---

Hvor mange jagthundeejere lærer deres hunde at man kan dirigere med dem på afstand ? Og i givet fald, hvorfor ?

---

Min hund (tyskeren) kan dirigeres på afstand.
Det blev indlært fordi, det ville højne førerens kontrol af hunden.

Når det så er sagt, bruger jeg meget sjældent dirigering, fordi jeg mener, jo mere man dirigerer rundt med hunden, jo mere selvstændighed piller du af hunden. Hunden får derved sværere ved at tage en selvstændig beslutning i og omkring meget vanskelige apporteringer.

Jeg har set masser af eksempler på "overdiregering" bevares, det ser flot ud. Men de overdiregerede hunde mangler selvstændighed til selv at finde - opsnuse sporet efter f.eks. en anskudt fasan i en roemark - og lige netop i roemarken, har føreren overhovedet ikke har en chance for at vide hvor fasanen befinder sig. Her skal hunden evne at gå "den rigtige retning" også selvom føreren vil ha' hunden til at gå i en anden retning.

---

Hej Heidi.

Tak for dit indlæg.
Du har til dels ret i, at selvstændigheden bliver pillet af hunden, men hvis det bliver gjort rigtigt fra hvalpen er fra ca. 4 mdr. (lidt individuelt), dvs. hvalpen opdager slet ikke den bliver dresseret, men opfatter alle de discipliner man som fører bruger, som leg, ja så er man godt på vej. Derfor er det uhyre vigtigt, at så snart man får den nye 8-ugers hvalp i hjemmet, så begynder man så småt med at lege dressuren ind i den!
På praktisk jagt har jeg ofte brug for at kunne stoppe mine hunde, som måske er på vej efter en dødskudt fugl, men hvor der pludselig er behov for at skulle apportere en anskudt fugl i en helt anden retning. I sådan en situation er det dejligt at kunne dirigere hunden til den anskudte fugl først - den dødskudte kan jo altid hentes !
Der hvor man har mest glæde af dirigering, er dog i forbindelse med vandarbejde. Forestil dig, at man skal hente en fugl der er gået ned på den anden side en å, som hunden vel at mærke ikke har set - eller på en lille ø i et større vandhul eller til at drive igennem rør eller ..... ? Problemet med enhver form for hundearbejde er, at vi førere tror vi ved alting bedre end vovserne og det er ingenlunde tilfældet ! Derfor er det vigtigt at give sig tid til at følge med i, hvad hunden laver - og evt. at støtte den, men lad den ellers selv finde ud af tingene - selvstændigheden er vigtig at bevare, men det kan være en svær balance, det medgiver jeg.

Øjenvidnet4

---

Hej Øjenvidne4.
Tak for svaret. Jeg medgiver gerne at min "forstand på hunde" ligger på et meget lille sted.
Min erfaring strækker sig kun til een enkelt hund - nemlig tyskeren, han var utrolig nem at dressere, men jeg havde også kyndig hjælp af en god hundetræner. Vi går stadig til hundtræning hver uge i foråret og sommermånederne. Om efteråret er der jo jagterne. Derudover er vi 5 -6 -7 jægere der mødes i vintermånederne og træner lidt sammen. Gerne med lidt apportering, lydighed, socialt samvær imellem de to og firebenede, osv... Alle racer er velkomne. Eneste krav er, at humøret i mellem jægerne skal være højt - idet lidt mobning kan fremkomme..

Mottoet i vores samvær er; Du skal være glad når du kommer, men endnu gladere når du kører hjem. (fordi, det har været en dejlig dag)

Mvh.
HH

---

Jeg har et rigtig godt forslag til fuldstændig fjernkontrol over hundens arbejde i marken.
Lær hunden at forstå morsesignaler. Fatter ikke, at ingen tidligere har tænkt på det.
Som signalgiver kan man bruge alm. hundefløjte indenfor de 10 kHz (hvis man bruger den for mennesker uhørlige fløjte, kan der ske det, at man glemmer hvor langt man kom i kommandoen.)
Man kan også bruge trumpet, waldhorn, jagthorn, flygelhorn, tuba og bachtrumpet (lidt for skinger efter min mening).

