|
| Liberalist eller socialist? Fra : PeterTheisen | Vist : 1276 gange 20 point Dato : 11-10-09 18:45 |
|
Her kommer en test, som afslører, om man er socialist eller liberalist. Jo mere man er enig med det første udsagn, jo mere socialist er man. Jo mere man er enig med det andet udsagn, jo mere liberalist er man.
Udsagn 1:
Vi bør opretholde og forbedre de sociale ordninger, som hjælper de svageste i samfundet.
eller
Folk burde i langt højere grad klare sig selv uden hjælp fra det offentlige. Derfor bør satserne for dagpenge og bistandshjælp sættes ned.
Udsagn 2:
Der er store forskelle i Danmark mellem de rige og dem med lave indkomster. Derfor bør de rige beskattes hårdere end de lavere indkomster.
eller
Det er i orden, at nogle mennesker tjener markant mere end andre og derfor har en højere levestandard. De skal ikke beskattes højere end andre.
Udsagn 3:
Hvis man klarer sig skidt i livet, er det primært, fordi man har haft nogle dårlige opvækstvilkår.
eller
Hvis man klarer sig dårligt i livet, er det primært ens egen skyld.
Udsagn 4:
Staten bør føre kontrol med erhvervslivet og sikre, at det tjener samfundets interesser og ikke kun sine egne.
eller
Erhvervslivet bør i højere grad have lov til at bestemme over sine egne forretninger. Det skal staten ikke blande sig i.
Udsagn 5:
Det bør være gratis at gå til lægen, at få en uddannelse m.m.
eller
Der bør være brugerbetaling på visse offentlige ydelser, fx lægebesøg, uddannelse m.m.
| |
|
Ved udsagn to kan man se, at liberalisterne lever på en helt anden planet end socialisterne.
Når direktøren hver måned stikker 70.000 kroner i lommen - efter skat - svarer det til, hvad kontanthjælpsmodtageren skal leve for i et helt år. Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne procent, har store indkomster og formuer, lang uddannelse og topstillinger, har de svageste lave indkomster, negativ formue, ingen uddannelse og en meget ringe tilknytning til arbejdsmarkedet.
| |
|
På udsagn tre rammer socialisterne også rigtigt, mens liberalisterne tager fejl.
Der er tale om begrebet social arv. I sin bog "Børns opvækstvilkår i langsigtet perspektiv" fra 1981 konkluderer sociolog Tavs Folmer Andersen følgende på sin undersøgelse:
"Undersøgelsen dokumenterer, at selv i velfærdsepokens Danmark under højkonjunkturens gunstige økonomiske betingelser var klasseforskelle i børnenes opvækstvilkår helt afgørende for en lang række områder af deres senere livsmuligheder og udviklingsbetingelser. Den gruppe, som opvoksede under belastede vilkår, forblev en social tabergruppe gennem hele velfærds- og velstandsvrimlens hektiske højkonjunktur. Selv i det lange perspektiv over en hel generation opvejer klassesamfundets sorteringsmekanismer således ganske velfærdssamfundets udglatningsforsøg."
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|