---

God aften alle,

Jeg vil først fremmest gerne (på forhånd) sige, at jeg ingen evner indfor man vedhæfter en fil her.. Og nærmest nød til at kopier 4 sider A4 sider her til. Jeg studenernde på AAU- læser samf. Jeg har i samarbejde med nogle studiekammerater formuleret, hvordan man skaber en sund samfundsøkonomi og et samfund i vækst. Vi ønsker blot feedbacks-og tager gerne imod konstruktiv kritik.

Forslag til forbedringer:

[U]En solidarisk skattereform, som gør op med den økonomiske ulighed: [/U]

Først og fremmest vil jeg fastholde, at folk skal bidrage til velfærden efter evne. Det vil så sige, at de højstbetale skal betale mest. Det eneste måde man kan øge ligheden på er, hvis man tilgodeser de lavt og mellemlønnede danske lønmodtager, som i høj grad får samfundet til at hænge sammen og skaber væksten. Som Vi nok alle ved, betaler danskerne en høj indkomstskat- største delen af alm. Danskers indtægt går til staten. Derfor er det meget vigtigt, at sænke skatten på arbejde for almindelige mennesker.

Og jo, jeg mener helt klart at der skal gå flere penge i statskassen til velfærd og miljø. Men de skal tages fra højtlønnede, virksomheder og store miljø svinere.

Skattelettelser for almindlige danskere og forbedringer for lejerne:

- Hæve grænsen for topskat med 60.000 kr. og for mellemskat med 45.000 kr. I dag ligger grænsen vistnok for mellem- og topskat ved 347.200 kr, og rammer mange almindelige lønmodtagere.
- Beskæftigelsesfradraget øges med 30.000 kr.
- Bundskatten halveres
- Indfør omkostningsbestemt husleje i alle private og almene lejemål. Idag er det kun i enkelte kommuner og enkelte sektorer. Det gør at huslejen sættes markant ned for at mindske udviklingen i ulighed mellem ejere og lejere i Danmrk og sikre at færre sættes på gaden osv.

[B]Overførselsindkomster ---økonomisk tryghed gennem hele livet:[/B]

- Fjerne starthjælp, kontanthjælpsloft og andre fattigdomsskabende politikker over for arbejdsløse.
- De sociale ydelser og overførselsindkomsterne skal følge løn- og prisudviklingen.
- Det årlige ældrecheck-beløb forhøjes med 4.000 kr, til i alt 14.000 kr, Til gengæld målrettes checken pensionister uden formue i eget hus.
- Folkepensionens tillæg forhøjes.
- Ekstra 1.000 kr. i SU om måneden. Leveomkostningerne i de store byer er steget enormt de sidste år, og flere og flere studerende forgældes.
- Ingen varighedsbegrænsning på sygedagpenge. Et beskedent beløb sikrer tryghed for langtidssyge.
- Give ret til som efterlønsmodtager at tjene op til 50.000 kr, uden at blive modregnet i efterlønnen.
- Man skal kunne tjene op til 2.000 kr. om måneden, før man bliver trukket i kontanthjælp.

[B]Finansiering: [/B]
Eftersom ovenstående skattelettelser ikke er selvfinansierende.

Her er der nogle forslag til, hvordan skattelettelserne til helt almindelige borgere kan finansieres:

Højere boligskat!

- Boligskatten skal stige med prisudviklingen. Man skal hverken straffes for at købe bolig eller belønnes helt urimeligt.
- Undtagelsen fra betaling af boligskat ved salg rykkes ned fra 1400 m2 til 1000 m2.

Højere selskabsskat!

- Lukning af skattehuller uden kompensation til virksomheder og personer, der har udnyttet hullerne
- Selskabsskatten tilbage til 2001-niveau på 30 %.
- Genindførelse af arbejdsmiljøafgiften i 2003, som gav en tilskyndelse til at sikre et godt arbejdsmiljø ved at lægge en afgift på dårligt arbejdsmiljø.
- Højere beskatning af Nordsø-olien

Grøn skat!

- Differentieret moms på fødevarer efter en sundhedsskala
- Højere afgifter på tobak og alkohol
- Et grønt bundfradrag per beboer i husstanden der friholder et almindeligt energiforbrug fra afgiftsstigninger, mens der imidlertid skal ske større stigninger for dem, der bruger særlig meget.
- Genindførelse af flypassager-afgiften. Al indkomsten herfra bruges til investering i jernbanenettet.

Nej til fradrag og fiduser!

- Afskaf fradraget for sundhedsforsikringer. Hvis folk ønsker privat sundhed, må de selv betale for det.
- Generel afskaffelse af fradrag som misbruges til at unddrage sig at betale skat, man rettelig skylder.
- Flere penge til Skat til at sikre at der bliver slået ned på skattesvindel.

Beskat de allerrigeste!

- Genindførelse af formueskatten.
- Medarbejderobligationer beskattes som almindelig lønindkomst i stedet 140 for at være en skattefidus. Den nuværende ordning gør, at man næsten kan unddrage sig halvdelen af skattebetalingen.
- Indførelse af en elite-skat for indkomst over en mio. kr. med en yderligere trækprocent på 5 %
- Loft på 100.000 kroner for fradrag for indbetalinger til pensionsordninger

[U]Hvordan forhindre vi så fremtidens finanskriser?: [/U]
Bankerne og kredit virksomhederne har haft lidt frit spil: de tjener penge på at passe på andre menneskers penge. Fortjenesterne tilfalder storaktionærer og direktørerne selv. I dårlige tider falder risikoen tilbage på almindelige låntagere. Det må ikke ske igen, derfor vil er det vigtigt at ændre forholdene!!
Finanskrisen viser, at vi må tvinge kapitalen til at tænke langsigtet gennem regulering, der gør, at vi får et sundt finansielt system og en sund økonomi. Og på sigt er vi bedst tjent med en offentlig finanssektor, som prioriterer hensynet til samfundsøkonomien og borgerne over profitten til storaktionærer og direktører.

