/ Forside/ Teknologi / Hardware / Harddiske / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Harddiske
#NavnPoint
emesen 11964
o.v.n. 8515
Klaudi 6010
JensT 5944
refi 5724
Soren_Ste.. 5710
e.c 5489
dk 5349
bentjuul 5213
10  tedd 4561
Harddisk 0\D med defekt blok
Fra : Gin
Vist : 607 gange
200 point
Dato : 08-08-09 15:38

Jeg har en Lifetec computer med 2 harddiske delt op i adskillige partitioner. Styresystem XP, RAM 1,5 GB. Da min komputer begyndte at opføre sig anderledes end normalt og jeg ingen virus har, gik jeg ind under administrator og kiggede på logbogen. Det viste sig, at jeg har en harddisk 0\D med en defekt blok. Efter at have defragmenteret nogle af partitionerne viste det sig, at det var mit C drev (som heldigvis ikke er mit systemdrev). Jeg har her liggende mange fotos, men har heldigvis back-up af de fleste af dem. Jeg satte Windows til at analysere drev C, hvilket den kunne op til 68% uden fejl, men så frøs den og til sidst gik den først i sort og derefter i blå skærm med hvid fejltekst. Jeg lukkede ned og startede op igen. Efter Windows logo skærmen kom der en skærm, hvor den ville verificere disk C. Jeg skrev derefter alle de filer den angav som ulæselige ned med de 5-cifrede tal der kom frem. Da den var færdig og nåede 100% skete der ikke mere. Jeg lukkede ned og startede op igen. Da den efter Windows logo skærmen igen ville verificere C-drevet, annullerede jeg med et tastetryk og den startede nu almindeligt op bortset fra, at det tog enormt lang tid.

Mit spørgsmål er følgende: Hvad kan jeg gøre ved drev C for at skaffe mig af med de ulæselige filer?? Er det nødvendigt at formatere C-drevet og kan man det, uden at resten af den harddisk, det befinder sig på også bliver formateret?

Håber der er en "nørd" der har løsningen, så jeg kan få komputeren til at virke perfekt igen.

Med venlig hilsen

Gin


 
 
Kommentar
Fra : heller22


Dato : 08-08-09 15:45

Mit umiddelbare gæt går på, at du nok må kopiere de billeder mm, der er på den kvarvorne harddisk. Og så bare købe en ny

Mvh

Kommentar
Fra : heller22


Dato : 08-08-09 15:48

Citat
du nok må kopiere de billeder mm
Jeg mente selvfølgelig de billeder mm, som du IKKE har gemt, skal backuppes andet sted .

Mvh

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 08-08-09 15:52

Når en harddisk er delt op i partitioner, er det små selvstændige drev. Dog kan der være henvisninger til forskellige drev og ved installation af programmer på andet end C: kan disse to ikke formateres uden at disse programmer tabes.

Men har du fejl på en harddisk er det som regel starten på nedbrud af hele harddisken.

Hvis du sletter C: og opretter en partition på samme plads vil drevbogstavet ændres og du vil installere styresystemet på et andet bogstav end C: ...................... og det er ikke så godt.

Men en format af C: bør ikke fratage partitionen drevbogstavet C:

Det gratis linux program gparted kan formatere dine partitioner. Det kan windows nemlig ikke altid.



Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 08-08-09 15:58
Kommentar
Fra : Gin


Dato : 08-08-09 16:07

Kære Eyvind,

Tak for dit hurtige svar. Drev C er ikke mit systemdrev. Jeg har XP liggende på drev I. Mener du, at der ikke er mulighed for at slette de filer, som er ulæselige og som jeg skrev ned. Kan jeg gå ind på C-drevet på anden måde end i Windows. Der er jo ikke noget der hedder DOS mere i XP, men kan jeg bruge min gendannelses CD til at lokalisere disse filer og dermed slette dem for så at kunne redde resten af de filer, som er læsbare? Eller bør jeg formatere hele drev C? så der er mulighed for at lægge mine back-up af fotos ind igen? Det lyder ikke rart, at du mener, at hvis der er fejl på en harddisk, ender det med, at hele disken på et tidpunkt udånder.

Hilsen Gin

Kommentar
Fra : Gin


Dato : 08-08-09 16:09

Til heller22,

Tak for dit svar. Jeg er ikke helt sikker på, hvad du egentlig mener???? eller hvordan det hjælper mit C-drev.

