Offentlige investeringer - NU
Fra : PeterTheisen Vist : 13 gange
20 point
Dato : 07-11-09 19:10
--------------------------------------------------------------------------------
Den økonomiske krise har medført en meget stærk stigning i arbejdsløsheden. Arbejdsløsheden berører mange grupper, men især ufaglærte arbejdere.
Det er enhver regerings pligt at tilrettelægge en politik, der effektivt modvirker den stigende arbejdsløshed. Det er også enhver oppositions pligt at presse regeringen til en effektiv indsats for at skabe arbejdspladser.
Hvis man fremrykker offentlige investeringer med 10 milliarder kroner, så bliver alle pengene sprøjtet direkte ind i økonomien på det tidspunkt, man ønsker, og efterspørgslen efter arbejdskraft vil stige. Langt hovedparten af dette beløb vil blive i Danmark, da importindholdet i bygge- og anlægsvirksomhed er meget lavt. Den gunstige beskæftigelsesvirkning er derfor helt åbenbar i en situation med stor ledig kapacitet.
Hvis man derimod vil give personskattelettelser, også for 10 milliarder kroner, så skal lettelsen først registreres i familierne, som herefter vil beslutte, hvad pengene skal gå til. Når kriser hersker, er erfaringen, at familierne er forsigtige og derfor vil spare mere op. Hermed bliver effekten af skattelettelser på beskæftigelsen meget beskeden. Hertil kommer, at den del af skattelettelsen, som går til øget privatforbrug, i høj grad vil rette sig mod udenlandske forbrugsgoder, som derved ikke stimulerer den indenlandske produktion.
Det er uforståeligt, men ikke overraskende, at VK-regeringen ikke benytter de mest effektive midler til at fremme beskæftigelsen. Denne holdning kan derfor kun forklares med, at regeringen af ideologiske årsager benytter sig af den økonomiske krise til at fremme privatiseringen af den offentlige sektor.
Beskæftigelseseffekten det første år er cirka fem gange så kraftig sammenlignet med effekten af skattelettelser. Til svarende er effekten på den samlede produktion (BNP) 2,5 gange kraftigere ved offentlige investeringer.
Hvis man forestiller sig, at en regering udelukkende vil benytte sig af skattelettelser for at sætte gang i beskæftigelsen, så skal lettelsen målrettes de familier, som sparer mindst op – eller forbruger mest af hver krone, der gives i skattelettelse. Dermed pumpes der flest penge ind i økonomien.
Forbrugsundersøgelser har dokumenteret, at lavtlønnede forbruger mere af hver krone, de tjener, end højtlønnede. Den seneste forbrugsundersøgelse viser, at danskerne i gennemsnit anvender 88 procent af deres indkomst til forbrug og 12 procent til opsparing.
De lavtlønnede med indkomster op til 300.000 kroner forbrugte i gennemsnit mere end det, de tjente. Det vil sige, at man har brugt af sin formue eller stiftet ny gæld.
I modsætning hertil var de højest lønnedes – dem med indkomster over 800.000 kroner – opsparing 23 procent ud af deres samlede indkomst. Det betyder, at de kun forbruger 77 procent af deres indkomst.
Hvis VK-regeringen havde haft en målsætning om, at skattelettelserne skulle have den størst mulige effekt på beskæftigelsen, så skulle lettelserne have været målrettet de laveste indkomstgrupper i den skattereform, som træder i kraft den 1. januar 2010. Men sådan er skattereformen ikke skruet sammen – tværtimod.
GO_ FOR? HJUL.
PÆNE INDLÆG DU SENDER TIL DIG SELV.
Tvivler på der er nogen der gider læse DEM, eller også er det gamle NYHEDER.