Her er løsningerne:
- Afskaf flexlån og afdragsfrie lån. De pumper priserne på boliger kunstigt op og sætter folk i gældfælder.
- Forbud mod gyldne håndtryk og aktieoptioner til ledere i virksomhederne.
- Afgifter på spekulative valuta- og finanstransaktioner
- Banker skal have en 33 % solvens, som dækning for deres aktiviteter. Den opsparing sikres gennem en forsikringspræmie til Nationalbanken. Så kan dårlige lån og dårlige tider dækkes uden at skatteydernes penge skal involveres.
- Bankernes mulighed for at sælge aktier til egne kunder skal begrænses, bankkunder skal ikke bondefanges af deres bankrådgivere til at investere i banken.
- Som modydelse får skatteyderpenge skal der indsættes repræsentanter for det offentlige i bankbestyrelserne indtil krisen er overstået. Redningspakkerne er ikke bare gratis gaver, men må modsvares af hensyn til samfundsøkonomiens genoprettelse den næste tid.
Hvordan sætter man gang i økonomien og beskæftigelsen:
- Fremrykke og øge investeringerne i skoler, sygehuse og infrastruktur. Således kan vi både sikre tidssvarende offentlig service og transport og sikre en sund økonomi og høj beskæftigelse.
- Fx investere i energibesparelse i offentlige bygninger – samfundet sparer penge på sigt og hjælper på klimaproblemerne, mens vi løfter beskæftigelsen.
- Ansætte flere i den offentlige sektor – mange dele af den offentlige sektor mangler hænder og i den kommende tid vil hænderne mangle jobs.
- Låne-muligheder i en statslig fond for at undgå butiksdød og virksomhedslukningerne.
- Holde renten lav.

[U]International økonomi: [/U]
Dansk økonomi er ikke længere en isoleret størrelse. Mange skatteforhøjende tiltag kan lede til spekulation, flytning af kapital på tværs af grænserne og at virksomheder ikke slår sig ned i Danmark. Derfor er man nødt til at indtænke internationale institutioner som en afgørende spiller i at skabe en socialt retfærdig verden. Man kan ikke have en global økonomi med et skattemæssigt kapløb mod nulbeskatning. Samtidig skal finanskrisen også løses internationalt, da gældsudvekslingen er gået over landegrænserne.

Hvad skal man gøre:

- Fjerne de nyliberale regler i ØMU’en og i stede have en pengepolitik, som også tager hensyn til beskæftigelsen og muligheden for aktiv finanspolitik i dårlige økonomiske tider.
- Have, at aftaler mellem lande om fri kapitalbevægelser skal altid være ledsaget af aftaler, der forhindrer, at nogle lande optræder som informations- og/eller skattely
- En fælles mindstesats for selskabsskatten i EU på 25 pct. eller mere – eventuelt med mulighed for at de fattigste EU-lande midlertidigt kan holde en noget lavere selskabsskattesats.
- EU bør i samarbejde med andre lande presse på for at få alle lande til at leve 235 op til regler om udveksling af informationer.
- Indføre et internationalt finanstilsyn, da mange banker er eller bliver multinationale.
- På både nationalt niveau og EU-niveau mindske kapitalfondenes skattefordele ved enorm gældssætning og gennemføre anden regulering der umuliggør selskabstømning.

---

Meget interessant initiativ,… altid sundt med ”nye ideer”

samtlige ’problemer’ og ’uligheder’,.. kæmper den siddende regering,
+ oppositionen med at få løst til ALLES tilfredshed,
det har de / man,. i øvrigt forsøgt på lige siden stavnsbåndets ophør,

som du åbenbart selv har fundet ud af,.. er det stadig ikke lykkedes,
og det bliver det med garanti heller aldrig,

så længe der er to forskellige mennesker,.. på jorden, er der to forskellige
meninger / behov / ønsker, om hvordan samfundet skal se ud / opbygges,

der er tusindvis,.. millionvis, der hver især har ”den helt rigtige løsning”
det går som regel over ’med alderen’
bare spørg Naser Khader, Anders Samuelsen, Simon Emil Ammitzbøll, m.fl.

du kan sikkert få mange tilhængere,.. garanteret lige så mange modstandere,

din ”iver”,.. minder meget om TV-serien ”Javel Hr. Minister”

---

Hvorfor gøre skattesysyemet mere kompliceret end det er nu?

Fjern alle rentefradrag - og øvrige fradrag. Lav et bundfradrag for alle på fx 100.000 kr. og alle betaler herefter fx 30% i skat.

politikerne siger et, men handler anderledes end de siger!

---

Så det ser generalt set okay? der er vel ikke nogle punkter (bort set fra fjerne alle rentefradrag, som er forslået af alka) I skulle være uenig med os i?

---

vil disse det i følge jer være uopnåligt i den virkelig verden?

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.