---

Vi skal skilles og børnene får det at vide om en uges tid.

Vi har en hund som vi har haft i ni måneder og børnene er helt vilde med den. Børnene er fire og ni. Desværre så kan ingen af os have hunden med når vi flytter, hvilket gør ondt på os pga. børnenes tilknytning. Vi har fundet en familie/kollega med børn på nogenlunde samme alder som gerne vil have den.

Spørgsmålet er så hvordan man skal forklare børnene det. Vi har to alternativer.

Den ene er sandheden om at den skal hen til en anden familie, men det gør ondt at tænke på, at børnene klamrer sig til hunden når den skal væk. Til gengæld så ved de, at hunden har det godt.

Den anden mulighed er at sige, at den pludselig blev syg og vi måtte aflive den.

Hvad synes I? Har I nogle erfaringer?

---

Du kommer længst med ærlighed

Da vi fik vores første hund aflivet, fortalte vi ungerne at han var kommet over til en dame i Jylland, der sådan ønskede sig en hund osv osv, ungerne kunne ikke forstå at vi ikke kunne besøge ham, eller ringe til damen og hører hvordan hunden havde det......

Så selv om det er meget meget hårdt at skulle fortælle det, så hold jer til sandheden

---

Vær ærlig, børnene kan have svært ved at tilgive at i lyver for dem. Det er en ærlig sag at der er regler der siger at hunden ikke må være der, så hunden må hen til en anden. Kan i ikke få en ordning at børnene må besøge hunden et par gange, bare for at se at den har det godt og kæle lidt med den. Når hunden flytter så er det bedste for hunden at i ikke ser den den første måned. Men i valget mellem børn eller hund så er det vel logisk hvis behov der kommer først.

---

hvordan i helv--- kan i finde på at flytte til et sted i ikke må have hunden, i har anskaffet den, man anskaffer for fan da ikke et lille levende væsen, og så (bare) fordi man skal silles skal det også gå ud over hunden fyj for satan hvad er det for en opførsel, der findes mange boliger hvor man må have en hund.

Jeg væmmes ved jeres opførsel, ligeså at i kan spørge hvad skal vi nu sige at den er aflivet eller hvad, hvad er det for en forkvaklet instilling i har.


Håber i begge bliver såret ved denne skilsmisse, i er ikke bedre værd.

---

Ej nu må jeg squ lige brække mig her!!!

Hvordan er det du taler. Ta dog at slappe af. Jeg væmmes over dit sprogbrug!

NEJ der findes så IKKE mange Boiliger hvor man må ha hund!!!!

Nå man tilbage til spørgsmålet.

Jeg syntes i skal være ærlig og sige det som det er. Og hvis nu det så bliver en familie/kollega som du skriver, så kan det jo være at børnene så kan komme og besøge hunden en gang imellem. Så kan det være de tager det lidt bedre end ellers.

Håber i finder den bedste løsning på det hele.

Hilsen Laika_Pigen

---

Nå...

Jeg forstår ikke rigtig, hvorfor det skulle være mere hensynsfuldt overfor børnene at AFLIVE hunden end at give den væk??? De fleste forældre der ikke kan beholde en hund af en eller anden årsag, de fortæller da hellere børnene, at den er kommet til en anden familie end at den er blevet aflivet...

OG- Du kan aldrig vide, om dine børn møder den "aflivede" hund på gaden et eller andet sted om 2-4 år..... Så er det først rigtig chokerende for børnene.


...Da jeg læste overskriften på spørgsmålet, så tænkte jeg, at der var tale om en familie hvor man kæmpede om hvem der skulle have hunden? DET er altså også noget, der sker..
I har åbenbart kæmpet om, hvem der IKKE skal have hunden. Og er nået til, at den skal have en ny familie.

--Jeg har svært ved at forliges med, at I voksne har ændret jer SÅ meget på lidt over ½ år, så I nu pludselig vil skilles på trods af at I har to små børn, OG at ingen af jer voksne pludselig er interesseret i at holde hund mere. Det virker dybt underligt på mig....... Og en kende overfladisk..

Pas på, hvad I gør. Måske kommer I til at fortryde det. At børnene skal undvære en af deres forældre i det daglige fordi I har valgt at gå fra hinanden, det er én ting, og det er jo hvad der sker.

Men at I forældre samtidig er så hjerteløse, at I også tager børnenes hund fra dem, -det er det altså ikke sikkert, at de vil kunne tilgive jer. Nogensinde.. Hunden skal jo være børnenes ven og trøster i den svære tid, de skal igennem.

Hvad er der blevet af at tage mest mulig hensyn til børnene. DE har jo ikke bedt om en skilsmisse..

---

Tak for alle jeres svar (og jeg vil gerne have flere) også gerne andre alternativer

Vi HAR undersøgt boligmarkedet de sidste to måneder og har endnu ikke fundet en lejlighed, med plads til børnene, hvor man også må have husdyr. Hvis det kunne lade sig gøre så ville vi vælge den løsning.

Hvad angår ægteskabet ja så kan der altså ske meget på et halvt år og der er nu engang nogle påvirkninger udefra, man ikke kan påvirke

---

JA! Et ægteskab kan pludselig gå i stykker. Men det kan interessen for og kærligheden til hunde IKKE. Enten har ingen af jer reelt været interesseret i at få hund, eller også bruger I hunden i et ubehageligt "straffespil" overfor hinanden...
Husk lige, at det er børnene, der kommer til at lide mest!

Tag lige og revurder om det er det rigtige sted at bo med to hundeglade børn, --når man ikke kan have hund der? Og I har åbenbart BEGGE to fundet uegnede lejligheder?

Lige nu bor I vel et sted, hvor det er ok at holde hund. Så må den ene af jer evt. fraflytte til en midlertidig bolig, hvis I slet ikke kan holde ud at bo sammen til der dukker en egnet bolig op. -Den fraflyttede kan sikkert hjælpe med hundeluftning, hvis der er tale om lange arbejdstider. Det ER ikke jeres magelighed, der er på spil her. Det er et spørgsmål om, hvad der er bedst for jeres børn!

---

Laika_pigen


malersyndrom kan altså også forkomme i en ung alder, bræk dig som du vil, du er vel vant til det.


per

---

bibsamie har vist præsteret det mest hjernedøde indlæg på kandu.dk til dato, og det siger ikke så lidt.

---

hej

ja jeg havde jo nok valgt at blive boende ( hvis det altså kan lade sig gøre ) med både børn og hund. hvis det ikke kan lade sig gøre så ville jeg som absolut aller aller sidste udvej , finde et godt hjem til min hund og forklare børnene sandheden, de er store nok til at forstå det . det vil altid gøre ondt at skulle sige farvel til en god lege kammerat , men de skal også vide at den måske vil have det bedre et andet sted, da situationen er sådan at i ikke må ha den det nye sted. jeg håber du finder en god og brugbar løsning for både dine børn , din hund og dig selv


hilsen chicapigen

---

Vi har ikke enkeltvis råd til at blive boende i huset og den ene af os er pga. massefyring i et i forvejen jobdødt område nødt til pludselig at køre langt for at arbejde. Huset skal sælges og når det pludselig er blevet solgt giver det kun kort tid til at finde en lejlighed.

Der er kommet mange ting på een gang.

---

Tak for svaret granner01.

Jeg tror, at det er en god idé og så kan de se, at den har det godt.

---

Held og lykke med det. Det er altid en svær situation at blive skilt. Især når børnene betaler prisen, og det gør de lige meget hvordan i bærer jer ad. I kan sørge for at prisen ikke er så høj for børnene.

---

Min første hund købte jeg, for et lille år siden fik han selvskab af en herlig lille tæve jeg har fik foræret. Det både mor og børn var tydeligvis kede af at skulle af med hunden, det var mandens hund men havde overladt "problemet" til konen, selvom hunden var registreret i hans navn. Skilsmisser er sjældent rare... Men jeg syntes det er godt hvis der bliver fundet et egnet hjem til hunden, det er trods alt også et levende dyr. Hende jeg fik hunden af lod sine børn sige farvel til den, inden jeg kørte. Og de fik selvfølgelig lov til at besøge den, hvis de fik lyst til det. Børnene græd, det gjorde deres mor også, selvom hun forsøgte at skjule det. En hund bliver hurtig en stor del af familien! Men hun sagde sandheden, det tror jeg også på er det bedste.

---

Absolut sandheden..og så til de mennesker som dømmer så hårdt: I ved ikke hvordan situationen er for de her mennesker, jeg er 100% sikker på at de her mennesker vil det allerbedste for deres børn og hund, men når man står i en situation som deres og skal skilles, så er der en million ting der skal findes ud af. Det hele virker i starten totalt uoverskueligt og så er der fandme ikke brug for at man bliver trådt yderligere på!!!!!!!!!!!!!

Jeg bruger efterhånden Kandu meget lidt. Grunden er at: hvis man stiller et spørgsmål af personlig art, kommer der straks moraliserene personer ind over og får drejet tingene i en helt anden retning en hensigten faktisk var.
Men tilbage til spørgsmålet: som sagt sandheden!! Måske i kan finde en familie som er villig til at "dele" hunden med jer..forstået på den måde at i kan besøge hunden ofte og få den med på gåture osv. Det skal naturlivis være en familie tæt på hvor i kommer til at bo.

---

Jeg villle vælge at hunden kommer til et nyt hjem, ægteskab er man ikke altid herrer over, og slet ikke ude fra kommende ting.

Held og lykke med skilsmissen ( hvis man da kan sige det )

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.