Problemet bliver nok at få lært jægerne, hvordan morsesystemet fungerer, og da alle ikke staver lige godt, kan min metode måske føre til skrækkelige forvekslinger under udøvelsen af jagt. Tages der fejl af "RÆV" og "RØV" - uha, jeg tør næsten ikke tænke tanken.

For de mere ydmyge i sjælen tilbydes hermed et skema over egnede kommandoer og lydgivere.

DÆK: 1 langt drøn (5 sekunders varighed) i en tuba eller trumpet.

Allez: 12 hurtige stød i en trumpet, trombone eller tuba.

Avant: En sagte lav tone fra en tuba af 3 sekunders varighed.

Søg: Brug her lydsporet fra JAWS - har selv set gode resultater. Brug en transportabel båndoptager.

OSV, osv. I har givetvis knalddygtige hunde, som kan lære morsealfabetet, og jeg hører natuligvis gerne om positive resultater - om et par år.



Mvh.
Tonganeseren

---

Hej igen Heidi.

Det lyder som om I har det hyggeligt og rart til hundetræf - det er sådan det skal være ! Har man en aftale om træning af hund på bestemte tidspunkter, ja så kommer man afsted, uanset vejr og vind
Jeg har haft hunde og deltaget i rigtig mange markprøver og jagter gennem de sidste ca. 38 år, så en vis erfaring får man jo med tiden, men vi kan alle lære nyt - og det forsøger man så efter bedste evne. Vil gerne give nogle af de tips videre man selv har opnået gennem arbejdet med de firbenede, og naturligvis også har lært hen ad vejen.
Det er aldrig for sent at prøve at forbedre samarbejdet med sin hund, en hvalp/unghund er nemmest at "forme" - en voksen/ældre hund kan være en stor udfordring, men hvis resultatet bliver bare nogenlunde, har man efter min mening "vundet".
Med til historien hører også, at jeg udelukkende bruger positiv træning - jeg har f.eks. aldrig kunnet forstå, hvorfor nogle hunde absolut skal underkues med at ligge dæk med hovedet mellem forbenene, ofte under råben og skrigen fra fører/træner ? Tal dog stille og roligt til jeres hunde - den dag hvor i får brug for at sætte trumf på med en bestemt stemmeføring, virker det ikke, da hundene er vænnet til skrigeriet !!

Held og lykke med dit videre arbejde med "tyskeren".
Øjenvidnet4

---

Gode Tonganeser.

Fremragende tænkt - men med de ofte svæklinge der omgiver én, er jeg sgu' bange for, at det at skulle blæse disse iøvrigt dejlige instrumenter op, vil yde alt for stor modstand !

Derimod vil mit forslag være, at man benytter kompressor-tekniq til at puste i diverse horn. Jeg er ret sikker på, at vi i dette forum har en specialist i malkemaskine-kompressor-tekniq. Hvis han blot skal klare den tekniske del, men ikke skal være ansvarlig for stavningen burde man være godt hjulpet !!
Så den ide er hermed givet videre.

Øjenvidnet4

---

Apropos morsesignal til hundene vs stavning.

Ser godt dilemmaet med hhv, røv og ræv.....

Hvad så hvis...... man har en gravid tæve med på jagt, og får trut-signaleret abort istedet for apport..? Og oveni jagthatten, at hvalpene var 8 -10 tusbasser værd pr. stk. Så er det satme dyrt at ha' fejl i sin trut-stavning.

Nu, vi er igang. Kan i så forestille jer, der bliver signal-truttet svans i stedet for stands - der er røv forude..... Den tanke tør jeg ikke tænke til..... hmmmm.... ende...

---

Her på matriklen har vi fået et større problem med de to firbenede. Den gamle tæve er snart 16, og den nye har nu passeret de 11 måneder - og er i løbetid. Det har medført en helt ny magtkamp de to køtere imellem. Den unge benytter enhver højtid til at præsentere sine kønsorganger for den gamle tæve, som aldeles ikke kan se det charmerende i adfærden. Den bjæffer af den unge og afviser den. Det er den unge blevet sur over, og i løbet af de sidste 4 dage, er den røget i pelsen på den gamle, når sidstnævnte ikke vil lege med. Lidt af et problem, da den unge er den langt overlegen i fysik og hurtighed. I går aftes måtte jeg hive den unge væk fra den gamle, men den ville squ ikke slippe grebet - og jeg måtte tage lidt grovere midler i kraft - also med et solidt greb i unghundens nakke og røv - og ud på terassen med den. Resultatet: Den ville ikke "snakke" med mig i flere timer.
Men hunde er kloge dyr. Hver gang den nærmer sig den gamle - og præsenterer sig - så kigger den lynhurtigt på mig - og bakker ud af et potentielt slagsmål. Man kan nok ikke gøre så meget ved det, ikke mindst fordi den gamle har det så godt i dagligdagen. Nuvel - den er døv som en dørkarm - men det kompenserer den for ved hele tiden at have øjenkontakt med mig. Jeg dirigerer den så med armbevægelser - og det fungerer fakttisk smaddergodt. Jeg har implementeret tegnsproget for den nye - idet den fortrinsvist skal bruges til jagt på fuglevildt - og de vingede skabninger er jo også udstyret med hørelse.
Men kors i hytten hvor er det gået hurtigt med den nye - fordi jeg har undgået de fejl jeg tidligere begik. Og det allerbedste: Den kan dækkes af med et rungende "dæk" eller et hårdt stød i fløjten, selv hvis den rejser en hare. Det kunne den gamle ikke honorere. Så den en hare - så gik det derudaf. Alt andet lærte den. Men den unge kan det hele. Den går hinter ukoblet, går på plads, sitter og dækker så det er en fryd. Den kan dækkes af - hvorefter jeg kan kalde den ind - efter at have gået en vilkårlig distance.
Jeg begik en fejl ved for hurtigt at tage den + den gamle med på råvildtjagt. Nu tænder den på færten af råvildt - og søger smukt. Men nu er jeg spændt på om færten af fasan kan "aftænde" den, så den kan koncentrere sig om det - i stedet for at bryde af, hvis den krydser en råvildtveksel.

I går aftes måtte jeg vikle en liderlig foxterrierhan ud af vores trådhegn. Lidt af et cirkus, fordi den var skrækslagen. Den fik en sæk over hovedet og bringen - hvorefter jeg kunne klippe den tråd væk, som låste dens ene bagben.

Men nu går jeg og lurer på mine to hunde - for muligvis at forhindre et nyt slagsmål.

Mvh.
Tonganeseren.

---

Hej Tonganeser

Din gamle hund skal beskyttes mod den unge og det har I jo fundet ud af !
Selvom den unge lømmel tilsyneladende er nem at have med at gøre, skal du stadig gentage, gentage og gentage dine kommandoer stille og roligt.
Hun har været i første lømmel-alder, der kommer flere og det skal du blot vide.
M.h.t. den første løbetid, sker der rent hormonelt noget med hende også rent psykisk - løbetid fortæller hun er blevet voksen og der skal tages hensyn i selve løbetiden til dressur - lad være med at forlange mere end hun selv synes er sjovt, uden dog at "gå banannas"

Øjenvidnet4

---

Tak for de gode råd Øjenvidnet. Hustruen kom hjem med nogle indkøbsposer - for et kvarter siden, og vanen tro snuser hundene til den slags. Og så gik det galt igen. Den unge lømmel bed ikke til, men jeg måtte hive lidt i menageriet for at få dem skilt ad. Det må være hormonal ubalance - som hos kvinder. Uhadada.

Mvh.
Tonganeseren

---

Tak for svaret Heidi-Ho.

---

Mange tak for pointene, øjenvidne4

Mvh.
HH

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.