---

Hvad siger I til artiklen på NetNatur? Her mener man, at et for højt jagttryk på bukke indsnævrer arvemassen.
Nu skal man bemærke, at Hartmann er medforfatter af artiklen, og bemeldte Hartmann er jo medstifter af Rådyrforeningen - eller er det Råvildtforeningen. De har været ude med forskellige tiltag som jeg har fundet uetiske, hvilket medførte, at jeg blev inddraget i et projekt med bortskydning af revel og krat i udvalgte områder af Sjælland for at underbygge en seudovidenskabelig teori. Jeg tyggede lidt på sagen, og da jeg fandt projektet uetisk, valgte jeg at droppe min medvirken.
Men artiklen her ser da helt fornuftig ud. Hvad mener de håndgangne gæve medlemmer af MULTI-X Teamet??

Mvh.

Tonganeseren

Af artiklen fremgår det også, at man mangler midler til en omfattende vævsanalyse hos nedlagte eller dødfundne dyr. Hvorfor Fanden træder DJ ikke i karakter og smider kroner i projektet - i stedet for at sylte hovedbestyrelsen etc. ind i vellevned??

Her er artiklen i NetNatur - fra dags dato.

Citat begyndt: "Højt jagttryk på bukke og
sygdomsudbrud følges ad

Den sygdom, der er konstateret hos råvildt på Sjælland, vil ikke nå Nordsjælland, fordi skovene her ejes af staten, og jagttrykket på bukke er mindre end i revirer, der lejes ud, mener Mogens Hartmann på Sydsjælland.

Af: Henning Kørvel

- Problemet opstår der, hvor jagttrykket på bukke er størst. Jeg tror derfor ikke på, at sygdommen vil brede sig til Nordsjælland, hvor skovene ejes af staten, jagttrykket er moderat, og råvildtbestandene sagtens kan tilføres nyt blod, selv om der skydes nogle bukke. Jeg tror heller ikke på, at sygdommen vil nå til Bornholm, fordi afskydningsmønsteret her er anderledes, idet det bredt set berører bukke, råer og lam, lyder det fra Mogens Hartmann, formand for Råvildtforeningen i anledning af, at den sygdom der siden 2003 har halveret råvildtbestande på Fyn, nu er konstateret på Sjælland, bl.a. i skove under Stiftelsen Sorø Akademi.

- Mere og mere tyder på, at problemet er, at der skydes for mange bukke med det resultat, at de bukke der bliver tilbage, ikke kommer ud i revirstridigheder og ikke bliver presset ud, men igen og igen beslår deres søstre, mødre og tanter, så der med tiden opstår indavl, siger Mogens Hartmann.

- De dyr, der er blevet syge på Fyn, har haft en lav kropsvægt, og svage dyr pådrager sig alle mulige følgelidelser, de dør af. Men det hjælper ikke ret meget at samle dem ind og sende dem til undersøgelse. De første dyr på Fyn blev sendt til undersøgelse for over fire år siden, uden man har kunnet finde årsagen til sygdommen, fordi billedet er diffust og uden en fællesnævner, mener Mogens Hartmann og konstaterer, at danske biologer han har fremsat teorien over for, ikke er utilbøjelige til at give ham ret.

På Gunderslevholm Gods, hvor Mogens Hartmann passer jagten for to konsortier, og vægten på råvildt ligger på 12-14 og i sjældne tilfælde 15 kg i opbrækket stand, har han indledt en indsamling af væv fra nedlagt råvildt med henblik på analysering af dyrenes dna (familieforhold).

- Vævsprøverne tages fra de nedlagte dyrs mellemgulv, og fra samtlige otte-ni jagtkonsortier på Gunderslevholm har jeg foreløbig modtaget cirka 40 prøver. Vi skal op på 100. Prøverne opbevares i flasker med væske og ledsages af information om det nedlagte dyrs køn, alder, vægt, reviret og navnet på jægeren, der har nedlagt det, siger Mogens Hartmann, der p.t. ikke har et bud på, hvornår genetikeren han er i kontakt med, kan undersøge det indsamlede materiale. Det kan dog først ske, når midlerne er tilvejebragt.

