|
| Jyder i KBH i 1800-tallet Fra : vagnr | Vist : 1055 gange 100 point Dato : 07-05-09 14:51 |
|
Hej Kanduer
For nogle år siden læste jeg et eller andet sted, sikkert i en avis, hvordan Københavnerne i 1800-tallets sidste halvdel havde reageret på jydernes indvandring til København, jeg mener det var et citat fra en bog eller avis fra dengang.
Det lød noget i retning af, at jyderne talte et uforståeligt sprog, spiste noget fremmedartet og ulækker mad, var dovne, tyvagtige osv.
Hvis det minder nogen om beskrivelser af "fremmede" i nutiden har I frostået, hvorfor jeg stiller spørgsmålet.
Men en henvisning, enten til den nutidige artikel, eller endnu bedre den oprindelige, er det jeg efterlyser
| |
| Accepteret svar Fra : centerpoint | Modtaget 60 point Dato : 07-05-09 15:27 |
|
Når jyder vader rundt i hjemegnen er det sjældent, at de ligefrem støder ind i fritstående træer, omstrejfende kvier eller taxaer. Der er fordi, der er god plads. Og ikke fordi, de har nogen fintfølende fornemmelse af omkredsen af deres korpus. Det bliver tydeligt, når de slippes fri i storbyens dansende interaktionsrum og pålægges krav om konstant at vide, hvad deres krop er i færd med at foretage sig. De fleste er faktisk dygtige til at aflæse, hvad side man gåmæssigt planlægger at passere dem på, men så vælger de absurd samme side. Og så står I der ? face to face ? og så prøver I igen ? men ender endnu engang næsegnidende over for hinanden. Og tredje gang. Det er ligesom med grækerne (og kæresten), der vedblivende ryster på hovedet, samtidig med at de siger ja. Det eneste, der er at gøre, er at foretage sig det stik modsatte af, hvad man har planlagt. Så går de trafikalske manøvrer glat, og de nikker respektfuldt efter dig.
En del jyder er faldet for storbyens utallige fastfood fristelser og har fordoblet deres korporlige rumfang. Det skaber gåtrafikale problemer, og især hvis de også har tiltusket sig de fastboende irriterende uvane med at gå rundt med fjälræv-rygsække strittende ud fra ryggen. Kroppen fylder simpelthen for meget, og det resultere i, at de konstant rager ting ned fra hylder, bardiske, skriveborde, når de iværksætter kropslige-drejende bevægelser. I S-tog, bybusser, elevatorer og især på rulletrapper udgør de en konstant trussel om at få briller, næser eller hele kroppen presset i ulykke. Man skal fuldstændig undlade at rette sproglig (irettesættende) tiltale mod jyder, hvis man ikke står direkte foran deres ansigt/skulderparti, for ellers drejer de sig helt instinktivt mod lydaggressionen. Driftimpulsen er tilsyneladende ur-agtig/ næsehornspræget og stærkere end protesterne fra cirkelstriben af jamrende ofre, der efterlades smadret på gulvet ? især hvis adfærden iværksættes i en elevator eller endnu værre ? i en svingdør med skrøbelige glaspartier.
Jyder er simpelthen mestre i at stille sig op på steder, hvor de står mest massivt og helstøbt i vejen. Hvis de færdes gruppevis, kan de blokere metronedgange, kirkeindgangspartier, togperroner, indkøbscentrernes indsnævre varekontaktskabende færdselsårer m.v. Det sker især, når de møder andre medlemmer af det jyske stammefællesskab.
De kalder det selv ? ?at falde i snak?. Al opmærksomhed rettes savlende slesk mod deres egen råhyggeudstrålende indgruppe. De begynder gummesmilende alle de rituelle forspilsdanse ? mens den hastigt voksende aggressive kropsmur af fastlåste, gå-strandede totalt ignoreres. Og det kan vare endda meget længe, før situationen afproppes og opløses.
Adfærden kan spores tilbage til tiden, hvor man var fribønder og jævnligt samledes på tinget. Der vedtog man ret tidligt selve grundkærnen i jydesjælen: ?Hvis man ikke selv kan skabe fremskridtet, kan man da i det mindste stille sig i vejen for det?.