Hilsen Gin

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 08-08-09 16:10

Eyvind har ret. En fejl i en partition betyder snart fejl i hele harddisken. Sørg for backup af hele disken og nyd så den defekte disk indtil den bare ikke vil starte mere.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 08-08-09 16:15

Du kan læse filer fra en ubuntu live CD
Den kigger direkte ind på din harddisk og læser filerne....................og de kan så kopieres over på et andet medie evt. CD / USB drive

ubuntu live CD kan hentes og brændes gratis.

http://www.ubuntu.com/

Den er lige som gparted et Linux produkt og helt gratis.


Kommentar
Fra : granner01


Dato : 08-08-09 16:15

Du kan ikke gøre ret meget for at redde dit C: drev. Det kan godt være at du har læst XP ind på en anden partition, men din maskine vil have et C: drev. Du kunne prøve dig frem og koble den skadede HD fra og derefter bruge den anden der er ok. Læs XP ind på den. Så vil den blive C: drev. Så kan du bagefter sætte den skadede til igen. Men så skal den skadede HD være slave og den anden master.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 08-08-09 16:20

Men der er også denne CD som hedder hirens og der er en del værktøjer eks. et program som ligner den gamle Norton Commander
Denne CD er også en live CD som ikke skal installeres men kører i comp. ram.

http://www.hirensbootcd.net/


I brænderprogrammet Nero:
CD > kopi > brænd billedefil / image / iso på disk.

Kommentar
Fra : heller22


Dato : 08-08-09 16:35

Jeg mente (undskyld at det var lidt fumlet) at du skulle redde, hvad reddes kunne, kassere drev C og købe et nyt .

Mvh

Accepteret svar
Fra : EXTERMINATOR

Modtaget 200 point
Dato : 08-08-09 17:15

holdt stop stands gutter, INDEN i begynder med at ændre noget var det så ikke en ide lige at køre check programmet fra hd producenten, det er jo slet ikke sikkert at det er en hardware fejl.
find ud af hvem der har lavet din HD, f.eks MAXTOR, hent så deres testprogram og kør det på disken.

et lille tip: hvis du hentede Hirens bootcd ligger alle testprogrammerne til de forskellige hdd derpå, lige til at køre

dit styresystem er på I: dette er en god ting. desværre ser det så ud til at I: er på den samme disk som C:

Kommentar
Fra : heller22


Dato : 08-08-09 17:30

Citat
desværre ser det så ud til at I: er på den samme disk som C:
UPS

Kommentar
Fra : severino


Dato : 08-08-09 19:10

Ja nu kom exeminator mig i forkøbet, med at checke dit C drev for fejl. Det kan også prøves med windows eget check program, hvor du så kan isolere de områder der er skadet. Så vil dit operativsystem ikke længere bruge tid på, at konstantere der er dårlige områder på drevet. Fejlen vil så blive registreret i diskens bibliotek som ikke brugbare.
Fejlen kan være opstået ved en påvirkning af computerens kabinet, under kørsel, så der er lavet en ridse i en af skiverne. I så fald er det uopretteligt. Du må så undvære den plads der vil blive isoleret.


Kommentar
Fra : Gin


Dato : 09-08-09 07:01

Til Severino,

Jeg har i Windows eget defragmenteringsprogram analyseret drev C, hvilket kørte fint op til 68%, hvorefter det hele frøs fast. Da jeg så lukkede ned og startede op igen, kom der efter skærmen med Windows logo en lyseblå side, hvor drev C skulle verificeres, hvilket gav en liste med ulæselige filer, som jeg skrev ned. Men hvordan isolerer jeg dette område af filer??At fejlen skulle være opstået ved påvirkning af computerens kabinet synes udelukket, idet det står under et bord beskyttet mod påvirkning.

Hilsen Gin

Kommentar
Fra : heller22


Dato : 09-08-09 14:57

Daws Gin

Hvis du har en extern HD, så kopier alt hvad du skal gemme over på den. Køb en ny HD og begynd forfra. Så er problemet løst

Mvh

Kommentar
Fra : EXTERMINATOR


Dato : 09-08-09 17:03

Citat
Men hvordan isolerer jeg dette område af filer??

du skal bruge det stykke software din hd prodcent har liggende til download, hvis det melder at alt er iorden kører du scandisk, det klarer for det meste resten, hvis scandisk IKKE ordner det skal den partition formateres


Kommentar
Fra : heller22


Dato : 16-08-09 15:10

Citat
Harddisk 0\D med defekt blok
Fra : Gin


Daws Gin.

Fik du i grunden løst problemet ?