Hos det råvildt, der indgår i undersøgelsen, fokuseres også på tilstedeværelsen af svælgbremselarver og skovflåt. Sidstnævntes skal analyseres for tilværelsen af boreliabakterien.

- Sideløbende med indsamlingen af væv fra nedlagte dyr på Gunderslevholm indsamler jeg prøver fra nedlagt råvildt i andre dele af Sjælland. Formålet er at få at se, i hvilken grad råvildt her er i familie med hinanden contra råvildt på Gunderslevholm, hvor indvandring af råvildt udefra er ringe.

- Jeg vil ikke blive forbavset, hvis det viser sig, at min teori er rigtig, og indavl er årsagen til de sygdomsudbrud, vi har set på Fyn, og vi nu er begyndt at se på Sjælland. Jeg kan naturligvis tage fejl, men indtil videre har ingen kunnet modbevise min teori, siger Mogens Hartmann, der er helt på det rene med, at vægten hos råvildt også kan gå ned på grund af stor bestandstæthed.

På Gunderslevholm Gods fik jagtlejerne for to år siden forbud mod at nedlægge gaffelbukke, så der fremdeles kun må skydes seksendere og spidsbukke. Desuden udstedte godset forbud mod, at råvildt skydes på drivjagt i efteråret med hagl.

- Råvildtet på Gunderslevholm er ikke blevet større af krop af den grund, men vi ser flere bukke end før. Et forbud i jagtlejekontrakten mod afskydning af gaffelbukke er ganske vist ikke den bedste måde at regulere bukkeafskydning på. Men den er nem at administrere, og alle kan finde ud af reglen, siger Mogens Hartmann og føjer til, at på Gunderslevholm ses i vinterhalvåret spring i vintersædmarkerne på højest syv-otte stykker råvildt. For 10-12 år siden talte han ved en lejlighed 24 stykker råvildt på en af godsets vintersædmarker. Der stod i det hele taget mere råvildt på Gunderslevholm tidligere end nu.

- Hvis analysen viser, at indavl som det tager lang tid at opbygge, er et problem for råvildtbestande, så vil man, hvis man ønsker det, kunne bruge undersøgelsesresultatet til at ændre afskydningsmønsteret, mener Mogens Hartmann." Citat slut.

---

- tjaee, indavl er jo, desværre, meget aktuelt i rundkørsler pt, så jeg tror den gode Hartmann har fat i den lange sene...

Mvh Stouenberg
Multi-X
- hjemme...

PS: Råvildtet på Klint har det fint...

---

Ja, man bliver squ let rundtosset af al denne indavl.

Mvh.
Tonganeseren
Hawaiibondens storebror
Medlem af MULTI-X Gruppen (Teamet - hvis Balledoof skal kunne forstå det)

---

Nu vil jeg gøre Kim Lindgrens ord til mine - og jeg er 100% enig med ham.

Den fynske syge” blev man opmærksom på i år 2000 på Fyn.
Sygdommen eskalerede langsomt, og typisk for de dyr der var ramt af sygdommen udviklede den sig i form af kronisk diarré og kraftig afmagring, ligesom de syge dyr virkede mere eller mindre tamme og ikke havde den naturlige frygt for mennesker, som det raske råvildt. Resultatet blev at op til 80% af råvildtet i visse egne døde. Lignende sygdomstegn er også fundet blandt råvildt i Sverige og Frankrig. I år 2010 ser det ud til, at sygdommen ligesom er stagneret i Danmark.
Man har i flere år håbet at sygdommen kunne begrænses til Fyn, men Center for Vildtsundhed oplyser at der i år (2010) er konstateret omkring 20 lignende tilfælde udenfor Fyn, bl.a. på Sjælland ved Holbæk, Næstved og Herlufmagle. Det er vigtigt at få med, at de fleste af de 20 tilfælde på Sjælland kun er indberettet og ikke egentlig undersøgt.
Forskerne mener, at sygdommen er en virus, som svækker dyrenes immunforsvar og som udover kronisk diarre og kraftigt vægttab også giver en form for betændelsestilstand i hjernen, som gør at råvildtets naturlige frygt for mennesker forsvinder. Ifølge forskerne smitter sygdommen kun fra råvildt til råvildt, men ikke så hurtigt som en egentlig epidemi.
Forskerne mener, at sygdommen er ufarlig for andre dyr eller mennesker.
Selvom forskerne gennem mange år har ledt efter, hvad det er for en sygdom, og hvad der sætter sygdommen i gang, ligesom man har forsøgt at finde ud af, hvordan man forhindrer en spredning. Man må her 10 år efter de første sygdomsudbrud desværre konstatere, at man endnu ikke har fundet ud af, hvad det er for en sygdom, hvad der udløser sygdommen og hvordan kan man forhindre en videre spredning. En af årsagerne kunne være, at det ikke er ret mange stykker råvildt, som rent faktisk er blevet undersøgt.
Ifølge årsrapporten fra Center for Vildtsundhed blev der i hele 2007 kun indsendt 15 rådyr til undersøgelse, mens tallet på indsendte dyr til undersøgelse i 2008 var steget til 43 rådyr, hvoraf 15 rådyr var trafikdræbte dyr, hvilket får det reelle tal over indsendte ”syge” dyr til at falde til 28 rådyr. Jeg har ikke tallene for indsendte rådyr fra årene før 2007, men de har næppe været ret store.
Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at forskerne på DTU Veterinærinstituttet i Århus og Center for Vildtsundhed er sammensat af meget dygtige og yderst kompetente personer.
Jeg er hverken dyrlæge, biolog eller forsker, men en ganske almindelig jæger og naturelsker som interesserer mig særligt for råvildtforvaltning, hvorfor jeg selvfølgelig ligesom så mange andre har fulgt udviklingen af ”Den fynske syge” gennem snart 10 år.
Hvis forskerne en dag ud i fremtiden finder ud, hvad der udløser ”Den fynske syge”, kan man alligevel ikke medicinere sig ud af problemet, da dette ikke er lovligt. Der er derfor kun én vej frem, og det betyder, at man skal forvalte sig ud af problemet.
Jeg vil gå så langt som at påstå, at ”Den fynske syge” ikke er en sygdom i bogstavelig forstand, men et resultat af en mangeårig forkert råvildtforvaltning.
Jeg er ikke i tvivl om, at en anderledes forvaltning af råvildtet på landsplan, vil løse problemet med ”Den fynske syge” på den lange bane.
Nogle forskere og andre lærde personer vil nok ryste på hovedet af mit forslag om at forvalte sig ud af problemet, før man har fundet ud af, hvad der udløser den ”Den fynske syge”, men hvorfor egentlig vente?

