/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Ny brændeovn.
Fra : Rustica.dk
Vist : 2160 gange
100 point
Dato : 12-09-09 15:57

Det er en Limex Dubrovnik. (Fra Jem & Fix)

Mit spørgsmål, er nu følgende:
- Hvor langt skal den står fra bagvægen (Malet murstensvæg)
- Er der andet jeg skal være opmærksom på ?


^^
R

 
 
Kommentar
Fra : flejsen


Dato : 12-09-09 16:17

Citat
Er der andet jeg skal være opmærksom på ?


Det spør alle tosser

Kommentar
Fra : BjornJ


Dato : 12-09-09 16:25


Søgeord
Søg

Bygningsreglement 2008

Nyt bygningsreglement - bedre rammer

Building Regulations

Spørgsmål og svar til BR08

Tidligere bygningsreglementer

Energieksempler på parcel- og rækkehuse

Energieksempler på erhvervs- og etagebyggeri

Spørgsmål og svar om energibestemmelser

Fokus på tæthed

Fokus på vinduer

Fokus på indeklima

Brandbestemmelser i praksis

8.5.2 Tilslutning til skorsten Du er her: Bygningsreglement 01.04.09-> 8. Installationer 8.5 Fyringsanlæg og skorstene 8.5.2 Tilslutning til skorsten

« Til forrige side
Se denne sektion af reglementet i en anden periode: 01.04.2009 - 01.01.2009 - 31.03.2009 01.02.2008 - 31.12.2008
Bestemmelser & Vejledninger SBi-anvisning 216 » Print denne side 01.04.2009 -
Bestemmelse Vejledning
Stk. 1 Lysningsarealet i en skorsten skal svare til den indfyrede effekt. Tilsluttes der flere fyringsanlæg til samme skorsten, beregnes lysningsarealet i forhold til fyringsanlæggenes samlede effekt.
(8.5.2, stk. 1) Den indfyrede effekt vil for de fleste fyringsanlæg kunne oplyses af fabrikanten.

Det er vigtigt, at lysningsarealet er tilpasset den indfyrede effekt. Et forkert lysningsareal kan give en dårlig forbrænding og dermed risiko for kulilteforgiftning.

Generelt bør lysningsarealet være mindst 50 cm² (80 mm diameter) for oliefyrede fyringsanlæg og mindst 175 cm² (150 mm diameter) for fyringsanlæg til fast brændsel. Det gælder dog ikke automatisk fyrede fyringsanlæg til biobrændsel.

Gasreglementet stiller visse betingelser for tilslutning af gasfyrede fyringsanlæg til skorstene, hvortil der er sluttet andre fyringsanlæg.

Stk. 2 Åbne fyringsanlæg (pejse) må kun tilsluttes egen selvstændig skorsten uden aftræk fra andre fyringsanlæg.

Lysningsarealet i skorsten og røgrør skal være mindst 300 cm². Hvis pejsens frie åbning ikke er større end 2.500 cm², kan lysningsarealet nedsættes til 175 cm².
(8.5.2, stk. 2) For gastyrede pejse henvises til Gasreglementet.

01.04.2009 - Anvisninger
Stk. 1 Skorstenens lysningsareal bør svare til den røggasmængde, som skal bortledes via skorstenen. Røggasmængden er proportional med den indfyrede effekt, men der er dog forskelle afhængig af brændslet. Det skyldes variationer i brændslets vandindhold og det luftoverskud, der er nødvendigt for at opnå en god forbrænding. Fast brændsel (på nær koks) udvikler større røggasmængder end olie og naturgas.
Er lysningsarealet for lille, bliver røggashastigheden høj, og dermed kan modstanden i skorstenen blive for stor. Lysningsarealet bør heller ikke være for stort, idet der herved kan falde kold luft ned i skorstenen, med kondensdannelse og løbesod til følge. Skorstenes lysningsareal bør ligge indenfor grænserne i diagrammerne:


Figur 8.5.2.1a. Anbefalet skorstenslysning, olie/gas.

Figur 8.5.2.1b. Anbefalet skorstenslysning, fast brændsel.

Stk. 2 Åbne pejse arbejder med større røggasmængder end lukkede fyringsanlæg, fordi de har et meget større luftoverskud. Endvidere er røggastemperaturen lav pga. luftoverskuddet. Derfor bør luftmodstanden i skorstenen mindskes, hvilket fx kan ske ved at skorstenen har tilstrækkeligt stort lysningsareal. For pejse er skorstenshøjden særlig kritisk, da det kan være vanskeligt at skabe tilstrækkeligt træk og undgå røggener i lokalet, hvor pejsen er opstillet, hvis skorstenen er for lav.

SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008, er direkte tilknyttet BR08 som faneblad ved hvert kapitel. Anvisningen er en hjælp til fortolkning af reglementet og bygger bro fra bygningsreglementets generelle regler til bygbare løsninger. Anvisningen henviser blandt andet til standarder, anvisninger og andet baggrundsmateriale. Anvisningen kan også købes som bog hos Byggecentrum.


Kommentar
Fra : BjornJ


Dato : 12-09-09 16:45


Søgeord
Søg

Bygningsreglement 2008

Nyt bygningsreglement - bedre rammer

Building Regulations

Spørgsmål og svar til BR08

Tidligere bygningsreglementer

Energieksempler på parcel- og rækkehuse

Energieksempler på erhvervs- og etagebyggeri

Spørgsmål og svar om energibestemmelser

Fokus på tæthed

Fokus på vinduer

Fokus på indeklima

Brandbestemmelser i praksis

8.5.1.3 Brændeovne, pillebrændeovne, masseovne og pejse Du er her: Bygningsreglement 01.04.09-> 8. Installationer 8.5 Fyringsanlæg og skorstene 8.5.1 Fyringsanlæg 8.5.1.3 Brændeovne, pillebrændeovne, masseovne og pejse

« Til forrige side
Se denne sektion af reglementet i en anden periode: 01.04.2009 - 01.01.2009 - 31.03.2009 01.02.2008 - 31.12.2008
Bestemmelser & Vejledninger SBi-anvisning 216 » Print denne side 01.04.2009 -
Bestemmelse Vejledning
Stk. 1 Gulvet under og omkring brændeovne, pillebrændeovne, masseovne og pejse skal være ubrændbart eller fast beklædt med et ubrændbart materiale for at hindre gnister i at antænde en brand.
(8.5.1.3, stk. 1) Med hensyn til afstand til brændbart materiale henvises til kap. 8.1.

Bestemmelsen i stk. 1 kan fx opfyldes ved, at det ubrændbare materiale går mindst 300 mm frem foran lukkede fyringsanlæg og mindst 500 mm foran åbne fyringsanlæg (pejse).

Materialet bør desuden gå mindst 150 mm ud til hver side af fyringsanlæggets åbning.

Stk. 2 Brændeovne kan forsynes med håndbetjente røgspjæld, der i lukket tilstand sikrer et frit gennemstrømningsareal på mindst 20 cm².

Stk. 3 Vandbeholdere i pejse og brændeovne må ikke sluttes til lukkede centralvarmeanlæg. Dette gælder dog ikke, hvis hver kedel (varmeafgivende enhed) forsynes med sikkerhedsventil.
(8.5.1.3, stk. 3) Ved lukkede centralvarmeanlæg forstås anlæg med sikkerhedsventiler og tilsluttet trykekspansionsbeholder.

Forbudet mod tilslutning til lukkede anlæg skyldes, at fyringen i pejse og brændeovne ikke er automatisk styret som i olie- eller gasfyrede kedler. Der er derfor risiko for periodevis overophedning og dermed fare for eksplosion i anlægget.

Mht. sikkerhedsventil på kedler henvises til Arbejdstilsynets nye vejledning B.4.8 Indretning og anvendelse af fyrede varmtvandsanlæg.

Stk. 4 Pejse og brændeovne må ikke tilsluttes aftræk fra gasfyrede kedel- og varmtluftsanlæg.

01.04.2009 - Anvisninger
Stk. 1
Figur 8.5.1.3.1. Krav om ubrændbart materiale omkring åbne fyringsanlæg, her en brændeovn.

Stk. 2 Håndbetjente røgspjæld anbringes fortrinsvis i røgrøret mellem brændeovn og skorsten. Spjældet bør være let tilgængeligt, og det bør være åbnet, når brændeovnen er i drift. Spjældet bør ikke skabe større sod- og askeaflejringer i røgrøret.
Åbne pejse forsynes med håndbetjent røgspjæld nederst i skorstenen. Spjældet bør lukke tilstrækkelig tæt til at minimere varmetabet fra boligen via skorstenen i perioder, hvor der ikke fyres i pejsen. Spjældets betjeningshåndtag bør tydeligt markere, om spjældet er åbent eller lukket.
Ved masseovne reduceres lufttilførslen, når der ikke er synlige flammer, og røgspjældet bør lukkes, når der ikke er synlige gløder.
Røgspjæld må ikke slutte helt tæt, idet der skal være mulighed for at bortlede eventuelle giftige gasser og sodpartikler, selv når spældet er i lukket tilstand.

SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008, er direkte tilknyttet BR08 som faneblad ved hvert kapitel. Anvisningen er en hjælp til fortolkning af reglementet og bygger bro fra bygningsreglementets generelle regler til bygbare løsninger. Anvisningen henviser blandt andet til standarder, anvisninger og andet baggrundsmateriale. Anvisningen kan også købes som bog hos Byggecentrum.


Kommentar
Fra : BjornJ


Dato : 12-09-09 17:04


Søgeord
Søg

Bygningsreglement 2008

Nyt bygningsreglement - bedre rammer

Building Regulations

Spørgsmål og svar til BR08

Tidligere bygningsreglementer

Energieksempler på parcel- og rækkehuse

Energieksempler på erhvervs- og etagebyggeri

Spørgsmål og svar om energibestemmelser

Fokus på tæthed

Fokus på vinduer

Fokus på indeklima

Brandbestemmelser i praksis

8.1 Generelt Du er her: Bygningsreglement 2008 8. Installationer 8.1 Generelt

« Til forrige side
Se denne sektion af reglementet i en anden periode: 01.04.2009 - 01.01.2009 - 31.03.2009 01.02.2008 - 31.12.2008
Bestemmelser & Vejledninger SBi-anvisning 216 » Print denne side 01.02.2008 - 31.12.2008
Bestemmelse Vejledning
Stk. 1 Installationer skal udføres, så de ikke er til fare for personer eller medfører skader på bygningen. Generende rystelser må ikke overføres til bygningen.
(8.1, stk. 1) Der henvises endvidere til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr og til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr.

Bekendtgørelserne finder anvendelse på rørsystemer, beholdere, solfangere, varmepumper, køleanlæg, kedler m.m., hvor der kan udvikles luftarter eller dampe med et tryk på mere end 0,5 bar.

Med hensyn til udgravning for installationer henvises til DS 415 Norm for fundering.

Stk. 2 Installationer skal udføres, så de ikke medfører brandfare eller eksplosionsfare. Ved rørgennemføringer, kanaler og lignende skal der træffes foranstaltninger, der hindrer gennemgang af støj, fugt, ild, gas, røg og lugt.

Stk. 3 Overfladetemperaturen på brændbart materiale skal holdes så lav, at der ikke er fare for antændelse.
(8.1, stk. 3) Kravet er normalt opfyldt, hvis overfladetemperaturen ikke overstiger 80°C. Når dette ikke godtgøres, bør installationer med en temperatur på mellem 80°C og 100°C holdes mindst 30 mm fra træværk eller andet brændbart materiale. Med en temperatur mellem 100°C og 150°C bør afstanden være mindst 50 mm.

For kedler, skorstene, pillebrændeovne og brændeovne er afstanden til brændbart materiale ofte bestemt ved CE-mærkningen eller MK godkendelser. Her er det den angivne afstand til brændbart materiale, der skal overholdes.

Er afstanden til brændbart materiale ikke fastlagt, kan kravet anses for opfyldt, når afstanden fra den udvendige side af brændeovnen til brændbart materiale i væg og loft er mindst 500 mm. Ved murede pejse og masseovne måles afstanden fra ildstedets indvendige side.

Stk. 4 Brændbart materiale skal mindst holdes i følgende afstande fra små ikke CE-mærkede eller MK godkendte stålskorstene og murede skorstene og fra de tilhørende røgrør og renselemme:

1) Skorstene 100 mm

2) Røgrør 225 mm, dette gælder også røgrør med dimension Ø 80-100 mm fra pillebrændeovne.

3) Renselemme 200 mm
(8.1, stk. 4) Afstandene måles fra den udvendige side.

Stk. 5 Afstanden til gulv for røgrør fra pillebrændeovne med dimension Ø 80-100 mm kan reduceres til 150 mm, forudsat gulvet er beklædt med en ubrændbar plade.

Stk. 6 Installationer skal udføres, så de medfører sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold.
(8.1, stk. 6) Bestemmelsen skal bl.a. hindre røg fra fyringsanlæg i at trænge ud i bygningen.

Der henvises endvidere til kap. 6 om radon og om anden forurening fra undergrund.

Mht. til støj fra energiproducerende anlæg henvises ligeledes til kap. 6. Bestemmelsen omfatter også sikring mod rotter og andre skadedyr.

Stk. 7 Installationer skal beskyttes mod frostsprængning, hvor der kan være risiko for, at de udsættes for frost.

Stk. 8 Installationer skal udføres, så unødvendigt energiforbrug undgås. De skal isoleres mod varmetab og kondens i overensstemmelse med DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer.
(8.1, stk. 8) Rør og beholdere bør så vidt muligt anbringes, så varmeafgivelsen fra dem kommer bygningen til gode.

Stk. 9 Tekniske anlæg og installationer m.v., der kræver betjening, hyppige ændringer, eftersyn eller vedligeholdelse, skal anbringes, så dette kan ske på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde.
(8.1, stk. 9) Mht. sikkerhedsudstyr og indretningen af rum til køleanlæg henvises til DS/EN 378 del 2 og 3, Kølesystemer og varmepumper.

Rørinstallationer som kræver betjening, eftersyn og vedligeholdelse bør som hovedregel anbringes enten i ingeniørgange med en fri passagehøjde på mindst 1,9 m og en fri bredde på mindst 0,7 m eller i kanaler med aftagelige dæk.

Der henvises til DS 5129 Installationer til signalering og kommunikation. Del 2-1: føringsveje i bygninger til kabler til brug for IT&T formål.

Stk. 10 Med henblik på at kunne gøre bygninger tilgængelige for personer med funktionsnedsættelser, skal installationer i bygninger, der indeholder forsamlingslokaler, under hensyntagen til de tekniske muligheder projekteres og forberedes, så der er mulighed for installation og anvendelse af tekniske hjælpemidler for personer med handicap.
(8.1, stk. 10) Bestemmelsen sikrer, at der allerede ved planlægning og projektering af en bygnings installationer så vidt muligt tages højde for, at tekniske hjælpemidler for personer med handicap kan bruges i byggeriet uden at dette nødvendiggør større ændringer i installationerne og fremføringen af de tilhørende ledninger med videre.

Stk. 11 I forsamlingslokaler, herunder i rum, der er indrettet til fælles aktiviteter såsom koncerter, foredrag og anden underholdning, skal der være fast installation af teleslyngeanlæg eller lignende installation målrettet hørehandicap på minimum samme niveau som teleslyngeanlæg.
(8.1, stk. 11) De nævnte forsamlingslokaler omfatter forsamlingshuse, kirker, biografer, biblioteker, aulaer og koncertsale, som er offentligt tilgængelige for publikum. Almindelige undervisningslokaler i folkeskoler og fx mødelokaler i kontorbyggeri er ikke omfattet.

Alle installationer bør opfylde DS/EN 60118-4, Elektroakustik - Høreapparater - Del 4: Teleslyngesystemer til høreapparater - Tekniske krav.

Hvis der vælges en anden løsning end fast installation af teleslyngeanlæg på minimum samme niveau, skal tilhørende udstyr være tilpasset antallet af publikum.

For at sikre at den valgte installation er funktionsdygtig, når den anvendes, anbefales det at teste installationen regelmæssigt.