Mvh

Kommentar
Fra : Gin


Dato : 16-08-09 15:49

Hej til Jer alle,

Jeg arbejder på sagen - har afprøvet aller Jeres råd uden held. Til sidst, da mine harddiske er Seagate, har jeg downloadet deres hjælpeprogrammer og forsøgt at få has på problemet uden held, så det er nok spørgsmålet om, hvornår harddisken, hvor der er 3 partitioner inclusive C, står af. Jeg har nu, da jeg heldigvis har en stor ekstern harddisk, kopieret alle filer fra de 3 partitioner over på denne og bestilt en ny harddisk og håber så, at jeg får has på problemet.

Med hilsen

Gin



Kommentar
Fra : Gin


Dato : 16-08-09 16:19

I forsøget på at redde mine mails, vil jeg være taknemmelig for at få et hint, hvor jeg kan finde filerne. Jeg har flere kataloger i min Outlook Express og vil gerne kopiere disse kataloger i sikkerhed på et andet drev.

Med venlig hilsen

Gin

Kommentar
Fra : heller22


Dato : 16-08-09 17:00

Klik i Filer (oppe til venstre) i Outlook Express, og der bør komme noget med importere og eksportere mm. Det er vist her, du kan eksportere mails til fx. externe HD. Når de skal tilbage igen, skal du være i Outlook Express og så importere.

Kommentar
Fra : heller22


Dato : 16-08-09 17:04
Kommentar
Fra : Gin


Dato : 16-08-09 17:55

Til heller22,

Utroligt, hvordan alt rotter sig sammen, når man mindst har brug for det.

Jeg har allerede prøvet dit første forslag om at trykke på filer og eksporter, hvorefter jeg fik fortalt i et vindue, at jeg kun kan eksportere til Microsoft Outlook eller Microsoft exchange uden at kunne vælge noget som helst. Når jeg klikker på OK, lukker vinduet ned og intet sker....

Dit link til Windows hjælp giver en Wista side, hvor der ikke findes noget der kan hjælpe...

Med venlig hilsen

Gin

Kommentar
Fra : heller22


Dato : 16-08-09 18:08
Kommentar
Fra : heller22


Dato : 16-08-09 20:34

God aften Gin.

Jeg benytter gmail. Hvilken slags mail benytter du?

Kommentar
Fra : heller22


Dato : 16-08-09 20:46

Og svaret er: Outlook Express.

Havde det nu bare været hotmail, gmail eller Yahoo, så ville alle dine mails nemlig ikke ligge på din pc, men på en server i Langtbortistanland.

Men når man opretter en gmail, spørger gmail, om der skal hentes kontaktpersoner og mails fra et andet mailprogram. Kan være, at gmail kan hente fra Outlook også. Det er sgu da forsøget værd, ik?

Mvh

Kommentar
Fra : Gin


Dato : 17-08-09 08:39


Til heller22,

Tak for dine svar. Jeg bruger både Outlook Express og gmail, hvor jeg får mine gmails overført til min Outlook Express....

Mit spørgsmål går på at jeg vil flytte mine mails over i et katalog og så derfra vil kunne læse dem.

Det lange link, som du gav - er du sikker på at der ikke er virus og orm i det???

Hilsen

Gin

Kommentar
Fra : heller22


Dato : 17-08-09 15:38

Hej Gin

Citat
Det lange link, som du gav - er du sikker på at der ikke er virus og orm i det???
Det ville være mærkeligt, for jeg benytter Web of Thust. Og siden er meget troværdig, altså grøn ring.
Citat
Mit spørgsmål går på at jeg vil flytte mine mails over i et katalog og så derfra vil kunne læse dem.
Det aner jeg godt nok ikke, hvordan skal gøres. Kan man virkelig det? Jeg troede blot, at du var bange for at miste dine mails.

Jeg tror, at for at gemme mails på den måde, bliver du nødt til at markere teksten i mailen og kopiere den ind i et dokument.

Mvh
Chris

Kommentar
Fra : Gin


Dato : 17-08-09 17:25

Hej heller22,

Jeg har selv fundet ud af det, selv om det er "the hard way". Jeg har på min eksterne harddisk lavet hele mit adressekartotek og bruger så Filer under Outlook Express, hvor jeg kan gemme de mails jeg vil, ved at gemme dem en for en i det adressekartotek, jeg lavede på den eksterne harddisk.

Tak for din villighed til at prøve at hjælpe.

Jeg lukker nu spørgsmålet, idet jeg har købt en ny harddisk og smider den fejlbefængte ud.

Hilsen Gin

Godkendelse af svar
Fra : Gin


Dato : 17-08-09 17:27

Tak for svaret EXTERMINATOR.

Du har hjulpet mig med dine bemærkninger, selv om det ikke redder min fejlbehæftede harddisk.

Det kan være jeg får brug for hjælp en anden gang.

Bedste hilsen fra

Gin

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177579
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409073
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste