/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Hushandel
Fra : olarsen
Vist : 794 gange
100 point
Dato : 12-06-09 17:22

Hejsa,
Vores far har sagt at vi tre brødre skal købe hans hus nu. Vi skal have et pantebrev hver og får så xx tusinde hvert år til huset er betalt. Hvordan gør man rent praktisk, skal der en 'savfører' henover

Er der nogle problemer indbygget i dette arrangement. Vi kan vel ikke sælge det som dødsbo når den tid kommer?, vores far bliver i øvrigt boende i huset til han skal bæres væk.

Kan disse pantebreve sælges til trediepart?

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 12-06-09 18:45

Ja, der skal sagfører ind over, det er alt for indviklet til I kan ordne det selv.
der skal udfærdiges ejerskiftepapirer, skøde o.s.v. der skal tinglyses.

Og nej, hvis I køber det nu, kan I selvfølgelig ikke sælge det som dødsbo når jeres far dør, for så er det jo ikke hans hus længere.

M.h.t. at sælge pantebreve, så kan pantebreve jo altid sælges, men der kan være et gevaldig kurstab på dem.

Bortset fra det, så synes jeg I skal overveje det ganske nøje, det er ikke altid let at stå som fællesejere af et hus..

Kommentar
Fra : transor


Dato : 12-06-09 20:15

Hvis i skal købe det skal i da ikke have pantebreve. Der er noget idin forklaring, som lyder forkert.

som køber får man ikke penge men skal betale.

Hvis han vil sælge på foræringsvilkår skal i huske at betale skat af gaveværdien.

Det er absolut nødvendigt at have en advokat me i den forretning.


Accepteret svar
Fra : Oldboston

Modtaget 100 point
Dato : 12-06-09 20:45

Jeg er pensioneret advokat, og jeg er glad for at se, at de to forrige svar anbefaler, at I skal bruge advokatbistand. Det kan jeg kun tilslutte mig, for i mit lange liv i advokatbranchen har jeg set utallige eksempler på fejl, der liver begået når folk tror, de selv kan klare paragrafferne.
Heldigvis sætter du, olarsen, fokus på de rigtige ting og derfor tror jeg, du og dine brødre vil være godt rustet til at tale med en advokat om jeres planer.

Lidt forenklet kan man sige om den ejendomshandel, du beskriver, at der er 3 steder, det kan gå galt. Jeres opgave - og advokatens - bliver at hindre, at det går galt:

1. Aftalen mellem jer brødre og jeres far. Her skal aftalen være fair og passe til jeres situation, jeres fars alder og økonomi m. v. Er der et gavemoment fra farmand til jer? Eller er det den anden vej, der skal hjælpes lidt? Det skal I gøre jer klart og lave regneeksempler, før I taler med advokaten.

2. Aftalen mellem jer tre brødre indbyrdes. For hvis I skal eje huset sammen, så skal I have en interessentskabsaftale. Det er en skriftlig kontrakt (det samme som 'aftale'), der bestemmer mange vigtige ting, f. eks.: Hvordan forløber den løbende drift af huset, hvordan er proceduren, hvis en af jer ønsker at sælge, har jeres far ret til at købe tilbage, hvem skal betale de løbende udgifter, er der en af jer, der virker som administrator osv osv. Kan man komme ud af dette fællesskab, hvis en af jer ønsker det?

3. Skattemæssige forhold. Hvilken pris skal der overdrages til? Kan skattevæsenet godkende den pris? Hvis ikke, hvad så? Hvad bliver jeres anskaffelsespris, og hvordan beregnes den skattemæssige avance, som skal beskattes, hvis I senere sælger.

Der er andre spørgsmål, I kan overveje. Er det meneingen, at jeres far skal blive boende? For så kan I måske overveje en aftægtsaftale, hvor jeres far overdrager huset til jer mod at få en livsvarig beboelsesret. Hvordan vil I bruge huset, når først I tre ejer det sammen? Vil I leje det ud, bpo der på ferier?

Det er meget vigtigt, at I taler med en advokat, for der er masser af faldgruber. Hvor I landet er I henne? Der er gode advokater over alt, men i jeres forbindelse kommer jeg mest til at tænke på den kæde, der hedder Ret & RÅd, som er ca. 100 advokater rundt om i landet. De fleste af dem har meget stor erfaring med fast ejendom. Men ellers slå op lokaltelefonbogen, hvor jeres far bor, eller spørg farmand selv, han kender nok de lokale advokater af omtale.

Held og lykke med opgaven!

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 12-06-09 23:57

Nemlig, "drej" den hos en advokat så I har noget at forholde Jer til, selv i de bedste familier kan alvorlige tvister opstå.

Kommentar
Fra : olarsen


Dato : 13-06-09 20:59

Transor, der er ingen gaveværdi i at 'købe' et hus af sine forældre, de må hvert år udbetale en sum penge til børn og svigerbørn, til svigerbørn er det ca. 1/3 del af beløbet til børn, beløbet i år er ca. 60.000 kr. som skattefrit må udbetales til børnene.

Oldboston, dit punkt nr. 3 er bl.a. det jeg har tænk mest på. Normalt skal man ikke beskattes af et hus man sælger, hvis man har boet i det i mere end 2 år og matriklen ikke er over 1400m2, i dette tilfælde vil min far blive boende til han ikke kan mere, men ingen af os brødre har planer om at flytte ind i huset eller leje det ud, vi vil sælge huset og score fortjensten uden af skulle betale arveafgift (lidt asocialt!), men jeg har en fornemmelse af at det ikke er helt sådan tingene er skruet sammen. - Har jeg ret i det? I så fald dropper vi tanken.

En anden model kunne være at 'nedspare' og give os det tilladte skattefri beløb hvert år, til huset var belånt til max. Kan man det og hvad ville det koste i renter? Eller er det 'kun' ejendomsskatten som kan indefryses.

Godkendelse af svar
Fra : olarsen


Dato : 20-06-09 23:26

Tak for svaret Oldboston.


Kommentar
Fra : Oldboston


Dato : 01-07-09 13:51

Tak for points, olarsen.Jeg tror, du vil få svar på dine afsluttende spørgsmål, når I taler med en advokat. En af fordelen ved at bruge advokat er også,at advokaten har ansvarsforsikring. Hvis han giver forkerte råd, kan han blive erstatningspligtig og skal dække jeres evt. tab. Derfor er det også bedst -hvis der er tvivl om nogle f rådene- at I så får et lille notat eller brev fra ham, så I har det på skrift. Venlig hilsen

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177579
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409073
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste