|
|
 | Når afskedens time er nær
Fra :  Axelise  | Vist : 1814 gange
100 point
Dato : 29-05-09 11:57 |
|
Min elskede gamle bulldog Axel på 11 år og 4 mdr er syg. Han har stort set ikke lavet andet end at sove siden i onsdags, har ikke spist siden onsdag og ikke drukket siden torsdag formiddag. Jeg tog fri fra arbejde i dag for at kunne tage ham til dyrlæge. Dyrlægen har taget blodprøver, som vi får svar på i næste uge på tirsdag. Der er en lille mislyd i venstre side af hjertet, så dyrlægen har foreslået en hjertescanning, afhængig af, hvad blodprøverne viser. Hvis de indre organer er ok, kan det være forsøget værd at scanne hjertet, hvis de indre organer er ved at sætte ud, bliver jeg nødt til at lade min elskede hund få fred. Jeg vidste jo, at denne dag ville komme, og selvom afskedens time heldigvis ikke er i dag, er der dog noget der tyder på, at den er nær.
Axel har fået væskedrop og gik fra dyrlægen med en fin lille dromedarpukkel på ryggen 
Han har også fået noget smertestillende og noget imod kvalme.
Så mit hjerte er meget tungt. Ville næsten ønske, at han bare ville sove ind i løbet af weekenden, det værste er tanken om at skulle tage til dyrlægen for at få ham aflivet 
| |
 | Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 29-05-09 12:17 |
|
Det er lige til få fugtige øjne af..
Der er ikke noget værre, end at være den der skal tage beslutningen om hvornår det skal være slut
Jeg forstår fuldt ud din smerte og ønsket om at Axel sover ind lige så fredeligt i løbet af Pinsen
Prøv at tænke positivt, selv om det er svært... tænk på alle de pragtfulde stunder og år i har haft sammen
Føler med dig/jer 
| |
 | Kommentar
Fra : brokke44  |
Dato : 29-05-09 12:18 |
|
Det gør jeg også.
Jeg har haft mange hunde, og det er lige traumatisk hver gang. Det er ufatteligt svært at tage beslutningen, selv om man, af respekt for sin hund, godt ved, at der er kun den mulighed for at give sin ven en værdig afslutning på dens liv.
Guld værd er den dyreklinik, der værdigt og medfølende, kan danne rammen om afskeden.
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 29-05-09 13:03 |
|
Tak for medfølelsen, den varmer.
Jeg plejer ellers ikke at mangle ord, men i dag ved jeg næsten ikke, hvad jeg skal sige. Håber selvfølgelig på et mirakel: At Axel får det bedre i løbet af i dag og i morgen og begynder at spise og drikke igen. Og at blodprøverne er fine. Men det er bare at udskyde smerten, det ved jeg godt. Han lever jo ikke evigt.
| |
 | Kommentar
Fra : knh15 |
Dato : 29-05-09 13:22 |
|
Du behøver heller ikke og bruge ord i sådan en situation, tanker og minder er nok. Minderne som altid vil være der (heldigvis) tanker og vaner som med tiden vil blive afløst af nye tanker og vaner....... Meeeen vist er det en hård tid og komme igennem...... Lige nu er det nok en ringe trøst at i har haft så mange pragtfulde år sammen, det er der ikke mange, der har sådan en stor hund, der oplever.... Jeg håber og ber til at den rigtige og bedste løsning kommer af sig selv, så i kan få fred og komme igang med et nyt kapitel.
Mine varmeste og bedste tanker til jer.
knu  Karina
Carpe diem
| |
 | Kommentar
Fra : dova |
Dato : 29-05-09 14:12 |
|
Åh hvor er det trist, at den gamle hund nu snart ikke kan mere.
Det må være så hårdt for jer at vide.
Jeg kan også forstå det er en grusom tanke at skulle tage ham til dyrlægen og få ham aflivet...men ofte er det altså den bedste slutning man kan gi' sit kæledyr, at forkorte processen og lade det få fred.
| |
 | Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 29-05-09 14:51 |
|
Nårh...
Vi VIDSTE jo, at den dag ville komme.....
Det ER hårdt at sige farvel til en gammel ven.
Der er ikke nogen der skal komme og sige, at det er lettere at sige farvel til en gammel hund end til en ganske ung hund.
Jeg tror nok, at jeg ville råde dig til at få det overstået. Axel ved udmærket, at I er voldsomt bekymrede for ham, og han kæmper sandsynligvis for at holde ud, --fordi han fornemmer, at det er det I ønsker.
Men er det fair, at han skal holde ud for JERES skyld? Skylder I ham ikke at give ham fred nu? Han HAR jo gjort det godt og han har været sådan en god og dygtig hund.
Hvis jeres dyrlæge er ok, så kan jeg slet ikke forestille mig andet end at det er muligt at få ham/hende til at komme hjem til jer og give Axel en indsprøjtning mens han ligger på sin yndlingsplet i haven eller i hundekurven. Så kan I sidde og holde om ham og fortælle ham hvor god og dygtig han er, ---mens han glider væk. Og så kan I tude BAGEFTER. Uden at tænke på, at I skal hjem fra dyrlægen.
Sådan har jeg sagt farvel til mine sidste to hunde, Ronja der blev 13 år og Ramses, der kun blev 4½ år. Og når turen kommer til Silke, så vil det ske på samme måde.
--Jeg savner stadig mine to dejlige bernere helt vildt når jeg tænker på dem. Men jeg har nogle smukke og sorgfulde minder om deres sidste timer.
| |
 | Kommentar
Fra : nusa |
Dato : 29-05-09 16:59 |
|
Kære Axelise
Jeg sidder her og tuder,mens jeg læser din beretning.
I februar måtte jeg til dyrlægen med min gamle kat på 10½ år, og jeg valgte at lade ham aflive.
Min far - som var i kødbranchen - sagde altid, når min gamle kat (jeg har haft kat siden jeg var helt lille) var blevet alvorligt syg: Synes du virkelig, at den gamle kat skal igennem alle de undersøgelser, måske kan han alligevel ikke blive rask. Du skal huske på, at det jo er forskellen mellem mennesker og dyr. Vi mennesker må lide til det sidste, mens vi kan lade vore kære dyr få lov til at slippe for flere smerter for alligevel at dø.
Tag beslutningen og gør som Birgitta råder dig: Lad dyrlægen komme hjem til dig, så Axel til det sidste er i trygge omgivelser og blot sover ind. Det er uhyre humant!
Gem alle de glade minder og lad Axel få fred.
Mange kærlige tanker til dig og Axel
nusa
| |
 | Kommentar
Fra : Eyvind |
Dato : 29-05-09 19:36 |
|
Ja - og jeg savner min vovse..................som blev aflivet i 1979.
Jeg vender stadig hovedet, og tror den kommer gående.
Men jeg er glad for, at vi ikke lod den lide.
| |
|
Hej Axelise.
Hvor jeg føler med dig. Jeg husker det, som var det i går, da vores Nanna blev aflivet. Det var en helt forfærdelig dag, men underlige nok fik jeg fred i sindet, da hun var død. Jeg vidste, vi havde gjort det rigtige, og hun havde haft plager nok for et helt langt hundeliv. Og hun sagde selv stop. Hun kom og lagde poten i min hånd og kiggede mig ind i øjnene på en måde, jeg aldrig havde set før. Jeg vidste, hvad hun ville. Men jeg kunne ikke tro det, så jeg slog det i første omgang hen med, at det var noget, jeg bildte mig ind. Men Nanna lagde sig på sin foretrukne plads, og der blev hun. Hun ville heller ikke drikke og spise. På 3. dagen blev hun aflivet.
Måske har Axel også sagt stop?? Under alle omstændigheder har han været meget igennem i sit lange liv, men jeg ved helt præsis, hvordan du har det.
Det er en grim beslutning at tage, men Axel har haft et rigtig godt liv hos dig.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 30-05-09 00:05 |
| | |
| Kommentar
Fra : BjornJ |
Dato : 30-05-09 08:20 |
|
Man skulle være hund med en kærlig ejer. Mennesker skal plages til det sidste, hvorimod hunde som oftes bliver skånet for den sidste tid hvor der kun er få gode timer.
Jeg mener du så hurtigt som muligt skal få hunden aflivet.
Det bedst du kan gøre, for hunden, er at få dyrlægen hjem og så sidde med hunden på skødet eller hvordan i nu plejer at hygge jer. Når dyrlægen giver den forberedende sprøjte kæler du med den og siger dens ønglings ord. Så afslutter hunden livet på den bedste måde for den.
Alle de hunde vi har haft er blevet aflivet på den måde, bortset fra en der blev køret over.
Hvis du elsker og respektere din hund må du ikke laden den lide. Det er ikke til gæde for den, og heller ikke få dig.
Få det overstået!
Med stor medfølelse
Bjørn
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 30-05-09 14:11 |
|
Vi er vist mange, der tænker på jer.......
--Jeg tvangsfodrede min gamle Ronja i 1½ måned før jeg kunne indse, at hun ønskede at dø.
Da min Ramses sendte mig det samme blik, forstod jeg det med det samme.
Men Axel har FØR været så syg, at vi har troet, at det var slut.
Kun DU ved, om han ønsker at kæmpe videre.
Se ham i øjnene.
Spørg ham selv..
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 30-05-09 21:26 |
|
Axel er i bedring, og jeg ser ikke "det" i hans blik endnu, synes jeg. I går fik vi lokket lidt mad i ham og han drak vand. Senere spiste han lidt mere endnu, kunne både tisse og besørge og kom glad ind fra haven og ville lege med pivdyret i 1 minut, så var hans kræfter brugt op. Jeg har grædt og grædt og grædt, så jeg fik migræne i går og måtte ligge det meste af dagen i sengen med armene tæt slyngede om min elskede hund i dag. Da vi stod op, fik jeg dog både lidt mad og medicin i ham, og han har spadseret rundt i lejligheden, som han plejer i dag, og ind og ud af haven. Han drikker nu helt normalt, men han har stadigvæk meget lidt appetit og er mere træt end normalt.
Senere i dag tog vi ud i min fars have i Ordrup, som er Axels paradis, og han nød det og rullede rundt i græsset, vuffede og "pelsede" en dejlig pind for bark.
Hjemme igen havde han endda kræfter til at gø ad arvefjenden; en stor hanhund fra omådet, som bare ikke MÅ gå ned ad Axels gade 
Så jeg er begyndt at tro på, at han ikke nødvendigvis SKAL dø i denne weekend, jeg synes godt jeg kan vente, til vi får beskeden på blodprøverne tirsdag. Og DERFRA skal der naturligvis træffes en beslutning. Dyrlægen sagde til mig i går, at hun ikke syntes at Axel ligner en hund, der er på gravens rand, så hun anbefalede mig at vente, til vi får svar tirsdag. Jeg var i tvivl om, hvorvidt det ville være kærligt overfor Axel at lade ham leve til tirsdag, men det er jeg heldigvis ikke i tvivl om nu, fordi hans tilstand har ændret sig ret markant til det bedre.
Uanset hvad, ved jeg dog godt, at han ikke har langt igen. Og ja, han kommer til at dø i armene på os herhjemme, ikke på en dyreklinik. Han kommer til at få sin sprøjte, mens vi holder om ham og kæler for ham og fortæller ham, hvor højt vi elsker ham og altid har elsket ham.
| |
|
Er du sikker på, der ikke er en kat i Axels forfædre??? Den lille fyr har da godt nok mange liv at tage af. Det lyder godt nok ikke, som om han har tænkt sig at "slippe snoren" endnu. Så tror jeg ikke, han hverken havde spist eller drukket. Han er godt nok sej. Men det har vi jo set før. Giv ham en ordentlig knuser fra mig, og sig til ham, han er den sejeste fyr, jeg har hørt om.
Så må vi jo se, hvad dyrlægen finder ud af. Kan godt forstå både at du gik omkuld med migræne, og også at du er meget glad nu. Når han er så meget i bedring nu, kan det da være, han kan få sommeren med. Hvem ved?
Håb det bedste, og vær forberedt på det værste. Og prøv ikke at være ked at det, for han ved godt hvorfor, tror jeg. Hunde og katte er utrolig kloge på mennesker. Hvis vi bare var lige så kloge på dem. Det kan jo godt være, han også kommer og siger til, når han har fået nok? Pivet er han jo i hvert fald ikke, den lille
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 31-05-09 08:39 |
|
Tak Jette, for alle de kærlige ord.
Axel er godt i gang med at genoptage alle sine gamle rutiner, det er fantastisk!
I går aftes lå han og tyggede gnaveben i stuen, mens vi var beskæftigede andet sted, - det plejer han, men har ikke gjort de i 4 dage. Han tog også alle sine små inspicerende runder i lejligheden og stillede sig i døren til havetrappen og indsnusede aftenluften og det kommende mørke. Også en normal rutine, han ikke har haft overskud til før. Hans åndedræt virker atter normalt, og måden han lå i fodenden af sengen på i aftes og kom op i fodenden her til morgen, var fuldstændig ubekymret og tryg og glad - han logrer meget af glæde igen, og vi forsøger at opføre os, som vi plejer og ikke vise sorg.
Jeg skal desværre på arbejde i dag, men min mand er hjemme og passer på Axel og hygger sig med ham. I aften tager vi atter ud til min fars have, det gælder om at servere alle de bedste ting i livet for ham lige nu, for at få ham til at have lyst til at kæmpe og spise og blive her. Lige nu er jeg faktisk ved godt mod. Også selvom jeg ved, at det er begyndelsen til slutningen detteher. Om ikke andet får jeg indstillet mig psykisk på, at vi skal til at sige farvel.
Og du har ret Jette, man skulle tro at Axel var en kat. Han har brugt mange liv allerede
| |
| Kommentar
Fra : BjornJ |
Dato : 31-05-09 08:47 |
|
Tillykke med bedringen
Bjørn
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 01-06-09 12:38 |
|
Jamen... Det er da godt at høre. Som du selv siger, så KAN han jo ikke leve evigt. Men det er HAM der skal bestemme, hvornår nok er nok. Og det viser han med sit blik.
Han kan klare lidt endnu.
Jeg kan kun sige som Jette: Sejt! Han er altså en sej fyr, den Axel!
Måske får I en sidste god sommer sammen? Med ture i den smukke natur?
Nå... vi må hellere vente med at skrue forventningerne for højt, til du har fået svar fra dyrlægen.
Men jeg mener nu, at det vigtigste svar har du fået i Axels øjne.
Hvis han "kun" har lidt hjerteproblemer, så kan han måske få medicin?
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 01-06-09 17:58 |
|
Axel er begyndt at spise med god appetit. Jeg har kogt hakket lammekød med ris for at friste hans appetit, og på den måde har jeg fået lokket lidt i ham fredag aften + lørdag, men slet ikke nok til at gøre mig rolig og tryg. Han ville allernådigst spise en smule, hvis jeg håndfodrede ham, så det gjorde jeg. Og drak små mundfulde vand af min hånd...
Men i går aftes blev appetitten bedre, vi tog ud i Axels paradis: min fars smukke have. Her fik han sit lam+ris, og så havde jeg købt Pedigree Pal oksepaté til ham...han har aldrig nogensinde fået sådan noget, men jeg er jo villig til at prøve hvad somhelst, bare for at få ham til at få lyst til at spise igen. Og han kastede sig over det som et vildt dyr! Spiste en stor portion. Jeg måtte passe på ikke bare at lade ham "spise igennem" - af frygt for at han kunne få dårlig mave efter mange dages faste. I dag gentog han succes'en og spiste morgenmad
Også i dag tog vi ud i min fars have, og Axel har vandret rundt fra skygge til sol og fra sol til skygge. Gnavet i pind, rullet sig i græsset, drukket fine mængder vand, puffet til vores hånd med snuden, logret og været så glad. Det er en sand lykke, og jeg er så glad.  Nu frygter jeg ikke længere, at han skal dø. Ihvertfald ikke lige NU. Er spændt på resultatet af blodprøverne, som jeg får i morgen. Jeg har en fornemmelse af, at han måske har en infektion, men at hans eget immunforsvar har båret ham igennem det værste.
Og ja, Birgitta. Hvis der er noget med hjertet, så kan han få medicin for det. Lige nu er der masser af saft og kraft i Axel, på trods af nogle slemme dage, og det han viser os, er at han er rigtig glad og gerne vil være her
| |
|
Hej Axelise.
Jeg ville tage hatten af for Axel, hvis jeg altså havde en. 
Det var godt nyt. Kunne være, du skulle skynde dig at parre ham med en sød lille dame, så han kunne få et afkom, der måske blev lige så sejt?? Det jeg har hørt/læst om ham, så er han nok værd at avle på. Desuden er han meget sød og køn.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 02-06-09 09:49 |
|
Kære alle - og TAK fordi I gider at lytte og leve jer med ind i detteher 
Jeg har talt med dyrlægen her til morgen, og hun havde både gode og dårlige nyheder.
De gode var, at stort set alle tal for alle de indre organer var rigtig fine. Der er ikke problemer med hverken nyrer, lever, skjoldbruskkirtel eller andet. Kolestoroltal er også ok osv osv. Intet tyder på en infektion eller organsvigt.
Men....blodprocenten er lav, den viser at Axel har let blodmangel. De hvide blodlegemer er normale, men når man ser på fordelingen af de hvide blodlegemer, ser det fint ud pånær ét sted:
Hans hvide blodlegemer, der hedder "Lymphositter" er markant for lav. Fordelingen skal være mellem 1000-4000 og hos Axel er det kun 92 
Dyrlægen siger, at hun ikke ved, hvad dette kan skyldes. Det kan skyldes noget alvorligt, evt. kræft - men hun siger, at hun også har oplevet, at næste gang, sådan en blodprøve bliver målt, ser tallene helt anderledes ud. Det KAN ske, siger hun.
Jeg er blevet bedt om at komme op med en morgenurin prøve i dag, og i morgen kan han givetvis få en tid til scanning, hvor hun vil have at både hans hjerte og indre organer bliver scannet, jeg går ud fra, at det er for at se, om der sidder cancerknuder et sted.
Så faren er ikke drevet over, og min gamle hund bliver jo aldrig mere totalt fit for fight igen, han ER inde i den allersidste fase af sit liv nu. Det er jeg NØDT til at erkende, hvor grusomt det end er.
I går aftes var han fuldstændig sig selv igen; puffede halløjkurven med hundelegetøj omkuld med snuden, som han plejer, når han er veloplagt og vil lege vildt , spiste 3 pænt store måltider i løbet af dagen, ville gå aftentur med mig - kun 25 min. ganske vist i langsomt tempo, men han ville ud og inspicere. Det var første gåtur siden tirsdag i sidste uge.... Og han holdt sig vågen og aktiv hele dagen og gik tilsidst omkuld med et brag, fordi han havde haft sådan en aktiv og god dag. Hans øjne er atter store og vågne som de plejer, han ligner sig selv. Blot i en mere træt udgave end for nogle måneder siden. Men han ER også altid mere træt om sommeren, varmen er hård for ham. Jeg skal bare have ham undersøgt rigtig grundigt, så jeg ved, at han er træt af de rigtige årsager, om man så må sige, og ikke fordi han lider.
Hvis nu scanningen i morgen ikke viser noget særligt, så har jeg tænkt mig at kontakte min gode dyrlæge i Roskilde, som også arbejder alternativt. Måske han har et bud på, hvad jeg kan stille op mod den lave blodprocent, den forårsager jo også træthed. Mennesker kan man give Kräuterblut med god effekt, det kan jeg jo ikke give Axel.
Så længe Axel virker, som om han gerne vil være her, så vil jeg vende hver en sten for at se, hvad jeg kan gøre. Dyrlægen i Roskilde har før pustet liv i Axel, hvor den anden gav op.
Jette, Axel fik cuttet kuglerne for 10 år siden, så der kan ikke avles på ham Så meget jeg end elsker min hund, så elsker jeg ikke hans aggression overfor andre hanhunde, så der skal ikke avles videre på dén slags gener.
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 02-06-09 10:28 |
|
Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, men ved hvor hårdt det er for jer, håb fortvivlelse håb og fortvivelse hele tiden
Min første tanke var Kräuterblut, men så skriver du
Citat
Mennesker kan man give Kräuterblut med god effekt, det kan jeg jo ikke give Axel. |
Hvorfor kan du ikke give ham det?? det jeg mener er..... jeg ville gøre forsøget, det kan da ikke skade??
Kan han li' rosiner, så ville jeg også give ham nogle af dem
kryds kryds og varme tanker
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 02-06-09 10:59 |
|
Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle få Kräuterblut i ham....det smager jo ikke fantastisk.
På den anden side, så kunne jeg give ham det med en sprøjte og sprøjte det ned i halsen på ham, den mulighed er der, hvis ellers hunde kan tåle, det der er i Kräuterblut. Tror jeg vil spørge dyrlægen, jeg skal derop med Axels urinprøve nu...
| |
| Kommentar
Fra : ockendon |
Dato : 02-06-09 11:11 |
|
krydser mange fingre/ben
hilsen Picasso (vov)
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 02-06-09 14:44 |
|
okay... Uanset hvad du gør for at hæve hans blodprocent, så tal lige med dyrlægen om det først. Som med rosiner, der er gode for mennesker, men ren gift for nogle hunde. Det KAN man ikke vide som almindelig hundeejer.
Måske skal han bare have nogle røde bøffer .. DET kan han vel nok få ned..
Men der er jo heller ingen grund til at give ham røde bøffer hvis den lave blodprocent skyldes at han f.eks. ikke kan udnytte jern i kosten.
Og lymfocyttallet stiger ikke ved at give Axel mere jern. Det er kun blodprocenten, altså de røde blodlegemer, der får det bedre.
Nå... Almindeligvis er lymfocyttallet for HØJT når der er noget alvorligt galt... Så lad os se, om ikke det ordner sig selv til næste gang han får taget en blodprøve.
Skanningen bliver spændende. For i sidste ende er alting jo et spørgsmål om hvor længe hjertet kan holde til hvad vi byder det. Så når lever og nyrer er i orden, så er det jo nok hjertet, der bliver slidt op først.
Men det behøver jo ikke at være foreløbelig.
--Det ender såmænd nok med, at han bliver sendt hjem med et glas hjertemedicin. Og så klarer han et par år mere..
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 02-06-09 16:10 |
|
Jeg vidste godt det med rosinerne. Løg, hvidløg og chokolade er heller ikke godt for hunde.
Lymfocyttallet er bemærkelsesværdigt lavt, men hvis hans immunforsvar virkelig var nærmest nul, så ville han ikke kunne komme i dén grad på højkant igen, som han er. Axel er sit gode gamle jeg igen, som om intet var hændt. Jeg håber selvfølgelig på, at scanningen kan give et svar af én eller anden art, og især at det måske er et svagt hjerte, som du er inde på Birgitta, som han kan få lidt medicin for. Axel er som et lille siv, han har mange gange bukket sig helt ned til jorden, hvor jeg troede, at jeg skulle tage afsked med ham, men indtil nu har han hver gang rejst sig flot igen.
Han får ikke ligefrem røde bøffer, men han får kogt hakket lammekød med ris, + alverdens lækkerier som kyllingepølser og kyllingefrikadeller, jeg disker op i stor stil, og han spiser heldigvis med velbehag.
Må også vente og se, hvad urinprøven viser, den bør vel kunne underbygge blodprøverne, hvis der er noget galt.
Folk plejer at blive meget forbavsede, når de ser Axel, de kan godt se at han halter lidt, men alle siger, at han ser så ung og vital og sund ud og at pelsen er meget smuk. Sådan ville han vel ikke se ud, hvis immunforsvaret var helt i bund og han var døden nær???? 
| |
|
Åh, ja. Jeg havde helt glemt, han var en kradsbørstig herre over for andre hanner. Han ser bare så sød ud, så man helt glemmer, hvilken race han er. Men han er uden tvivl den kæreste og sødeste af racen.
Jeg vidste faktisk ikke, at hunde ikke kan tåle hvidløg, men det er jo i grunden logisk nok, når de ikke kan tåle løg. Men hvad sker der, hvis de får løg og rosiner?? Da jeg havde min første hund, anede jeg ikke, at de ikke måtte få rosiner, så hun fik nogle en gang imellem. Hun var vild med dem. Men nu spekulerer jeg somme tider på, om det var derfor hun fik kræft? Eller om det "bare" var schæferen i hende, der var skyld i det?
Under alle omstændigheder, så er jeg sikker på, at Axel ikke kan have en bedre ejer end han har.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 02-06-09 18:10 |
|
Jeg mener, at det er nyresvigt eller leversvigt man har oplevet efter at hunde har spist rosiner.
Måske har organerne haft en lille svaghed i forvejen. For der er da også hunde, der har spist rosiner og chokolade helt uden bivirkninger. Før i tiden tænkte man jo ikke så meget over hvad ungerne gav hunden..
Og min mosters hund, Samba, fik jævnligt chokoladefrøer og overtrækschokolade. Samba blev tussegammel, 17 år...
---Men jeg holder Silke LANGT VÆK fra de ting, som jeg ved kan skade NOGLE hunde.
Nej, Jette. Jeg tror bestemt ikke, at din hund fik kræft af at spise rosiner.
Men jeg gav min dejlige RamsesII hvidløg mod flåter (det virkede ikke). Og han døde af autoimmun hæmolytisk anæmi... Et par år senere læste jeg på nettet, at man mistænkte, at der var en sammenhæng mellem at hunde spiste især løg men også hvidløg... og sygdommen autoimmun hæmolytisk anemi..
Man kan jo ikke VIDE det før lægerne finder ud af det.. 
| |
|
Ja, nogle hunde tåler åbenbart noget, selv om de fleste ikke gør. Min forrige ex-nabo stopfodrede din hund med chokolade. Den kunne åbenbart godt tåle det. Selv om den også fik kræft, men det var i snuden.
Næh Birgitta, det er svært at vide tingene, inden "de kloge" ved dem.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 02-06-09 20:24 |
|
Hunde kan få hjertestop, hvis de spiser for meget chokolade. Så engang noget på Animal Planet, hvor en hund havde spist et helt stort chokoladepåskeæg. Den skulle udpumpes for at den ikke risikerede at dø.
Axel er her til aften fuldstændig på toppen Vi har været i skoven og gå i hele 50 minutter, vel hjemme igen var der masser af energi til at lege og "myrde" et nyindkøbt pivedyr, som nu ligger i 1000 små gule stumper på Axels tæppe Han har spist 3 gode måltider i dag og været rigtig glad - alle tyggebenene fra halløjkurven er også blevet hevet frem og tygget i. Det er som om, han er kommet i tanker om, at han bare har lyst til DET HELE igen. Hvor fantastisk, og hvor er vi heldige Så længe Axel er glad, er der håb. Den planlagte ferie til syden i september er nu skrottet, istedet tager vi imod min mands kollegas tilbud om at leje hans dejlige sommerhus i Skagen, på den måde kan Axel komme med os på ferie, hvis han lever så længe.... Vi har lige været 5 dage i Paris før Axel blev syg, jeg er LYKKELIG for at han ikke blev syg før vi rejste, for så havde vi aldrig kunnet rejse. Og vi fik sådan en vidunderlig tur, og fik nok samlet lidt kræfter til den frygtelige sygdomshistorie, som vi ikke vidste, vi skulle hjem til.
| |
|
Ja, jeg fortalte hende også flere gange, at hunde ikke kunne tåle chokolade (og løg og rosiner). Men hun er typen, der er meget klogere end alle andre. INGEN ved mere end hende og noget som helst. Og så er det lige meget, om det er dyr, mennesker, planter o.s.v., det drejer sig om. Men hver gang hun fik det at vide, skulle hun lige demonstrere og stikke hunden mindst et stort stykke. Så for ikke at skade hunden, sagde jeg det ikke til hende mere.
Hvor er det dejligt, at Axel har fået sit livsmod og leglyst tilbage. Det er så dejligt beroligende, når et dyr leger. Så er det hele OK. Jeg bliver også så glad, når min gamle kat på 15 år leger. Han står også med det ene ben i graven. Han kan nærmest ikke se, og han er begyndt at have besvær med at rejse sig og hoppe op. Så hans tid nærmer sig også. Og for hver dag bliver han mere og mere morsyg. Han har det bedst, når han ligger i arm hele dagen OG ligger og putter ved øret/skulderen om natten. Men jeg er ikke sikker på, en kat selv siger når det er tid?? Men nu får han sommeren med, hvis der ikke sker nogen større ændring, og så er det nok tid.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : ockendon |
Dato : 03-06-09 08:08 |
|
Som så mange andre har sagt,jeg føler med og følger med her hele tiden. Og Picasso, som selv er meget gammel, krydser stadig ben. Jeg var klar over det med chokolade og rosiner, selv om han har fået lidt gennom tiderne, har det ikke haft nogen effekt på ham. Så det gælder måske ikke for alle hunde. Dit spørgsmål, Axelise, fik mig til at tænke mig alvorlig over situationen, fordi det samme kommer snart her. Men så længe han er i stand til at både gø af hestene, og postmannen, han går selv ud om morgenen på sin egen morgentur, så tror jeg han holder et stykke tid endnu. Det er godt gået af en hund af den race, han er trods alt 10 år, og vejer 79 kilo, og store hunde bliver jo ikke så gamle. Håber på mere nyt senere
| |
|
Hej Axelise.
Ja, jeg håber, jeg kan få lov at beholde ham længe endnu. Min samlever kalder ham min udvækst, fordi han altid hænger på mig. Men jeg er godt nok bekymret lige nu. Han går aldrig nogen steder i mere end højst en halv time, og aldrig længere end ud midt på græsplænen. Men nu har han været væk siden i aftes. Der var et enormt katteslagsmål i haven i nat. Jeg ved ikke, om det var ham, men væk er han. Vi har ledt og ledt, men uden resultat. Og hunden kom til skade, da hun ville stoppe det. Hun har fået et hul i hovedet, hvor der sidder noget i, og revet den ene klo delvist af, ser det ud til. Men dyrlægen havde først en tid kl. 12.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : BjornJ |
Dato : 03-06-09 15:28 |
|
Du skulle nu prøve med jern, det virker på mennesker.
Du kan også få blodprocenten op med blodtransfussion. ( har selv prøvet de )
Vi i huset har også gode erfaringer med hvidløg.
Både ne hund og en kat, som dyrlægen ikke gav en chance, oberlevede.
Bjørn
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 03-06-09 17:19 |
|
Så kom resultatet omsider:
Scanningen viste, at Axel har fremskræden lymfekræft og en stor svulst i milten.
Dyrlægen siger, at han ikke bør aflives med det samme, for han lader ikke til at lide, men at den tidsmæssige horisont nok er på nogle uger, måske måneder. I mit hovede er der kun 1 dag ad gangen at regne med lige nu, for han skal ikke sygne hen og lide. Han skal kunne spise og drikke, gå tur og lege, som han vil nu, ellers har han ikke livskvalitet nok til, at det er kærligt at lade ham leve.
Ak ja. Så nåede vi til enden af vejen, Axel og jeg. Han kommer til at fortsætte videre mod horisonten om en tid, mens jeg må blive tilbage.
Kemoterapi kommer ikke på tale, - hvis han havde været en ung hund, ville jeg have overvejet det, men ikke med al den gigt han har og den fremskredne alder. Binyrebarkhormon er også en mulighed, men dyrlægen siger, at så må han ikke få sin smertestillende gigtmedicin samtidig. Min nabo, som er sygeplejerske, siger dog, at binyrebarkhormon hos mennesker virker smertestillende og får cancerknuderne til at trække sig sammen, så man ofte oplever en opblussen og forøget livskvalitet den sidste tid. Jeg har derfor tænkt mig at kontakte min anden dyrlæge, den gode i Roskilde, og høre, hvad han ville foreslå. For hvis binyrebarkhormon også virker smertedæmpende på dyr, så var det måske en idé at prøve, for at give ham lidt ekstra energi den sidste tid.
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 03-06-09 17:30 |
|
Hvor gør det mig ondt at høre - for jer alle -
Da min forrige hund blev alvorligt syg, fik vi også af vide, at det var et spørgsmål om tid, måske en uge måske to måneder, men at det ville være indenfor kort tid.
Vi fik ham aflivet samme dag, imens han havde det godt (han fik vanddrivende og prednisolol) Vi kunne ikke klare at se på ham, og så vide at det ville blive snart.
Vi havde det frygteligt, det har man jo altid som hundeejer, men vi ville heller ikke risikerer at hunden spillede skuespil for ikke at blive udstødt af "flokken, hvilket er et instinkt de bruger" og så måske lide i stilhed
Nu er vi mennesker så forskelligt indrettet, så du må vide bedst for jer og hunden
Som jeg har nævnt før, du har så meget kærlighed, så når tiden engang er moden, er der en ny lille hvalp der fortjener at komme til dig
(håber Axel får lov at sove ind lige så stille en nat, så du ikke skal tage beslutningen, selv om du ved det er det rigtigste, så vil det alligevel være svært)
Trøstekram til dig og kram også lige Axel, den sejeste kanduhund
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 03-06-09 18:10 |
|
altså..... Det var slemt.....
Og Nordsted er inde på noget, som du måske skal overveje: Hvordan har Axel det med at I er så ulykkelige? Han forstår måske ikke, at han er ved at dø, men han mærker nok at I er bekymrede for ham. At I har det skidt med ham. --Så vil han næppe være ærlig om, hvordan han har det. Samtidig med at det påvirker hans livskvalitet at I er kede af det.
Hvis I vil vente med aflivning og måske forsøge yderligere behandling, så skal I altså prøve på at leve som om han har år tilbage i jeres liv. I ved at han skal dø engang, men I skal kunne se helt bort fra, at han er på gravens rand.
Jeg har altid sat en ære i at beskytte mine hunde mod mine ulykkelige følelser når de skulle aflives. Men jeg har nu aldrig vidst lang tid i forvejen, at min hund var dødssyg.. Jeg ved ikke, hvor længe jeg ville kunne vise en munter og optimistisk facade overfor min hund.
Men det er vigtigt for mig at gøre det.
--Ligesom når et barn er sygt og det er den voksne, der skal have roen og overblikket og troen på, at alt nok skal blive godt. Også selv om det ser sort ud..
--Jeg har ikke løjet for mine hunde, når de er blevet aflivet, men jeg har tvunget mig selv til at se bort fra sorgen og det begyndende savn, og koncentreret mig om tanken om et bedre liv for min hund, --OG at vi vil ses igen engang.
Der er et bedre liv for Axel også.... Og I ses igen engang..
| |
|
Åh nej, Axelise, det var godt nok trist. Hvor jeg føler med dig. Men husk på, at Axel venter på jer/dig ved "Regnbuebroen". Mere er der vist ikke at sige til det, for ingen ord kan mildne sorgen.
Hilsen Jette
http://www.123hjemmeside.dk/TEAM-SVENDSEN/899127
| |
| Accepteret svar
Fra : knh15 | 
Modtaget 100 point
Dato : 04-06-09 06:20 |
|
Ja det er så forfærdeligt når det går den vej, men vi ved det jo den dag vi anskaffer vores kæledyr. Vi tager et ansvar og det ansvar indebærer også at vi lukker ned for vores egen egoisme når enden er nær.
Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal forklarer det i ord, så jeg vil skrive min mening lige ud og den er ikke ondt ment, for jeg ved du er en god hundemor...... Men jeg syntes efterhånden dette her grænser til stor egoisme. Det er ikke, efter min mening, næstekærlighed og blive ved med og holde fast i noget der faktisk er slut.
Giv den stakkels hund fred og dermed også jer selv.
Husk det er ikke for og være ond, men det er bare min mening.
De aller kærligste tanker fra mig
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 04-06-09 08:24 |
|
Axelise, det er den ultimative kærlighed du udviser med den beslutning
Det er en umenneskelig hård beslutning, men det er den rigtige - det sagde jeg hvert tilfælde til mig selv, da vi tog beslutningen
trøstekram
| |
|
Det vidste jeg, du ville nå frem til. Det er en rigtig hård beslutning, men den kan ikke være anderledes, når man holder af ham.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 04-06-09 13:20 |
|
I ved jo nu noget som HAN ikke ved. I ved, at han ikke bliver rask igen. Og I ved, at han vil få det dårligere og til sidst vil han dø.
Axel oplever kun, at han har det bedre nu end han havde før. Det kan være svært for ham at forstå, at I alligevel ikke er glade...
Man kan altid vælge at vente, til éns hund bliver lidt dårligere, før man beder dyrlægen om aflivning.
Men venter man, så bliver det sværere og sværere at se, om man har overskredet den grænse mellem hensynet til hunden og hensynet til sin egen sorg.......
Jeg håber, at du vil tage dig tiden til at sidde med Axel og kikke ham i øjnene og tale med ham om døden. Fortæl ham, at I ses igen når du dør. Fortæl ham at det er bedst for ham at vente på dig et sted, hvor han er helt fri for smerte og træthed..
Noget vil han forstå... Og du vil kunne se enigheden i hans øjne.
------Men hvis HAN stadig ønsker at ignorere smerte og træthed og sygdom for at være hos dig ---bare lidt endnu--- så er det IKKE barmhjertighed at aflive ham.
Afgørelsen ligger kun hos dig, fordi DU er bedst til at læse, hvad Axel ønsker.
| |
| Kommentar
Fra : BjornJ |
Dato : 04-06-09 15:11 |
|
Jeg indser nu, at jeg tager mere hensyn til min egen sorg end til min elskede hund. Jeg har besluttet at kontakte dyrlægen og bestille en tid i næste uge, hvor hun kommer herhjem og giver Axel en sprøjte, mens vi ligger og holder om ham. Axel skal ikke leve og gå og vente på at få det værre. Den sidste kærlighedsgave, vi kan give ham, er at lade ham få fred, mens han endnu har det nogenlunde.
God beslutning
bjørn
| |
| Godkendelse af svar
Fra : Axelise |
Dato : 05-06-09 17:31 |
|
Tak for svaret knh15. Jeg ved at du har helt ret.
Tak til alle jer, der har bidraget med trøstende, kloge og kærlige ord, de har hjulpet mig meget.
Axel vil ikke herfra, hans vilje er stærk og det eneste han ønsker, er at være sammen med mig. Folk plejer at sige, at solen står op for Axel, når jeg kommer hjem eller er hos ham. Men jeg kan mærke at hans kræfter rinder ud, han har mindre og mindre energi tilbage, og jeg vil ikke udsætte ham for at opleve at blive ramt af sin sygdom og af smerter, som han blev i sidste uge. Vi stopper mens legen er nogenlunde god. Jeg ved i mit hjerte, at jeg gør det rigtige, selvom mit hjerte er i tusind stykker. På mandag ringer jeg til dyrlægen og bestiller tid til aflivning enten tirsdag eller onsdag, hvis det kan lade sig gøre. Indtil da nyder vi Axel i fulde drag, - vi leger, kæler, går ture, snakker med ham og er sammen hele tiden. Menuen står på alverdens livretter og godbidder i lange baner, der bliver ikke lagt fingre imellem - nu behøver jeg jo ikke længere at tage hensyn til proteinfattig diæt og al dén slags, som jeg har gjort i mange år. For Axel er livet godt, men han reagerer på min sorg, han synes det er meget underligt, som jeg opfører mig, selvom jeg gør alt for at skjule det for ham. Der hænger en dyne af sorg her i hjemmet, og det kan vi ikke ændre på, for tab af dem man elsker, er en hård nyser.
Jeg vælger at lukke tråden nu, da jeg ikke kan bære at meddele mig mere omkring resten af forløbet.
| |
| Kommentar
Fra : dova |
Dato : 10-06-09 20:37 |
| | |
| Kommentar
Fra : knh15 |
Dato : 13-06-09 10:27 |
|
Hej kærlige Alexise. Godt at du kunne bruge mit indlæg.
Jeg er lige, i nat, kommet hjem fra ferie i Tyrkiet og et par gange under ferien var jeg da ved og tjekke ind her på tråden via min mobil...... meeeen det er temmelig dyrt. Så jeg vil sige det sådan, at Alex skæbne har også fulgt med helt til Tyrkiet. Hvis solen skinner for det skønne liv Alex har givet jer og i ham, vil hans minde og jo altid være til og få øje på og dagen vil oprinde, hvor i kan se solen og Alex med den varme og energi begge er/var i besiddelse af.
De aller kærligste hilsner Karina
Carpe diem
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|