/ Forside/ Interesser / Fritid / Foto / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Foto
#NavnPoint
dova 15981
Klaudi 7333
refi 7267
o.v.n. 6442
IBM760 5420
severino 3705
emesen 3101
bentjuul 3076
Teil 3020
10  Nordsted1 2955
Olympus e-500
Fra : madsemillarsen
Vist : 949 gange
100 point
Dato : 20-07-09 21:02

Hej

Har et Olympus e-500 med to start-kit objektiver til.
Har haft det i to eller tre år hvor jeg har været rigtig glad for det.

Nu er jeg blevet bedre til at fotografere og kan mærke at kameraet har sine begrænsninger. Jeg går derfor i midlertid og overvejer om jeg skal kigge på et nyt kamera. Men det er svært fordi, for de penge kunne man købe både et tele-objektiv og makro-objektiv som jeg ærgrer mig over jeg ikke har endnu.

Hvilken løsning vil være den smarteste?

Håber at nogle der har mere forstand på det end mig kan hjælpe. Kunne også være nogle har været i samme situation...

På forhånd tak for hjælpen

Mads-Emil

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 20-07-09 21:14

Nu ved jeg ikke hvilke begrænsninger du mener at dit kamerahus har i forhold til et nyere?

E-500 er et udmærket kamera, og mit gæt er, at du vil få mere ud af at investere i bedre objektiver end de kit-objektiver du har, i stedet for at investere i et nyt kamera evt. med kit-objektiver

Kommentar
Fra : mrcmoch


Dato : 21-07-09 10:55

Som "dova" skriver i sit indlæg er jeg også uklar omkring de begrænsninger dit kamera har, jeg har selv et lignende kamera E-510, som jeg er meget glad for, det kan alt hvad en alm. fotograf kan forlange, så med mindre du vil til at arbejde som proffesionel må mit råd være, - udvid sortimentet af objektiver + evt. andet tilbehør, - det kamera, du har nu, må du ha´ helt check på og som du selv skriver er du jo meget glad for det.

Kommentar
Fra : madsemillarsen


Dato : 21-07-09 11:32

Hej

Super tak for hjælpen!

De begrænsninger som jeg føler jeg har er, at jeg ofte har problemer med at få billederne til at blive skarpe, om det er kameraet, objektivet eller mine færdigheder ved jeg ikke.

Noget andet er at da jeg var til formel-1 i tyskland tog jeg selvfølgelig en masse billeder. Men jeg syntes jeg havde problemer med at billederne blev en del støjede.
Har uploadet et af billederne så i kan se: http://picasaweb.google.dk/madsemil/FORMEL102#

En anden begrænsning fandt jeg ud af da jeg ville forstørre et af mine gode billeder til plakat størrelse (50x70 cm.) Der rækker 8 megapixel ikke nok, eller måske hvis de var skarpe...

Til sidst savner jeg som jeg skriver en super tele, fordi jeg ikke føler de , mener det er , 140 mm. rækker. Vil gerne kunne fylde hele displayet ud med en gråspurv og ikke 1/10 del. Samtidig med at man sikkert kunne bruge det i mange andre situationer.

Kan godt være det er mig der er krævende?

Har flere billeder som jeg kan uploade hvis i vil have mere at vurdere udfra men så vær lige venlig at specificere hvad billedet skal består af.

Super tak for hjælpen og et godt forum

Kommentar
Fra : slander


Dato : 21-07-09 14:06

Hej først en lille ting kan se at du har taget billedet med ISO 1600 det er ikke godt, det er derfor at dit billede er grynet. Kameraet kan ikke klare så høj en ISO, så indstil det med enten ISO 400 eller 800 som max. (har selv et E-520 som er sat til 400).

Jeg har selv skiftet fra en E500 til en E520 men det var pga en defekt i kameraet.

Hvis jeg var dig ville jeg hellere bruge penge på udstyr end på et nyt kamera.

her kan du få råd og vejledning til at blive bedre med kameraet:
http://www.fotostart.dk/
http://www.phosee.dk/

mvh
steen

Accepteret svar
Fra : dova

Modtaget 100 point
Dato : 21-07-09 23:20

slander har ret, Olympus er generelt ikke gode til at håndtere de høje ISOtal...forringelse (kornede billeder) starter fra ISO 400 og derover.


