Hej igen Convinius;
Tak for tilbudet; men desværre! Jeg hjælper pt. begge mine døtre med deres samfundsopgaver - på hvert sit gymnasium - og uden nogen "rød tråd" mellem emnerne; så .........
Lad os se lidt på den "manglende" sammenhæng!
Der er 2 begreber du skal holde meget nøje adskilt. Handelsbalance og Betalingsbalance
Det er korrekt, at den økonomiske fremgang i bl.a. 1998 var rigtig god - og det kunne nemt give nogle uheldige side-effekter. Det er ganske typisk, at når man får flere penge "mellem hænderne" så går disse normalt til at købe luksus for.
"Luksus" kan i denne forbindelse være ferierejse, ny bil, nyt fjernsyn, mv., mv. Fællesnævneren for dette er, at det er importerede varer. Dermed opstår der en skæv fordeling mellem det vi importerer og det vi exporterer
Handelsbalancen er dermed under pres.
Samtidig sker der ofte det, at man fra arbejdstagers side begynder at stille større krav til arbejdsgiver. Dette kan være gennem højere løn, større pension, længere ferie, kortere arbejdstid, etc., etc.
Skal dette honoreres vil prisen for én arbejdstime nødvendigvis stige - og dermed vil det vi producerer blive dyrere.
En dyrere vare er sværere at afsætte, og dermed går efterspørgslen for danske varer ned! Manglende efterspørgsel medfører mindre behov for produktion - som igen medfører mindre behov for arbejdskraft! Surprise! Resultatet er nu ganske logisk at der bliver risiko for øget arbejdsløshed!
Øges arbejdsløsheden, så øges Statens udgifter samtidig til Understøttelse og/eller Bistandshjælp.
Der er kun ét sted at finansiere dette fra - nemlig via Skatte-kroner - med mindre vi skal låne os til et "over forbrug" som det skete gennem '60erne. Uanset modellen, så er Betalingsbalancen nu under pres.
Det er derfor, at det er nødvendigt at foretage lovmæssige forbrugs justeringer, så der ikke opstår en skæv fordeling som beskrevet ovenfor.
For god ordens skyld, så skal du være opmærksom på, at ovenstående er en meget meget simplificeret udgave af, hvordan tingene indvirker på hinanden; men stadig er det den overordnede sammenhæng i tingene.
Nu kan du til gengæld få en ny vinkel at tænke over! Alle partier taler meget om, at hjælpe den lavest lønnede del af befolkningen; herunder Pensionister, Efterlønsmodtagere, Bistandsklienter, Kassedamer, mv.
Det eneste parameter ingen af partierne har taget i brug for, at øge købekraften for disse er en omlægning af moms.
Tænk, hvis man reducerede - eller helt fjernede - moms på f.eks. fødevarer, vaskepuler, etc.
Uanset indkomst er det nu én gang sådan, at man kun kan spise en bestemt mængde brød, smør, kartofler, mv. pr. dag
Der, hvor udgifter til mad udgør den største procentdel af indkomsten er netop hos lav-indkomst familier.
En moms lettelse på bl.a. fødevarer vil dermed give netop denne gruppe en væsentlige højere real-løn vækst end hos en højt-lønnet familie. Det vil være en reel økonomisk gevinst - og en mulighed for en bedring af "folke sundheden".
På den anden side set, så ville et sådant indgreb være en indirekte erkendelse af, at den afgift politik der er ført gennem snart 40 år fra starten har været forkert - og hvilket politisk parti vil mon indrømme dette?
Håber du fik en lille indsigt i, hvorfor der alligevel er en "rød tråd" i det citat du bringer.
Fortsat god fornøjelse med din opgave. Samfundsfag er faktisk et meget spændende emne at arbejde med, da man får et langt mere nuanceret syn på mange ting end man nok ellers ville have.
/MVH Smitty