/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Politik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Afskaf lavalderen
Fra : JohanKvajmann
Vist : 855 gange
20 point
Dato : 18-10-09 08:37

Jeg synes at man skal afskaffe den kriminelle lavalder og det kan ikke gå hurtigt nok. Det er der flere grunde til:

1. Er man gammel nok til at begå kriminalitet er man også gammel nok til at tage straffen.

2. Vi ser en tendens til stigende kriminalitet blandt unge og derfor skal man gribe ind.

3. Hvis vi afskaffer lavalderen bliver de unges retssikkerhed forbedret da de kan komme for en ungdomsdomstol.

4. Vi ser gentagne eksempler på at bander skubber unge under 15 år ud i kriminalitet fordi de ikke kan straffes.

5. Tiltaget ville forbedre befolkningens retsfølelse.


 
 
Kommentar
Fra : refi


Dato : 18-10-09 09:01

Se pludselig er vi enige....

Det har jeg påstået i flere år

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 18-10-09 10:12

Kunne man nedsætte den inden man afskaffer den?

Hvordan forestiller du dig, at der skal reageres over for en dreng på 7 år der uden tanke på konsekvenserne kommer til at lave noget man ikke må?

Kommentar
Fra : refi


Dato : 18-10-09 10:28

Citat
kommer til at lave noget


Det er IKKE dem der er problemet

Det er dem der f.eks. som i Kalundborg "bare syntes" det er sjovt at brænde biler af...
Eller smider sten og andet efter politiet
Eller begår røverier

osv. osv.

Det er IKKE "hobbykniven" i handskerummet" vi her taler om....

Enhver person med "sund fornuft" (læs børnedommere) vil kunne skille den slags fra hinanden....

Kom ikke og bild mig ind de ikke er 100% klar over at det "gør man ikke" - der behøver man ikke engang at kende lovgivningen....

Den slags "rødder" skal "ut af min butik" - UANSET måden de kommer det på....

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 18-10-09 10:35

refi

Det er jo ikke 7-årige der brænder biler af.

Derfor mener jeg at den kriminelle lavalder skal sættes ned til f.eks. 13 men ikke afskaffes

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 18-10-09 11:04

Dels et læserbev der desværre ikke fandt nåde for Politiken

"VK(O)-regeringen har tilsyneladende helt modstridende opfattelser af de unges modenhed. De unge er blevet mere modne, og kan derfor straffes allerede som 14-årige, og gå med fodlænke fra de er 12, begge forslag er i øvrigt i strid med anbefalingerne fra regeringens Ungdomskommissions nylige betænkning. Seksuelt set er der ingen ændring i modenheden, de må pænt vente til de er 15, og fremover er det ii princippet strafbart for to 14-årige at have sex sammen. Når det gælder spiritus er de unge blevet mindre modne, det må de først købe når de er 18."

Eller sagt på en anden måde, man er nødt til at nedsætte den sexuelle lavalder sammen med den kriminelle, og jeg tvivler på at nogen vil syntes det er en god idé at voksne kan dyrke sex med småbørn, eller lave meget mystiske undtagelser, så jævnaldrende, ligesom de kan i dag, kan dyrke sex med hinanden.

Det andet er en dom jeg læste under studiet, som jeg var og er uenig i, men som kan anskuelligøre hvad der kunne ske, hvis den kriminelle lavalder blev afskaffet.

En knægt i førskolealderen rendte rundt i nabolaget og så et dybt hul i jorden, ved siden af lå en hammer der lige kunne falde ned i hullet, så det hjalp knægten den med at gøre. Nå, hullet var et borehul til en vandboring (el. lign., jeg har ikke læst op på dommen de sidste 40 år) og da boresjakket atter satte boret i hullet blev deres bor ødelagt (de kan bore i sten, ikke metal), nyt bor skulle skaffes, flere dages stop, nyt hul bores osv., en stor regning til drengen, der blev dømt til at betale erstatning (forældrene var vist forsikrede) fordi dommeren altså mente, knægten burde have kunnet forstå at der kunne ske skader ved at han smed hammeren ned i hullet. Min uenighed skyldes dels at jeg har været dreng (det havde dommeren også, men kunne åbenbart ikke huske så langt tilbage), dels at boresjakket kunne have afspærret området el. lign.

Nå, men uden kriminel lavalder skulle knægten jo så også være dømt for hærværk og straffet, fuldstændig absurd tanke.

Udover at jeg slet ikke tror, at småbørn kan overskue konsekvenserne af deres mere eller mindre tåbelige handlinger, tror jeg slet ikke en traditionel straf gør dem til bedre mennesker, tværtimod som al erfaring viser, og en 12-årigs evne til at overskyue fremtiden er endnu dårligere end en finanseksperts.

At jeg så syntes der er et kraftigt behov for at sætte tidligt ind overfor de familier, der ikke sikrer deres børn en ordentlig opvækst, ikke med udvisning eller ved at forringe deres økonomi, men ved hjælp til at blive bedre forældre, og hvis det ikke hjælper så nogle kraftigere tiltag så man kan få brudt den negative sociale arv, er en anden sag, der ikke har det mindste med kriminel lavlader at gøre.

Det er jo allerede i vuggestue/børnehave, pædagogerne kan udpege problemfamilierne gennem deres børn, og de skal vel helst være over blealderen før de bliver spjældet.

Accepteret svar
Fra : refi

Modtaget 20 point
Dato : 18-10-09 11:04

Citat
skal sættes ned til f.eks. 13


Og det tror du ikke Ali eller Peter ved selvom de "kun" er 12

Næh væk med den - skulle uheldet ske at en 7-årig brænder en bil af, er jeg ikke i tvivl om at en børnedommer kan gennemskue om det var et "uheld" eller ej.....

ENHVER lovovertrædelse skal have en konsekvens uanset alder.....
konsekvenserne kan så være forskellige alt efter alder......

Derfor børne/ungdomsretter og dommere.....

Kommentar
Fra : Kbh-N


Dato : 18-10-09 11:08

Ja !

Sæt børn på ½ år i spjældet for at lave py-ha i bleen.

Spøg til side ...

Jeg syntes ikke den skal nedsættes, men der skal være nogle konsekvenser alligevel, når unge (som godt ved, at de begår kriminalitet) laver noget "lort".

Kbh-N

Kommentar
Fra : JohanKvajmann


Dato : 18-10-09 11:18

Citat
Eller sagt på en anden måde, man er nødt til at nedsætte den sexuelle lavalder sammen med den kriminelle, og jeg tvivler på at nogen vil syntes det er en god idé at voksne kan dyrke sex med småbørn, eller lave meget mystiske undtagelser, så jævnaldrende, ligesom de kan i dag, kan dyrke sex med hinanden.


Nej den seksuelle lavalder og den kriminelle lavalder er to vidt forskellige ting.

Citat
Udover at jeg slet ikke tror, at småbørn kan overskue konsekvenserne af deres mere eller mindre tåbelige handlinger, tror jeg slet ikke en traditionel straf gør dem til bedre mennesker, tværtimod som al erfaring viser, og en 12-årigs evne til at overskyue fremtiden er endnu dårligere end en finanseksperts.


Jo 12-årige ved udmærket at de er på vildspor når de begår kriminalitet. Når man hører unge udtale sig om hvorfor de gør det er det fordi de syntes det var sjovt, fordi de kedede sig eller fordi de hængte ud og der skulle ske noget.

Kommentar
Fra : JohanKvajmann


Dato : 18-10-09 11:20

Citat
Det er jo ikke 7-årige der brænder biler af.

Derfor mener jeg at den kriminelle lavalder skal sættes ned til f.eks. 13 men ikke afskaffes


Det nemmeste er at afskaffe den for næste gang vi ser problemer med at bander skubber personer under 12 år ud i kriminalitet har vi debatten igen. Lad os dog løse problemet på en gang ved at afskaffe den helt i første hug.




Kommentar
Fra : refi


Dato : 18-10-09 11:30

Citat
Nå, men uden kriminel lavalder skulle knægten jo så også være dømt for hærværk og straffet, fuldstændig absurd tanke.


JA - og det ville heller aldrig ske....

Det er jo netop der specialuddannede dommere kommer ind i billedet....

Derimod ville der ikke være tvivl hvis det samme barn knalder en bilrude - smider brandbart væske ind "hullet" og sætter en tændstik til....

Disse børnedomstole ville sagtens kunne gennemskue den slags....

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 18-10-09 11:33

Fint, kvajmann, så syntes du altså at to 14 årige skal i spjældet, begge to, for at gå i seng med hinanden??????

Da jeg gik i 7. klasse for snart 50 år siden gik 2 14-årige piger ud af skolen fordi de blev gravide, og selv om de unge sjældnere bliver gravide (eller får en abort) er der nok stadig en god del af de unge, der har deres sexuelle debut før de er 15.

Men ja, jeg tror de fleste 12-årige ved når de laver gale streger, men det er slet ikke det samme som at kunne overskue konsekvenserne af at få ødelagt sit liv af en plettet straffeattest i den alder.

Og som vi kan se af hobby-knivsager mv., så skal dommere faktisk dømme efter loven, og kan ikke pludselig sige, det var synd, det menet du nok ikke, hvis folk bryder selv de mest tåbelige love, lavet af populistiske politikere.

Men igen, det drejer sig om at få gjort noget ved familierne og børnene længe inden de er i gang med kriminalitet, kendsgerningen er jo den, at dem der bliver starffede oftere fortsætter som kriminelle end dem der ikke gør, og vel at mærke har gjort det samme.

Fængsler, ungdomsinstitutioner er jo de rene forbryderakademier, hvor der bliver set op til og lært af dem der er mere hærdede end en selv.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 18-10-09 11:44

Citat
så skal dommere faktisk dømme efter loven, og kan ikke pludselig sige, det var synd


Det er jo NETOP derfor der skal indføres børnedomstole

Og HVEM taler om FÆNGSEL til 14-årige

Hvad straffene skal være er jo noget disse domstole skal tage sig af....

Det kan være alt fra en løftet pegefinger til anbringelse (eller måske stuearrest ).....

Det sidste burde være forældrenes opgave, men de magter det tilsyneladende IKKE

Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 18-10-09 13:22

fra læser brev i politiken af Eva Smith. Professor.DR. Jur.

" I åbningstalen nævnes også, at den grove vold begået af børn og unge er steget markant. Det er rigtigt, at i de seneste år ses en stigning. Men hallo- har denne regering ikke været ved magten i 8 år ?
Og er skruen ikke fortsat blevet strammet ? Idag idømmes danske unge mellem 15 og 17 år ubetinget fængsel 10 gange så ofte som i Sverige,Finland og Island og 4 gange så ofte som Norge. Men i Danmark er volden steget..
Det er også blevet nævnt, at 14 årige børn begår dobbelt så megen kriminalitet, som 13 årige. Ja og 15 årige begår dobbelt så meget kriminalitet som 14 årige.
Med andre ord stopper udviklingen i kriminalitetskurven ikke, fordi de fylder 15 og kan straffes.
Iøvrigt ser kriminalitetskurven ens ud, hvad enten et land har en kriminel lavalder på 10 eller 17 år.
Det er sørgeligt at se, at en så alvorlig ting som vore børns fremtid skal bruges som en brik i finanslovsforhandlingerne. Vi har alle et ansvar for vore børns liv og pligt til at tænke over, hvorledes vi bedst beskytter dem mod at ende i kriminalitet."citat slut

Åh, hvor jeg holder meget af den kloge kvinde



Godkendelse af svar
Fra : JohanKvajmann


Dato : 18-10-09 14:43

Tak for svaret refi.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409070
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste