|
| Generel opbevaring af madvarer? Fra : cristian2 | Vist : 4663 gange 50 point Dato : 10-06-10 14:04 |
|
Vi har en evig diskussion derhjemme om opbevaring af mad. SKAL mælk og absolut smides ud når "mindst holdbar til"-datoen nærmer sig. Eller må man bruge sin sunde fornuft og lugte til mælken - og se om der er mug på brødet? (For brødets vedkommende afhænger det vel også af om det har ligget på køl).
Nogle steder siger man at kød kan fryses i et halvt år, andre steder at det kun må fryses i to måneder. Hvad hvis man har lavet frikadellerne - hvor længe kan disse så fryses ned. Og grøntsager?
Der er noget med at afskåret pålæg kan udvikle giftstoffer hvis det bliver for gammelt. Men igen, præcis hvornår skal man være ekstra forsigtig?
Det virker som om der er gået meget politik i dette spørgsmål, og at myndighederne hellere vil være overforsigtige frem for det modsatte.
Findes der ikke et sted hvor man kan få overblik og SAGLIG besked???
Tak for hjælpen!
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 10-06-10 14:22 |
| | |
| Kommentar Fra : thulin |
Dato : 10-06-10 14:49 |
|
Sund fornuft er jo ingen skade til.
Dit brød kan jo sagtens have fået mug, allerede før sidste anvendelses dato, hvis pakken har været åben, en dag med høj luftfugtighed, hvor der kan være en masse svampespore i luften.
At nogle varer kan tåle at være frosne længere end andre, har ikke noget med sundhedsrisikoen at gøre, det er simpelthen et spørgsmål om smag og kvalitet.
Når man fryser varer ved -18C, så stoppes udviklingen af bakterier, men harskning og udtørringsprocessen stopper ikke.
Så det vil ikke være decideret farligt at spise en flæskesteg som har været frosset i 3år, men det er ikke sikkert at oplevelsen vil være så god, da den sikkert vil være knastør.
Bakterieverden er så smart indrettet at de fleste ”farlige” bakterier lugter grimt, som gør at man ikke har lyst til at spise fordærvet varer, dog er der enkelte tilfælde af bakterier som man ikke kan lugte, og som er dødelige (pølseforgiftning).
Holdbarheden på din mælk afhænger også meget af om der er 2 eller 5grader i dit køleskab. Men har du lyst til at drikke mælk som er udløbet, får det nok ikke en dødelig udgang, højst lidt mavekneb.
Velbekomme
| |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 10-06-10 15:24 |
|
Mælk og mælkeprodukter, brug næsen, ost smides ud.....efter smag, mums.
Pålæg overlever man selv om det har en anelse surhed som måske ikke kan smages hvis det er kraftigt krydret, men tag ingen chancer overhovedet hvis det er fisk,
4 pakker hakket for en hund skal ompakkes inden frysning, det kan teoretisk holde sig i årevis men smager gammelt efter et år.
Forarbejdet kød, både købt og hjemmelavet smager gammelt efter 3-4 måneder i fryser
Pas på med fryseposer som man plukker af, såsom løsfrosne grøntsager eller fiskefileter, pres så meget luft som muligt ud af posen inden det bliver lagt i fryseren igen da det ellers får en tør overflade.
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 10-06-10 15:33 |
|
Mindst holdbar til, gælder KUN såfremt varen har været opbevaret uåbnet og i henhold til anvisning for korrekt opbevarelse. Noget mange tager forkert af.
Altså, en liter mælk der er blevet åbnet, der gælder datoen for mindst holdbar til ikke længere, men derimod den (i nogen tilfælde) anviste dato for "holdbarhed efter åbning".
men for mælk (og de fleste andre kølevarer) er det maks et par dage og såfremt det opbevares i køleskab ved korrekt temperatur, altså ikke over 5 grader.
Mælk er man så ikke i tvivl om, hvorvidt det dur eller ikke, også uafhængigt af datoer, skulle jeg mene.
Jeg har en regel der siger, at såfremt et produkt har ændret lugt eller udseende i forhold til da det blev åbnet, så ud med det. (af hensyn til udvikling af bakterier og giftstoffer)
og hellere kassere en gang for meget end en gang for lidt.
M.h.t. kødet du nævner, så er der forskel på at fryse kød og hakket kød.
Reelt kød (eks. en steg) har længere holdbarhed i fryseren (6 måneder) end hakket kød (3 måneder).
Noget kød har kortere holdbarhed, eks. røgede kødprodukter bør ikke opbevares på frost i mere end 3 måneder...heller ikke tilberedt mad, altså frikadellerne.
ikke fordi det bliver "for gammelt", men det bliver tørt og enten mister smag eller smager harsk (jo mere fedtindhold, jo større problem jo længere det ligger i fryseren)
M.h.t. brød, så bør brød ikke opbevares på køl men indpakket og ved stuetemperatur.
Det gør nemlig brødet tørt meget hurtigt at være på køl.
Og brød skal kasseres ved mindste tegn på mug...og det gælder hele pakken og ikke kun en skive med mugpletten på, for den plet er kun toppen af isbjerget så at sige, for resten af mugsvampen, nemlig svampesporerne findes som usynlige tråde i resten af brødet.
Men brug fornuften, synet , lugte- og smagssansen når det drejer sig om mad.
Det er den bedste måde
| |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 10-06-10 15:55 |
|
Brød kommer til at smage gammelt efter få dage i fryser eller køleskab, dog ikke så meget at det gør noget.
Til gengæld, hvis man har bagt en godt krydret kage i sidste øjeblik, altså dagen før festen, kan det være en fordel at smide den i fryseren natten over, så smager den som den har trukket i længere tid.
Som jeg skrev forleden mangler vi i dag de førhen kælderkolde viktualierum (spisekammer) som er perfekt til brød, vi har kun et for koldt køleskab eller et for varmt køkken.
| |
| Kommentar Fra : transor |
Dato : 10-06-10 19:23 |
|
Som flere er inde på er sundhedsfare og smag to forskellige egenskaber.
Man kan endda ikke altid lugte eller smage om der er farlige bakterier.
Brød i køleskab får hurtigt en kedelig smag, men mugner ikke så hurtigt.
Derfor ser man undertiden på standen om at det holder bedre ved suetemperatur. Men det gælder kun smagen.
Hvis man rister ( eller færdigbager) brød fra køleskab eller fryser forsvinder den dårlige smag.
| |
| Kommentar Fra : hawaii7 |
Dato : 11-06-10 07:12 |
| | |
| Kommentar Fra : cristian2 |
Dato : 11-06-10 08:33 |
|
Tak for alle de gode svar!
Navnlig svarene i forbindelse med frostvarer er nye for mig.
Betyder det at frostvarer nok kan miste smag og blive tørt ved længere tids opbevaring, men udvikler/optager ikke bakterier?
Gælder det alt, også røget fisk osv.?
Og kræver det at fryseren er kølet ned til en bestemt temperatur?
| |
| Accepteret svar Fra : dova | Modtaget 50 point Dato : 11-06-10 11:56 |
|
Frostvarer der opbevares på -18 grader eller lavere, udvikler ikke bakterier.
Men kødet vil blive tørt og fra en kedelig grålig overflade. Og komme til at smage grimt.
og kød med stort fedtindhold vil blive harskt.
Røget kød og fisk gælder det samme og er det der kan holde sig i kortest tid.
Ja, som nævnt - 18 grader eller lavere
| |
| Godkendelse af svar Fra : cristian2 |
Dato : 15-06-10 09:48 |
| | |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|