I henhold til ovenstående påstand om, at vi skal forvalte os ud af problemet med ”Den fynske syge”, vil jeg forsøge at uddybe dette nærmere.
Jeg mener at kunne drage paralleller mellem ”Den fynske syge” og Darwins evolutionsteori.
Råvildtet på Fyn har tidligere været kendt for en rigtig stærk råvildtstamme med store trofæer blandt de bedste bukke. Fyn er kendt for de store dejlige bøgeskove og den fantastiske varierede natur på den frodige jord, og tidligere kunne man nyde synet af de mange stykker råvildt, mens de stod tæt på den fynske motorvej, når man nød køreturen fra Nyborg og tværs over Fyn til Middelfart.
Der er gennem årene skudt rigtig mange bukke og endda mange store bukke på Fyn. Dette kunne gøres, fordi man havde rigtig meget råvildt og mange bukke at vælge imellem. Så længe man kunne blive ved med dette, hvorfor så koncentrere sig om at afskyde dårlige bukke, når man hele tiden kunne høste fra den gode ende af. I de sidste 20 år er der også kommet mange penge ind i billedet, hvis man vil skyde store bukke. Dette indebar, at mange ville betale for at afskyde de store bukke, mens man stadig ikke bekymrede sig så meget om den vigtige afskydning af efterårsdyrene, efter man nu havde ”høstet” bukkene på reviret. På hundyrsiden var der rigtig mange hundyr, men de var der jo også hele tiden, så hvorfor bekymre sig om dem, vel vidende at råvildtet har en høj reproduktionsevne. Ved at afskyde rigtig mange bukke og oven i købet fra den gode ende af, er det indlysende at de mindre gode bukke (læs: dårlige dyr) blev ”skånet”, grundet manglende opmærksomhed på forvaltningen af råvildtet.
Ved ovenstående flerårige fremgangsmåde i forbindelse med afskydning af råvildtet, vil der helt automatisk blive en skæv kønsfordelingen i form af for få bukke og for mange hundyr. Denne skæve glidebane i råvildtforvaltningen bevirker, at det ikke er de stærkeste bukke som beslår hundyrene,
Men det er ikke slut endnu, da alle kan forestille sig, hvad der sker, når de dårligste bukke ikke bare får muligheden for at beslå hundyrene, men endnu værre får beslået de dårligste hundyr, og så går det helt galt. Afkom efter dårlige forældredyr bliver sjældent godt, og når dårlige afkom indgår i den fremtidige avl, så er der kun én vej – og det er ned af bakke, indtil naturen overtager styringen og selv regulerer bestanden. En masse dyr vil dø (de dårlige), og kun de absolut stærkeste dyr vil overleve. Bestanden vil herefter over en årrække rejse sig igen, hvorefter man kun kan håbe, at vi alle har lært noget af dette, og forvalter råvildtet anderledes i fremtiden.
Det milde klima i mange år med milde vinter, har heller ikke gjort tilstanden blandt det fynske råvildt bedre (eller for den sags skyld hele Danmarks råvildtbestand), da de svageste dyr kun lige akkurat har kunnet klare sig gennem vinteren og efterfølgende fortsat kunne indgå i produktionen af nye (svage) dyr. Den hårde vinter vi har haft i 2009-2010 kom på et meget belejligt tidspunkt, og vi kan kun håbe, at vi også de næste mange år vil opleve hårde vinter, hvilket der desværre ikke er udsigt til.
Nogle vil nu tænke på det bornholmske råvildt, som også består af mange stærke dyr og oven i købet i mange år har manglet en prædator som ræven på øen, hvorfor er de ikke ramt af ”Den fynske syge”? Til dette vil jeg svare, at jeg tror, at man har været betydelig mere bevidst om råvildtforvaltningen på Bornholm, som jo er et lille ø-samfund, end man har været på det arealmæssige seks gange større Fyn.
Hvordan kan vi på Sjælland og andre steder, hvor der står meget råvildt, undgå at komme i samme situation som de uforvarende er kommet i på Fyn. Jo, vi skal lære af de fejl, der tidligere er begået og forvalte råvildtet på en anden måde end hidtil.
Desværre er de samme tegn som på Fyn dukket op nogle steder på Sjælland, hvilket ikke overrasker mig, da man på rigtig mange revirer forvalter råvildtet helt forkert.
Ser du syge dyr, som er afmagret og med tyndskid, ja, så har du rent faktisk lovhjemmel til at aflive dyret, da dette er en aflivning, og derfor ikke har noget med jagt at gøre. Her handler du ud fra dyreværnsloven.
Jeg kan kun opfordre alle jægere til at holde øje med råvildtet på jagtterrænet, og ser man råvildt med sygdomstegnene som afmagring eller tyndskid, eller måske begge dele, ja så kan dyret ikke aflives hurtigt nok – også selvom det er uden for jagttiden.
Man bliver selvfølgelig nødt til at sikre sig, at man ikke afskyder gammelråer væk fra deres lam i fredningstiden, men skulle man være uheldig at gøre dette, bør man også afskyde lammene, men så har man bragt sig selv i en meget ugunstig situation, da der desværre ikke er lovhjemmel for denne handling i nogen anden lovgivning. Man skal derfor være meget forsigtig med, hvad man afskyder, hvornår man afskyder, ligesom man bør indsende alle de syge afskudte dyr til Center for Vildtsundhed.
Se at gøre noget aktivt for at løse problemet, i stedet for at kaste bolden over til forskerne og kræve et svar fra dem.
Der har aldrig stået så meget råvildt som det pt. står i Danmark. Derudover er kønsfordelingen helt skæv, da man i rigtig mange år kun har gjort noget ud af at afskyde bukkene. Hvis bare vi jægere brugte halvt så meget tid på at afskyde efterårsdyr, som vi bruger tid på bukkejagten, var vi kommet meget langt i råvildtforvaltningen.

