---

Hej
Min ældre søster (82) er lige blevet enke. Hun bor lige syd for grænsen og er dansktalende idet hun tilhører det danske mindretal i Sydslesvig.

Hendes børn og børnebørn bor i Trondheim (Norge) og har ikke mulighed for at yde den omsorg, de gerne ville. Indtil videre er min søster rask og rørig. Det vil slet ikke passe til hende eventuelt at skulle fraflytte huset for at bo i en lejlighed, men vi synes at vi selv bor for langt væk, selvom hun har gode naboer, hvor hun bor.

Min mand og jeg kunne eventuelt foreslå hende at købe en andelsbolig med mindre have her i nærheden af hvor vi bor. Kan hun bosætte sig i Danmark? Hun har ikke behov for økonomisk hjælp og jeg går ud fra at hun i tilfælde af sygdom kan behandles herhjemme. I Tyskland er hun privatforsikret, hvad der svarer til vores "Danmark".

Kan vi på et senere tidspunkt lufte den tanke for hende ---- eller ????

Mange hilsner
Ingelein

---

Selvom du ikke kan lide mine svar er denne sag KLAR....

Hun kan flytte hertil og bosætte sig som hun "lyster" (går ud fra hun er tysk statsborger)

Hun vil automatisk få et prn.nummer. og et sygesikringsbevis efter hun er tilflyttet...

Har hun indkomst/formue i Tyskland vil den dog blive selvangivet efter danske regler...

Evt. pension flytter med til DK. (og betales stadig af D)

Med hensyn til øvrige hjælp fra Danmark (efter danske pensionsregler) kan der være begrænsninger af forskellig art....

---

tænk dig godt om. jeg har via mit tidligere arbejde, mødt mange deprimerede gamle, der flyttede for at være i nærheden af familien. Men de flyttede fra alle dem de kendte, og det vil sige deres liv bliver at sidde og vente på besøg fra familien. Hvor de måske har talt med naboer og venner dagligt, bliver det til et ugentligt besøg af familien.

---

Mange ældre bliver også forvirrede, grænsende til demens, når de havner et sted de ikke kender.

---

Jeg det kan hun der godt derfor har vi familie:)

---

Jeg vil også mane til overvejelse. En ældre dame i familien var 87 og boede i hus med en lille have. Det kneb for hende at klare sig i strenge snevintre, men hun dyrkede haven og passede det hele selv. Så fik vi en streng vinter, med megen sne og hård frost. Og det kunne hendes søn ikke holde ud at se. Han fik overtalt sin mor til at flytte i en stuelejlighed i nærheden af hvor han boede.

Så kom foråret, og den gamle kone kunne ikke holde sig inde, hun skulle ud. Hun hentede avis hver dag og sad på bænken. Gik tur. Og vidste ikke hvordan hun skulle få sin dag til at gå.

Hun holdt til det i 5 måneder, så døde hun. Åndsfrisk og rask til det sidste, med mange besøg af familie. Hun gav bare op. Hun manglede sin have.

Og jeg er overbevist om at havde hun haft sit hus og have så var hun blevet 100 år.

Det var min afdøde mands mormor.

---

Hej
Min søster har altid sagt at hun ville flytte i lejlighed inde i byen, når/hvis hun blev alene. Jeg tror imidlertid at hun er kommet på andre tanker, idet hendes børn (prof. i psykologi og en overlæge i psykiatri) har gjort det klart for hende at hun overhovedet ikke kender nogen, hvis hun skulle flytte i lejlighed. Der hvor hun bor, har hun gode naboer, omend det ene hold også er oppe i årene, dog med en rask 50 årig datter, som gerne vil køre for hende. Vi har i de sidste 5 - 6 år hjulpet til mindst een gang om måneden. Malet inde i huset, renset tagrender, støbt garagegulv, sat hegn, klippet hæk og den slags ting, som manden på grund af dårlige knæ ikke kunne hjælpe med.

Nu siger hun imidlertid at hun alligevel ikke kan rejse fra huset, som hendes mand selv har bygget og hvortil der er knyttet for mange minder. Alternativet til at flytte i lejlighed kunne så være et lille andelshus eller rækkehus i nærheden af os.

Min mand og jeg synes også at hun foreløbig skal blive i huset. Så må sommeren jo vise, om det er mere end vi kan klare. Helt nye er vi jo heller ikke og har selv alt for stort hus og have. Endelig må hun måske bare lære at betale sig fra nogle ting.

Foreløbig tak for de gode råd -
mange hilsner
Ingelein

---

jeg tror det bedste ville være, hvis hun har råd, at betale sig til den hjælp hun ikke kan få fra det offentlige. Og I måske sammen med din søster finder ud af, om der kan laves nogle ændringer i huset, der gør det nemmere at bo der. Fx kan hun hyre et ungt menneske til at hjælpe med haven.

---

Hej Skytten49

Indtil nu har min søster iført grøn kedeldragt selv passet sin have - endda så grundigt at vi synes det er lige i overkanten af det pernitne, men sådan er der jo så mange grader. Hun passer også selv sin husholdning og indtil nu også den syge mand, der indendøre kun kunne bevæge sig med stok. Mindre og mindre. Så ham har hun også måttet passe. Min søster fungerer totalt som en 60 årig, men det kan jo godt aftage drastisk på et tidspunkt. Hun har for 3 uger siden med vores hjælp "jordet" en bambushæk på 24 meter. Så der er sørme "go" i damen. Vi har altid frygtet at hun skulle brække et ben eller en arm, men nu er det jo kommet anderledes, ganske pludseligt.

Jeg kan i hvert tilfælde ikke se hende på et alderdomshjem - og i Tyskland er reglerne også sådan at hun skal have hovedet under armen for i det hele taget at komme i betragtning til et alderdomshjem.

Reglerne dernede ville være sådan at hendes hus ville blive solgt, pengene sat på¨en konto, hvoraf der hver måned ville skulle betales for hendes ophold på plejehjemmet. Da mine forældre kom på plejehjemmet som 92 og 95 årige fordi min mor havde brækket et ben, kostede det godt 5.000 DM pr. person. Her sprang det offentlige til og betalte. Havde vi boet i Tyskland, var vi blevet bedt til "kassen". 5.000 DM svarer til ca. 20.000 DKK - og det ligger 10 år tilbage.

Folk, der kommer på plejehjem har lov til at have en personlig bankbog med ca. 2.500 DM (Dengang) til eget forbrug. Resten bliver "konfiskeret". Sådan er det vist ikke herhjemme.

Mange hilsner
Ingelein

---

Her hjemme skal man også være meget syg eller dement(det er ikke nok at være gammel) for at komme på plejehjem. Og det er også blevet så dyrt, at dem der kun har deres folkepension, ikke har penge tilovers til julegaver til børnebørn.
Men det lyder som om din søster har et godt liv. Og det er jo ikke sikkert din søster bliver svækket. Mine børns oldemor blev 101 år, og gravede have indtil hun var 98 år.
Så længe hun kan, er det godt at være aktiv. At være i det velkendte, betyder meget for ældrte mennesker. Men nogle gange opdager de det først, når det er flyttet.

---

Tak for svaret.
Her små 8 uger efter dødsfaldet, har hun bestemt sig for at blive boende i huset.
mange hilsner
og godt nytår
Ingelein

---

Selv tak og godt nytår.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.