Sålænge jeg lever
sålænge mit hjerte slår
sålænge vil jeg elske dig
Men du er en rullesten
du har ikke nok i en
derfor må du din egen vej.
Du si'r du har en anden ven
Hvad jeg frygted mest, er hanrej nu igen
du fortæller li'som sidst
at det den store kærlighed
okay min blomst, behold ham blot i fred.
******************************
Erik Oluf Andersen har hængt sin i en lund
Han har vel haft en ganske særlig grund
Det er trodsalt en gåde hvordan dette kunne ske
Hvad var det der fik Andersen på så'en en skør ide
Der var ingen ydre tegn der viste hvor det lå
man må vel lad så nøje med at sådan kan gå å å å
*********************************
Den kærlighed, den kærlighed gør mig skør.