---

Jamen Herre du milde. så er min kongstanke hermed cementeret - i hvert fald i mit eget hovede. Men hver eneste gang jeg har plæderet for ikke pr. automatik at bortskyde de særkeste dyr, er man blevet mødt med påstande om ens arvemasse uanset alder, uanset at Darwin helt klart påviste, at arvemassen forandres glidende.
Tak - HH for din research.

Mvh.
Tonganeseren
MULTI-X Gruppen

---

Men bortset fra det - Fru Kammerherreinde, så er afkydningen af bukke i Nordsjælland massiv, i hvert fald nord for Helsinge. Grib Skov og Valby Hegn + Tisvilde skovdistrikt fylder meget på landkortet, men afskydningspolitikken der, er ikke anderledes end andre steder. Næsten udelukkende drivjagt, hvor der ikke skeles til om det er råer eller bukke der kommer for skud. Godt nok har jeg endnu ikke observeret syge dyr, men jeg synes Hatmanns konklusion hviler på forkerte præmisser. Jeg håber i hvert fald at kunne svinge mindst en håndfuld råer i fryseren inden indgangen af december.

Mvh.
Tonganeseren

---

Forårsjagten er oprindeligt bragt på banen for at skyde svagelige samt returbukke, så måske er det en form for nemesis som har ramt os.
Desværre er det sådant, at der bliver kigget skævt til ham med den lille buk ,og det burde jo efter hensigts erklæringen være lige modsat ikke sandt?
Der er rigtigt meget i H H indlæg som er ren fornuft og også bør efterleves, afgjort.

Jeg efterlyser stadigvæk retningslinjer for, hvorledes der kan sendes matriale ind, til respektive labs. eller myndigheder. Det er yderligere mere beklageligt at der ikke rigtig er nogen vilje til, at modtage fundne eller skudte dyr, hvor jeg ved at meldningen har været, " grav dem ned ", det får de just ikke meget matriale til databasen af.

Hvorfor kan vi ikke på tværs af revirgrænserne, lave frivillige afskydningsregler for vores mindste hjorteart som åbenlyst er i problemer, når vi ingen problemer har med dådyr- og kronhjorte afskydning, på frivillig basis . Det kan være vi skyder os selv i foden, hvis vi regner med at vi kan forsætte afskydningen som hidtil, for det kan være grunden.
Svensken havde de samme problem i Skåne området, hvor der også er, eller var et stort bukkejagttryk bl.a. især fra danske jægere. Om der er en = skal være usagt, men måske.

De største, og bukke med en hvis alder, har ulige de bedste muligheder for, at holde mindre og svagelige bukke fra, at få deres gener bragt i produktion hos måske også svagelige råer, og så begynder den skæve arvemasse at få fodfæste.

Jeg hælder også til at markdriften og vejrliget også er en væsentlig faktor, men her har vi jægere ikke ret meget indflydelse, men afskydningen har vi selv magt over.

Mvh
BW

---

Til betterwisser.

Et godt indlæg, som jeg kan tilslutte mig fuldtud !

Men ingen af de nuværende debattører er synderligt uenige - godt for dét. Men hvordan kan det omsættes til de øvrige jægere i landet ?


Med venlig hilsen
Provsten1
The Multi-X Family
Orehoved

---

Hej Provst

Ved dialog og over en hyggelig frokost, hvor der kan udveksles ideer og måske byttes lidt rundt på jagterne så man fik indblik i, hvordan de andre drev deres jagter, så man ved næste møde havde mere at snakke om.
På sigt kunne det måske også havde, en gunstig indvirkning på jagtleje priserne.

Hvis man ikke kender nabojægeren kan man jo altid lave en spiseseddel og smide under viskeren, næste gang de er på jagt.


Mvh
BW

---

Tak for svaret betterwisser.

---

tak for point

Mvbh
BW

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.