hej 
har fundet  dette her  måske du kan bruge dette 
 selve linket   hvor dette er fundet  har du her :
http://www.vejsektoren.dk/vejjuradoc.asp?page=document&objno=193929
Renholdelse af fortov og oversigtsareal
Oversigtsareal beliggende mellem privat ejendom og fortov fritager ikke ejendommens ejere for renholdelse af fortovet.
  
Den 16. januar 2008 
08/00716 
  
  
Kommunen har i e-mail af 14. januar 2008 bedt Vejdirektoratet om en udtalelse om ovennævnte emne. 
  
Spørgsmålet drejer sig om et oversigtsareal ud for en privat ejendom. Oversigtsarealet ligger mellem selve fortovet og private ejendom. Forholdene er vist på et medfølgende kort. 
  
I oplyser, at oversigtsarealet er beplantet med græs, og at oversigtsarealet ikke kan anvendes som fortov. 
  
Vejdirektoratet kan oplyse 
  
Vejbestyrelsen kan efter forhandling med politiet bestemme, at ejere af ejendomme, der grænser til en offentlig vej i byer og bymæssige områder, bl.a. andet skal renholde fortovet ud for ejendommen. Det fremgår af vintervedligeholdelseslovens [1] § 5, stk. 1. 
  
Denne bestemmelse omfatter ikke vejrabatter – herunder græsrabatter - eller andre arealer, der kun anvendes til beplantning. Det omtalte oversigtsareal vil derfor ikke være omfattet. 
  
Det forhold, at der mellem en ejendom og fortovet findes et vejareal udlagt til beplantning mv., fritager dog ikke grundejerne for forpligtelserne vedrørende fortovet. Den pågældende grundejer vil derfor kunne pålægges at renholde og snerydde mv. fortovet langs oversigtsarealet. Den i § 5, stk. 2, omtalte 10-meter regel omfatter kun bredden af det areal renholdelsespligten mv. omfatter, men ikke afstanden fra en ejendoms skel til fortovet.