Modelkorpset har allerede planlagt intensive kurser, hvor jyder skal lærer om body-image, gågænger-adfærd og pli i offentlige rum. Første skridt er at lære dem bevidsthed om, hvor meget deres krop egentligt fylder helt rumligt, når de opsugede maver er faldet ned ? ved hjælp af kropsoptegninger, video-feedback m.v. Man har dog også indkøbt en del elektronisk kropsfeedback stødgivende sensorer, der spændes fast på jydekroppen på udsatte steder, og som reagerer med kraftige feedbackstød (kan stilles helt op til 430 volt), når sensorerne bringes i berøring med fremmed, skrøbeligt, organisk materiale. Man planlægger at bruge kornfede McDonald?s amerikanere som instruktører. De kender problematikken ? en lille fortabt hjerne i en stor, voblende krop møvende igennem et fjendtligt, kantet bymiljø.
De to ovennævnte områder udgør kun en begrænset del af de integrationsproblematikker, Modelkorpset har udarbejdet adfærdsændrende tiltag overfor. Vi kan nævne jyders sparsommelighed i forhold til betaling af moms, skat, børnepenge, deres kærlighed til sort arbejde og kuglegrill, foragt for nyrige og parkeringsvagter, deres udprægede uvane med at harke, snyde næse i fingrene samt urinering i det fri, glemsel i forhold til håndafvaskning og afdupning af tingesten, kreativitet i forhold til at slippe gratis af med affald samt deres trafikale adfærd med tendenser til langsomkørsel, stædighed, bløde jydeknop-trailersving, vejfindings-instinktorganet og risikoadfærd i cykeltrafikken.
Vigtigst er dog de sammenbragte (tvangs)ægteskaber mellem indfødte og jyske tilflyttere, der ikke udspringer af boligsituationen i hovedstadsområdet, men som opretholdes ud fra tidsbegrænset seksuel betagelse, idealistisk kærlighed og naivforvirrende tro på, at kulturelle modsætninger kan forenes og være berigende.
Projektperioden, hvor man evaluerer integrationsindsatsen for emigrerede jyder, skal være af kort varighed, fordi hovedformålet er, at indsatsen skal rettes mod nydanskere, som har besvær med at få deres børn til at opføre sig ordentligt, respektfuldt og taknemmeligt i forhold til det danske samfund, de nu er del af. Den nuværende praksis med, at de mørklødede fremmede f. eks. optager over en fjerdedel af pladserne i fængselsvæsnet, virker dybt diskriminerende på mangegenerations-danskere, som selv afventer afsoning, og denne forskelsbehandling bør forebygges via Modelkorpsets indsats.
Der er ingen tvivl om, at hvis det lykkes at integrere jyder bedre, vil det udgøre et lurmærket smuttur i forhold til at hjælpe de rigtig fremmede med at fungere upåfaldende i den danske hovedkultur - da adfærdsaflæring er langt mindre. Redskabskravene forekommer også mere enkle, da de fleste ?fremmede? har et meget lavere stædighedsniveau og er motiverede for ændringer.
Måske skulle man bare give dem et arbejde ? og så tage tingene derfra.
| |
|
Måske denne her:
http://www.kurtmagasin.dk/news/KURT_05.pdf
Det med dovne og tyvagtige tror jeg ikke på...
Tværtimod fik Jyderne problemer på arbejdspladserne,
fordi de arbejdede mere end "Øst Normerne" tillod.
| |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 07-05-09 16:52 |
|
De spiste vel det forhåndværende, ihvertfald de lavere klasser. Kål, svin og fisk.
De spiser stadig meget kål men må gerne "fise af" et par dage før de kommer herover til hovedøen.
| |
|
Sikke noget fis at komme med...
Engang fik en ung jyde job på B&W, når han var lidt presset løb han,
så fik han at vide at her løber man ikke...
En anden jyde, der havde bosat sig dyrt i hovedstaden, arbejdede på akkord,
for at klare terminerne arbejdede han lidt ekstra.
Så blev den skuffe hvor han havde sin madpakke sømmet fast, og meget mere...
Lidt bekymrende er Lars Lykke vist ikke jyde,
svært at huske en tid hvor vi ikke blev regeret af jyder i dette land.
| |
| Kommentar Fra : hjkofoed |
Dato : 08-05-09 01:44 |
|
centerpoint
du burde have mindst dobbelt point for den absolut mest humoristiske misforståelse (der vist afslører en rendyrket dybt ironisk forståelse) af spørgsmålet.
Det er en genial udstilling af ethvert navlepillende egos opfattelse af normalitet og evne til totalt at overse egen uhensigtsmæssig adfærd.
| |
| Kommentar Fra : vagnr |
Dato : 08-05-09 05:58 |
| | |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 08-05-09 07:47 |
|
Ret beset har Jylland jo gennem historien været en omtumlet del af Danmark, først skærende sig dybt ned i Tyskland, derefter har Tyskland lagt grænsen langt op nordpå, den endelige grænse kom så i 1910. Rent faktisk blev vi lige efter 2. verdenskrig spurgt om vi ville have Sydslesvig tilbage, men takkede nej.
Alt dette har vel så ændret jydernes mentalitet så meget at københavnere på den tid bare ikke kunne klare dem, uaget at nogle af dem var lige så veluddannede.
Sproget hersker der ingen tvivl om, en rigtig vendelbo har sikkert haft store besværligheder med at begå sig, på den anden side har han nok været forundret over alle de tyske og franske udtryk der var på mode i de finere kredse helt op til hoffet.
| |
| Kommentar Fra : hjkofoed |
Dato : 08-05-09 08:23 |
|
tjaeh,
det er jo ingen kunst at "sakse"
men sarkasmen aer vel stadig fin
| |
| Kommentar Fra : vagnr |
Dato : 08-05-09 16:20 |
|
Det vælter jo desværre ikke ind med svar, så i mon kvide har jeg selv søgt mere og fundet dette
http://www.paagaden.dk/?s=norrebroliv&op=vis&aid=183
Citatet her er rimelig tæt på, bortset fra det tyvagtige og at der er en nyere beskrivelse, sjov er den nu alligevel:
(Nørrebros lejekaserner var bygget som slum fra starten)
"Det gjorde imidlertid ikke så meget, for det var bygget til fremmedarbejdere. De fleste kom fra Jylland, og de skulle jo først lære at tale et forståeligt dansk. De kom også med en mærkelig fremmed kultur. De klædte sig besynderligt, og så spiste de anderledes. Tænk, de spiste kartofler til alting. De måtte oprette deres egne små grønthandler for at få de kartofler og gulerødder, de var vant til. Her i byen spiste man da brød til.
Så snart de havde fået arbejde, sendte de bud efter koner og kærester og bedstemødre ovre fra Jylland – den ene familiesammenføring efter den anden. Avle gjorde de også – som kaniner.
Det gør de jo sådan nogen. Og så kom de med en sær fremmed religion, en underlig fundamentalistisk form for kristendom, som de kaldte »Indre Mission«. Noget med, at hvert ord der står i Biblen, er Guds eget ord, som man helst skal kunne udenad. Så behøver man ikke læse noget andet. Vi havde Grundtvig, som inde i Vartov Kirke brølede: »Menneske først, og kristen så!«.
Men de nye indvandrere lærte jo snart at spille kort og drikke brændevin som andre ordentlige mennesker – så de blev integreret i det københavnske samfund uden de store vanskeligheder. Vi er meget tolerante her i hovedstaden. Vi havde vænnet os til jøderne, så kunne vi vel også vænne os til jyderne. Og de anden og tredje generations jyder, som i dag bor i København, bliver behandlet omtrent som om de er lige så gode som os andre. Jovist er københavnerne et tolerant folkefærd."
Det kan selvfølgelig være jeg husker forkert om det tyvagtige, min farfar var jo en af jydetampene
| |
| Godkendelse af svar Fra : vagnr |
Dato : 17-05-09 16:24 |
|
Tak for svaret centerpoint.
Dit var måske ikke lige i øjet, men i kunstskøjteløb (som jeg aldrig ser) gives der karakter for den kunstneriske udførelse, her bliver det for den humoristiske udførelse.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|