---

Hej alle.

Jeg har nu været sygemeldt med stress og depression i ca. 5 uger. Jeg fik udarbejdet en mulighedserklæring med min arbejdsplads allerede efter 2 uger, hvor de kom med forslag til nedsat arbejdstid osv. Jeg gjorde dem selvfølgelig opmærksom på at jeg ikke mente jeg var klar til arbejde endnu, men de mente at lægen lige skulle se på det.

Jeg har så været til min læge, der mener jeg skal have en ca. 3 uger til.. Denne tid er nu gået og jeg rammer de 3 uger fra i starten af næste uge. Jeg går selvfølgelig til psykolog én gang om ugen og prøver virkelig at få orden på mit liv igen, som er meget svært.

Jeg har i samarbejde med min læge og psykolog besluttet at jeg endnu ikke kan vende tilbage til mit arbejde.. det er desværre kun gået ned af bakke siden sidst jeg var til læge og jeg har behov for mere tid til at komme mig.

I denne sammenhæng har jeg fundet ud af med hjælp fra min psykolog at det er meget svært for mig at komme videre når jeg hele tiden har i tankerne hvad min arbejdsgiver nu tænker om min situation osv. Jeg føler mig presset til hele tiden at tænke på deres ønsker og behov, selvom de egentligt ikke er "efter" mig på den måde.

Jeg har så besluttet mig for at kontakte min arbejdsplads og fortælle dem at de ikke skal regne med at jeg kommer tilbage indenfor en overskuelig fremtid. Samtidig ville jeg faktisk gerne forlade min arbejdsplads så jeg ikke skal have dem i baghovedet hele tiden.

Kan jeg kontakte min leder og fortælle ham hvordan jeg har det, også sige jeg er interesseret i at få en fratrædelsesordning hvor jeg får løn i 3 måneder ligesom når man bliver opsagt? - Jeg kan jo selvfølgelig godt være sygemeldt også beholde mit arbejde, men som sagt føler jeg, det er et stort press at have dem i baghovedet og jeg føler ærlig talt ikke jeg kan vende tilbage.

Jeg vil jo ikke opsige mit arbejde da jeg er syg, men ville gå med til en fratrædelsesordning, ville det ikke også være i arbejdspladsen interesse ?

Hvordan synes i det hele skal gribes an?

Kan jeg komme med det foreslag om en fratrædelsesordning eller hvordan?

Ps. Er funktionær

---

Du risikerer at få karantæne fra din A-kasse, hvis du er medlem af en sådan. Og det er selvforskyldt ledighed at bede om at blive fyret. Kommunen ser ikke velvilligt på det.

I går var der et indlæg i TV hvor de skrev at det var sundt for syge at komme i arbejde, isæt fordi der var mulighed for nedsat tid.

Jeg tror du skal være varsom med hvad du gør og ikke gøre noget før du har taget lægen med på råd. Måske skal du noget helt andet, måske skal du godkendes til flexjob, nedsat til i en periode. Eller social førtidspension i en periode for så at få tid til at blive rask. Det kan lægen hjælpe med.

Ned til lægen.

---

Jeg har talt med min læge, det står også i mit indlæg. Min læge kan sagtens forlænge min sygemelding med 6 uger (Han har endda sagt han vil forlænge den i yderligere 6 uger herefter, hvis jeg stadigvæk havde det dårligt), det har han intet problem med. Problemet er, at min psykolog mener at jeg tænker alt for meget på mit job og dette sætter en grænse for mig, så jeg har svært ved at komme videre.

Så det var sådan set for at spare arbejdspladsen og mig selv, at jeg ville spørge om en fratrædelsesordning...

Min psykolog mener der går mindst 3 måneder endnu, før jeg nogenlunde er klar til at komme tilbage på deltid...

---

Da kandu.dk alligevel er ved at være en gratis forbindelse istedet for din fagforening, kan jeg ligeså godt svare.

Det er bedst at vente til din arbejdsplads tager initiativ til evt. opsigelse.

Hvis du rent etisk, vil have det bedre, da du allerede nu ved at du nok ikke vender tilbage foreløbig, kan du godt kontakte din arbejdsplads og fortælle dem situationen- hvilket du reelt set ikke behøver - da det er dem der bør kontakte dig.

Men hvis det vil hjælpe på din psykiske situation, meddeler du kort og godt, at det tager lidt længere end du først havde beregnet.
Så må det næste initiativ ligge ved arbejdsgiver- du må for alt i verden ikke selv sige dit job op. Lov mig det og ellers kontakt din fagforening og hvis du ikke er medlem af en sådan, synes jeg du har skudt dig selv i foden. For du kan ikke få helt den samme ekspertise på kandu.dk.
Vi kender ikke din overenskomst eller din ansættelseskontrakt.

Der kan være mange faldgruber, som fagforeningen, som har ansat socialrådgivere og jurister, bedre kan tage vare på.

---

Hej Smuller54.

Tak for dit svar.

Jeg siger under alle omstændigheder ikke mit job op. Jeg har en fagforening og har da også tænkt mig at kontakte dem. Men ville lige høre hvad andre folk ville gøre i mit tilfælde.

Jeg er selvfølgelig ræd for at bringe en fratrædelsesordning op, overfor min arbejdsgiver. Måske jeg bare skulle kontakte dem og sige at jeg altså ikke er rask endnu og det tager længere tid end forventet, præcist som du siger. Spørgsmålet er så om der så ikke skal laves en ny muligheds-erklæring? Ikke at det er noget problem, min læge vil gerne forlænge min sygemelding i 6 uger.

Er bare lidt forvirret, har så meget andet og det er hårdt at forholde sig til det her....

---

Dejligt at høre at du er medlem af en fagforening, for det er nu de skal hjælpe dig.

Du må endelig ikke selv bringe noget på banen p.t. omkring fratrædelsesordning. Det vil en evt. forhandling måske munde ud i, men hvem ved, måske de ikke vil miste dig, måske de gerne vil vente på dig.

De kan jo ikke vide hvad du har i tankerne.

Hvis de vil opsige eller på anden måde lave aftaler, er det dem som har initiativet. Og lad det endelig blive ved det.
Omkring mulighedserklæring, så rækker min ekspertise ikke lige til det spørgsmål. Spørg din socialrådgiver i fagforeningen-

---

Hej BXTC.

Det gør naturligvis ikke din situation bedre, at du føler et stort ansvar i forhold til dit arbejde. Om du skal sige op eller blive opsagt, syntes jeg du skal lade ligge - indtil videre.

Det nye begrab - mulighedserklæring - er netop blevet skabt for at hjælpe di i din situation.
Mulighedserklæringen er i princippet en "handlingsplan", og følges denne, så skulle dette gerne føre til "den rette vej" tilbage til arbejdspladsen.

Du skriver bl.a.:



Det kan godt være en fordel for dig, med de tanker, at lave en tre/fire-bords samtale, mellem din arbejdsgiver, som jeg opfatter som meget regulær - efter hvad du skriver, og psykolog/læge og dig, så du bl.a. kan få fjernet din tankegang - netop omkring din arbejdsplads.

Jeg arbejder med syge mennesker i min hverdag, som skal hjælpes tilbage til arbejdssmarkedet - hvis det kan lade sig gøre, og jeg kan "trøste dig med" at din tankegang omkring arbejdspladsen er helt normal - når man føler et ansvar. Dette ansvar kan også blive for stort, derfor kan din arbejdsgiver medvirke til at fjerne denne tanke i samrbejde med din psykolog/læge.

Jeg vil håbe for dig, at du kan forblive på din nuværende arbejdsplads, da det på "den lange bane" nok vil være en fordel for dig. Forlader du arbejdspladsen, vil dette give dig ro - "på den korte bane", men siden hen, vil der opstå andre - og måske større - problemer pga. fx økonomi, og tro mig, så er din nuværende situation trods alt en god platform, at komme videre på, men alle parter skal samles, så du får den tanke ind, at alle vil hjælpe dig, og at du ikke skal føle det stor ansvar over for din arbejdsgiver/kollegaer, som dine sp. går på her.

---

Mange tak for alle svarene, det er værdsat.

Alka jeg forstår godt hvad du siger, med mht. økonomi er det ikke noget problem for mig. Mit arbejdsgiver er meget menneske og de har prøvet at hjælpe mig så godt de kan. Problemet er at hele min "stress+depression" opstod jo pga. mit arbejde. Det er blevet mere og mere stressende og der sker bare så meget på den arbejdsplads for tiden. Nye produkter, nye deadlines osv at skulle tage stilling ting. - Og lige nu, så har jeg det på en måde, at jeg ikke engang kan tage stilling til de meste banale ting. Jeg glemmer ting og er fuldstændig ukoncentreret, kan ikke klare de meste normale opgaver i hjemmet. Jeg er heldigvis ikke angst, men jeg føler at jeg er uduelig og at jeg lige nu slet ikke er meget værd. Jeg har tabt min selvtillid og har virkelig behov for at være hos min familie, som jeg pt. er, dette holder mig oppe og giver mig håb om fremtiden.

Jeg har meget svært ved at se mig tilbage på lige netop dette job med disse kollegaer og ledere og det ville være en kæmpe byrde fjernet fra mine skuldre hvis jeg kunne være det foruden.

Men jeg vil selvfølgelig ikke opsige min stilling under sygdom, det har alle jeg har talt med sagt ville være ekstremt dumt.

Mht. mulighedserklæringen så står der jo at jeg skal vende tilbage på nedsat tid med nedsatte arbejdsopgaver her fra på næste uge. Da vi lavede denne mulighedserklæring da havde jeg det på en anden måde end nu. Jeg har på ingen måde fået det bedre, så er slet ikke klar til at vende tilbage, tværtimod, hvordan skal jeg så gribe det an? Hvad skal jeg sige til min arbejdsgiver?

---

Undskyld for alle de stave og trykfejl, som sagt er det svært for mig at tage mig sammen, øv

---

Jeg har været i din situation, dvs. jeg vidste ikke jeg var syg, kun at jeg var fuldstændig ødelagt når jeg tog hjem fra arbejde, og lå og spekulerede over jobbet hele natten.

I desperation sagde jeg til sidst mit job og og tog karantænen.

Da jeg mødte på fagforeningen første gang, blev jeg naturligvis spurgt om hvorfor jeg havde sagt op, og jeg forklarede dem det.

Resultatet blev, at fagforeningen sendte mig til lægen, som gav mig en lægeerklæring, og jeg kom ikke i karantæne alligevel - hvilket jeg var meget overrasket over -

Jeg blev syg af mit arbejde, og først efter en lang sygeperiode blev jeg rask nok til at søge andet job, og bare det at jeg vidste at jeg ikke kom tilbage til det stressede job, gjorde at jeg fik det meget bedre fra dag et.

Det er en lang prosses at blive rast efter sådan en omgang, men tag dig tid, hvis du starter op for hurtigt, har du stor risiko for at blive bombet tilbage

Jeg synes du skal tale med din fagforening, fortæl at du bliver syg af det job, og at du ikke kan se at det bliver bedre selv om du bliver rask, for jobbet er stressende, og du frygter at blive syg igen

Det kan ikke skade at tale med dem, måske de oveni købet har en anden løsning

---

BXTC, da jeg ikke kender dit arbejde/din arbejdsplads, kan jeg ikke rigtig kommentere den del af det, men hvis der er muligheder for at blive omplaceret til andet job, kan dette ske gennem en revidering af mulighedserklæringen.

En anden ting du skal være OBS på er, at hvis du er blevet syg af dit arbejde, så bør du få det anmeldt som en arbejdskade. Her kan dit forbund/afdeling være dig behjælpelig, lige som din læge kan vejlede dig herom.

---

Jeg kan fortælle at det ikke er muligt at blive omplaceret til et andet job, det er mindst ligeså stressende. Problemet for mig er, at alt på den arbejdsplads minder mig om stress. Da jeg skulle ind og lave den mulighedserklæring brækkede jeg mig 2 gange pga. stress. Det er miljøet, lugten, arbejdet generelt. Jeg ved jeg ikke kan blive rask ved at være der, eller have dem i baghovedet.. det er jeg sikker på.

Jeg synes at kan genkende meget af det "Olesen-50" skriver. Jeg har det på samme måde. Gider ikke at blive presset til noget jeg ikke er klar til.

Hvis jeg skriver til min arbejdsplads jeg stadigvæk er syg og slet ikke mener jeg kan vende tilbage på job indenfor en overskuelig fremtid. - Og at tingene har ændret sig siden vi lavede mulighedserklæringen til det værre - Hvad gør de så? Eller jeg mener, hvad kan de kræve? En ny mulighedserklæring? Eller vil de have noget helt andet eller hvordan?

---

Det er svært for andre, en de involverede parter at vide BXTC. Det kan kun fremtiden vise.

---

Snak med din fagforening, måske kan de tage noget af den dialog med din arbejdsgiver, som du ikke magter.

Ellers er det rigtig gode råd du har fået.

---

Tak for svaret smuller54.

Alle svarene var meget gode, mange tak alle.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.