01.02.2008 - 31.12.2008Anvisninger
Stk. 1 Kapitel 8 omhandler en række forhold, som har betydning for udførelsen af installationer:
sikkerhed og skadervibrationersundhed og hygiejneforholdsregler mod frostbrandsikkerhedforholdsregler mod unødvendigt energiforbrugtilgængelighed Sikkerhed og skaderInstallationer skal udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Forkert udførte installationer kan fx medføre risiko for eksplosion, brand, skoldning eller forgiftning.
Ud over risikoen for personskade er det også nødvendigt at forebygge, at bygningen beskadiges.
GenerInstallationsgenstande, som genererer vibrationer, må ikke overføre vibrationerne til bygningen i generende omfang. Det kan undgås ved:
at anvende eftergivelige materialer til at fastgøre eller ophænge de pågældende installationsgenstandeat montere installationsgenstandene på svingningsdæmpende bygningsdele, fx tunge betonplader. Specielt for arbejdspladserInstallationer i bygninger, som anvendes til arbejdspladser, skal overholde Arbejdstilsynets bekendtgørelser:
Anvendelse af trykbærende udstyr (Bekendtgørelse nr. 100, 2007).Bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr (Bekendtgørelse nr. 743, 1999).Indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr (Bekendtgørelse nr. 99, 2007).Stk. 10 Som eksempel kan nævnes forberedelse af faste teleslyngeanlæg (se også stk. 11). Elektrisk støj fra andre el-installationer kan gribe forstyrrende ind i brugen af høreteknisk udstyr og høreapparater. Man bør vælge installationer med lille afgivelse af elektrisk støj. Problemer med lavfrekvent støj fra elektriske installationer vil desuden ofte kunne afhjælpes ved at jordforbinde installationerne; det er derfor vigtigt, at der fremføres jordforbindelse.
Stk. 11 En teleslynge sender lyden fra fx mikrofonanlæg, højttaleranlæg, biograffilm og tv ud som et elektrisk signal til brugere af høreapparater. Teleslynger bør være planlagt, installeret og vedligeholdt korrekt for at fungere godt for brugerne. Store lokaler kan kræve opdeling af teleslyngen i flere mindre sløjfer, og det kan være nødvendigt at placere kablerne under gulvniveau for at opnå en passende feltstyrke i den rigtige højde.
En hensigtsmæssig installation forudsætter
ensartet og tilstrækkelig høj feltstyrke i hele lokaletubetydelig interferens med anlæg i andre lokaler; det gælder fx biografsaleafprøvning af anlæggets funktion i forhold til DS/EN 60118-4 (Dansk Standard, 2007b)Test af systemet anbefales inden brug og mindst hvert halve år.
Ved installation i eksisterende lokaler kan løsninger baseret på fx infrarød kommunikation eller FM-radiobølger være alternativer, hvis en fast teleslynge ikke kan installeres. Personer med høreapparater skal da i stedet have mulighed for at låne en bærbar modtager med hals-teleslynge. I disse tilfælde er det vigtigt med et velfungerende system til information, udlevering, indsamling og vedligeholdelse af de udleverede enheder.
Stk. 2 Rørgennemføringer, kanaler og lignende, som passerer gennem en brandmæssig adskillelse, skal normalt udføres, så de ikke forringer brandsikkerheden, jf. kap. 5.5.2, stk 4. Derfor kan det være nødvendigt at anvende brandspjæld eller andre foranstaltninger for at hindre brand- og røgspredning. Yderligere information kan findes i:
DS 428 'Dansk Ingeniørforenings norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg' (Dansk Standard, 1986).SBI-anvisning 159: 'Brandsikring af ventilationsanlæg' (Olufsen, 1988).Brandteknisk vejledning 31: 'Brandtætninger - Brandtætning af gennembrydninger for installationer' (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut., 2005b).Stk. 3 StålskorsteneCE-mærkede stålskorstene har angivet en minimumsafstand til brændbart materiale. For etageadskillelser gælder kravene om afstand til brændbart materiale i såvel gulv, træbjælkelag (inkl. bærende konstruktionsdele) som loft. Dampspærre i loftet monteres med en lufttæt samling ved hjælp af fx en pakdåse med brandsikring, se figuren nedenfor.

Figur 8.1.3. Eksempel på afstand til brændbart materiale i forbindelse med gennemføring af stålskorsten i loft.

Der skelnes mellem stålskorstene, som er beregnet til montage med lukket etageadskillelse, og stålskorstene anbragt i ventileret skakt. Den første type er normalt fremstillet med en isolerende krave omkring det indvendige skorstensrør, hvilket nedbringer overfladetemperaturen.
Stålskorsten i ventileret skakt
Stålskorstene i ventileret skakt anvendes sjældent, idet bestemmelserne i kap. 7.2.1 stiller krav til bygningers lufttæthed. Derfor anvendes stålskorstene i ventilerede skakte normalt kun til bygninger, som ikke er opvarmet til 15 ºC eller derover. Ventilationen i skakten skal kunne ske uhindret i hele skaktens længde, d.v.s. fra opstillingsrum til det fri. Den må ikke forhindres ved montage af en tætsluttende loftskrave.
Murede skorsteneBjæl­ker, spær og dampspærre kan normalt anbringes direkte op ad murede skorstene uden risiko for brand, hvis skorstenen er udført:
med mindst 228 mm murværkskor­stensvanger (d.v.s. at skorstenen har en tykkelse på 1 sten) ellersom elementskorsten med mindst 108 mm skal­mu­ring omkring skorstenselementet.Kanten af brændbare be­klædninger, der er højst 30 mm tykke, kan anbringes umid­del­bart op til murede skorstene.
Murede skorstene med 108 mm vanger og skorstens­foring kræver isolering med mindst 20 mm mineraluld mellem skorstenens yderside og træværket.
Stk. 4 Bestemmelsen for murede skorstene gælder for skorstene der ikke er omfattet af stk. 3 ovenfor.
Stk. 6 Centralvarmekedler, brændeovne, masseovne, pejse mv.Anlæggene bør opstilles, så røg under alle driftsforhold kan fjernes via skorsten eller røgaftræk. Nærmere bestemmelser om de enkelte anlæg findes i kap. 8.5.
SolcelleanlægAnlæggets vekselretter bør ikke placeres i eller nær opholdsrum, da den kan give akustiske støjgener (kliklyde fra relæer og højfrekvent summen fra effektelektronik).
Varmepumper og køleanlægAnlægget må ikke kunne forvolde personskade eller sundhedsmæssige gener. Det gælder bl.a. udslip af gasser og støj.
Kølemidlet bør have lavest mulig ozonlagsnedbrydende effekt og global opvarmningsfaktor (et udtryk for bidraget til global opvarmning ved sammenligning af kølemidlet med CO2). Den maksimale fyldning for anlægget bestemmes bl.a. af rumvoluminet og den praktiske grænse for det pågældende kølemiddel. Se DS/EN 378-1: 2002 (Dansk Standard, 2002c).


Stk. 7 Installationer uden for bygningens opvarmede rum skal frostsikres, fx ved isolering i henhold til DS 452 (Dansk Standard, 1999d).


Stk. 8 Varmetabet fra installationer, herunder ventilationsanlæg, kan have stor betydning for en bygnings energiforbrug. Varmetabet fra installationer indgår ved vurdering af bygningers energieffektivitet, se SBi-anvisning 213: Bygningers energibehov' (Aggerholm & Grau, 2005).
Afløbsinstallationer bør normalt kunne fungere alene ved gravitation (tyngdekraften).
Stk. 9 Tekniske anlæg og installationer, herunder varme- og ventilationsanlæg, elevatorer, afløbsinstallationer, samt varmepumper og køleanlæg, skal opstilles, så der er gode adgangsforhold ved pasning og vedligehold.
Fremtidige behovHistorisk set har der været en stor vækst i antallet og omfanget af tekniske installationer i bygninger, og det forventes, at denne vækst vil fortsætte. Allerede fra den tidlige projektering er der derfor mange fordele i at arbejde med en systematisk og strukureret distribution af installationernes føringsveje. Ved at anvende overdimensionerede føringsveje og lokale installationer med høj modultæthed kan der desuden opnås en tilstrækkelig funktionel fleksibilitet med muligheden for fremtidige kapacitetsændringer.

SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008, er direkte tilknyttet BR08 som faneblad ved hvert kapitel. Anvisningen er en hjælp til fortolkning af reglementet og bygger bro fra bygningsreglementets generelle regler til bygbare løsninger. Anvisningen henviser blandt andet til standarder, anvisninger og andet baggrundsmateriale. Anvisningen kan også købes som bog hos Byggecentrum.



Ifølge nedenstående skal der være 50 cm hvis malingen er brændbar!

Bjørn

(8.1, stk. 3) Kravet er normalt opfyldt, hvis overfladetemperaturen ikke overstiger 80°C. Når dette ikke godtgøres, bør installationer med en temperatur på mellem 80°C og 100°C holdes mindst 30 mm fra træværk eller andet brændbart materiale. Med en temperatur mellem 100°C og 150°C bør afstanden være mindst 50 mm.


Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 12-09-09 17:07

En god ting er altid at spørge sin skorstensfejer først................han skal alligevel godkende den.

Accepteret svar
Fra : refi

Modtaget 100 point
Dato : 12-09-09 17:46

Kort og godt - 30 cm

Godkendelse af svar
Fra : Rustica.dk


Dato : 12-09-09 17:55

Tak for svaret refi.
Se det kan gøres meget kort og pressist ;oD..

Kommentar
Fra : BjornJ


Dato : 12-09-09 19:25

Og hvor har refi så det fra?

Bjørn

Kommentar
Fra : refi


Dato : 12-09-09 20:13

Fra skorstensfejeren

Desuden står reglerne i alle opsætningsvejledninger fra leverandørerne.....

Kommentar
Fra : BjornJ


Dato : 13-09-09 10:47

Til refi

Det er rigtigt hvis, der fra frabrikken er oplyst at overflade ikke overstige 80 grader så er det 30 cm, men hvis der er en sådan erklæring med ovnen, forstå jeg ikke at spørgeren spørger.

Bjørn

Kommentar
Fra : refi


Dato : 13-09-09 17:48

Næh - det gør jeg heller ikke

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste