg ved ikke om det også gælder i forbindelse med en lejlighed.
hawaii7
| |
| Kommentar Fra : vic200 |
Dato : 12-02-11 08:47 |
|
Smid dog den tøs af helved til.
vic200
| |
|
Hvis X kun har lejet et værelse, og altså bruger samme køkken og bad som din datter, så kan X opsiges med en måneds varsel.
I denne sammenhæng er der forskel på et værelse og et klubværelse, på et klubværelse er man uopsigelig på samme måde som i en lejlighed.
Hvis man ikke har en lejekontrakt er det lejeloven der gælder, og den plejer ikke at være så tosset endda, og i samme øjeblik lejeren (her X) har indbetalt husleje, og det kan dokumenteres, så er det jo bevist, at X bor til leje, og så træder lejeloven i kraft.
| |
|
Hvad står der i kontrakten angående opsigelse ?
Betaler din datter skat af hendes husleje indtægter ?
| |
| Accepteret svar Fra : snaptil | Modtaget 20 point Dato : 14-02-11 12:36 |
|
Jeg tænker lige et øjeblik på følgende:
Rent praktisk hvorledes har hun overtaget den lejlighed? Er boligselskabet gået med til overtagelsen? Mange steder skal man være boende i mere end 2 år på samme adresse for at kunne overtage lejemålet.
Men hvis din datters navn står på lejekontrakten.
Læs evt her:
http://www.familieadvokaten.dk/index.asp?hovedramme=/emner/754.html
Om du er godt eller dårligt stillet.
Hvis du er godt stillet ville jeg ringe til fogedretten, hvis hun ikke er flyttet den 28/2-2011.
| |
| Godkendelse af svar Fra : hjælp25 |
Dato : 14-02-11 20:22 |
|
Tak for svaret snaptil. Lejligheden er i en privat udlejnings ejendom. Min datters veninde skulle flytte til udlandet, og ejer af ejendommen, syntes at det var en god ide, at min datter overtog lejemålet. Min datter har boet der siden august 2010, og har fået en lejekontrakt på 2 år. Min datters veninde havde haft samme betingelser kontrakt, hendes lejemål havde været 2 x 2 år Jeg tror at ejeren af ejendommen, evt. har lavet tidsbegrænset udlejning m.h.p. evt udstykning til ejerlejligheder når markedet for salg af ejerboliger er blevet bedre.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|