Citat
De begrænsninger som jeg føler jeg har er, at jeg ofte har problemer med at få billederne til at blive skarpe


Mit gæt er, at det ikke bliver spor anderledes med et andet kamera, og at problemet sikkert ligger i indstillingerne i kameraet, som eks. ISO 1600 på det viste billede, som jo faktisk er skarpt og korrekt farvegengivet bortset fra, at det er lidt kornet...og så måske for dårligt objektiv.


Citat
En anden begrænsning fandt jeg ud af da jeg ville forstørre et af mine gode billeder til plakat størrelse (50x70 cm.) Der rækker 8 megapixel ikke nok, eller måske hvis de var skarpe


Nu har jeg ikke prøvet at få lavet billeder i den størrelse, men mit første digitalkamera var på 2 megapixel, og det klarer perfekte print i A3 størrelse uden problemer...eller med andre ord, "megapixelræset" er stærkt overvurderet efter min mening.
Jeg printer uden problemer skarpe A4 billeder ud fra billedfiler der fylder 3-400 kb.
Så hvis du ikke kan få lavet et 50x70 fra en billedfil på 5-7 megabyte, så er det fordi de billeder du tager er for dårlige...enten uskarpe eller forkerte kameraindstillinger.


Citat
Til sidst savner jeg som jeg skriver en super tele, fordi jeg ikke føler de , mener det er , 140 mm. rækker.


Jeg kan godt følge dig i, at 140 mm ofte er for lidt, men jo større tele, jo dårligere billedkvalitet, sådan generelt. (meget større risiko for bevægelses-uskarphed)
Det har du sikkert også selv erfaret hvis du tager billeder både med og uden at bruge zoomen.
Men klart nok, at et bedre objektiv end kit-objektivet vil gi´ bedre resultater (hvis altså det ikke er dig selv der er noget galt med


Citat
Vil gerne kunne fylde hele displayet ud med en gråspurv og ikke 1/10 del


Så skal du godt nok meget tæt på gråspurven , selv med eks. et 500 mm objektiv.

Til eksempel kan du se størrelsesforholdet her, et dårligt billede, men kun for at bruge det som eksempel, det er taget med en brændvidde der svarer til 560 mm og fuglen er 3 meter væk

http://peecee.dk/upload/view/182006


Nu ved jeg ikke hvor "dygtig" du er til at tage billeder, udover du skriver du er blevet bedre. Jeg tænker m.h.t. at bruge manuelle indstillinger af kameraet i stedet for kun autoindstillinger o.s.v. ?
Det betyder så meget, såfremt forholdene ikke er helt ideelle, og det er de sgu sjældent..enten er der for lidt eller meget lys, motivet bevæger sig for hurtigt o.s.v.

Og så et mindst lige så vigtigt punkt når der tages billeder med et digitalt spejlrefleks:
Billedbehandling, som er næsten mindst lige så vigtigt for at opnå gode billedresultater, som det at tage billederne


Ikke verdens bedste eksempel kvalitetsmæssigt , men nu er det tilfældigvis samme billede som jeg viste før med størrelsesforholdet, bare lige udsat for en hurtig beskæring og lidt andre korrektioner, og straks et helt andet billede.

http://peecee.dk/upload/view/182007

Jeg holder stadig fast i, at jeg tror du ikke bliver væsentligt bedre stillet med et nyt kamera, for så står du igen uden bedre objektiver, som altså er den vigtigste del af det.

Jeg ser dagligt fantastisk flotte billeder taget med de allerbilligste spejlreflekskamerahuse, når blot der er monteret et godt objektiv






Godkendelse af svar
Fra : madsemillarsen


Dato : 22-07-09 13:48

Tak for svaret dova, super besvarelse i en klasse for sig.
Kan helt sikkert bruge det til noget. Nu vil jeg sætte mig til at tænke lidt over hvad jeg så skal have af objektiv.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177579
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409073
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste