/ Forside/ Karriere / Penge / Investering / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Investering
#NavnPoint
DAF_direk.. 3512
refi 2931
Nordsted1 2585
vagnr 1890
jakjoe 1499
o.v.n. 1010
transor 980
granner01 904
e.c 860
10  miritdk 860
Udbetaling af SP
Fra : ganga
Vist : 980 gange
50 point
Dato : 06-03-09 10:06

Hej
Jeg har ikke en fløjten forstand på dette område, derfor søger jeg dette forum, for at få noget hjælp.
Man hører en del om at man kan få udbetalt sin Særlig Pensionsopsparing. Jeg har været inde på følgende:
http://www.sp-opsparing.dk/35.html
her kan man se hvor meget man kan få udbetalt. Pengene kan man så indsætte på en alm. ratepension eller livrente, hvis man er topskatteyder. Men hvad så hvis man er arbejdsløs, eller ikke er topskatteyder, kan man stadig få SP'en udbetalt?
På forhånd tak..!!


 
 
Kommentar
Fra : Teil


Dato : 06-03-09 10:12
Kommentar
Fra : me67


Dato : 06-03-09 10:13

Ja efter den 01.06.09 og året ud.
Du vil inden denne dato modtage brev fra ATP om hvilke muligheder
du har for at placere dine SP-penge eller om du vil have dem udbetalt.

Venligst ME67

Kommentar
Fra : Bille1948


Dato : 06-03-09 10:13

Ja, efter det forlsag, som er fremsat vil alle, der har en SP konto få indeståendet udbetalt, og hvad de så vil gøre ved det, er helt op til dem selv.

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 06-03-09 10:15

Fidusen er at skattefar skovler penge hjem, hvis
vi hæver pengene.

Kommentar
Fra : ganga


Dato : 06-03-09 10:29

Super..., kanont..! - tak for svarerne alle..!
- så er spøgsmålet om hvad man så skal gøre, med pengene ..!?, jeg kan osse se, ulempen, ved at hæve pengene.., så er det penge til skattefar..


Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 06-03-09 10:35

Du kan altså få pengene ud i 2. halvår...

Om det så kan betale sig afhænger af din økonomiske situation:

Er du højt lønnet og betaler topskat, hæv dem.
Har du dyre lån som du kan reducere, hæv dem.

Mangler du ikke pengene her og nu, og har en du lille trækprocent, lad dem stå...


Kommentar
Fra : me67


Dato : 06-03-09 10:39

Citat
Er du højt lønnet og betaler topskat, hæv dem.
Har du dyre lån som du kan reducere, hæv dem.

Mangler du ikke pengene her og nu, og har en du lille trækprocent, lad dem stå...


Beskatningen ved udbetaling er da den samme for alle uanset om du er højt lønnet eller ej.

35% af de første 15.000 og 50% af resten

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 06-03-09 10:40

Teil har helt ret, skattevæsenet får mindst 15 milliarder, hvis vi alle hæver SP'en.

For den der har SP'en ser regnestykket sådan ud, der betales 35% af de første 15000 i skat, og 50% af resten, hvis man hæver pengene nu.

Hvis man er topskatteyder er det en kæmpefidus, fordi man får 63% skattefradrag ved at sætte pengene på en ratepension, så skal man lige lægge lidt penge ud og får dem betalt tilbage af skattevæsenet senere. Som der står i den gode bog, biblen, der der meget har skal mere gives, den der lidet har skal alting fratages, og det følger regeringen slavisk.

Nå, hvis man ikke er topskatteyder er regnestykket et lidt andet, men -tror jeg- for de fleste stadig positivt, fordi 35% ligger under marginalskatten, der for bundskatteydere med arbejdsmarkedsbidrag er 42,6%, pensionister og andre uden arbejdsmarkedsbidrag 39%. (tal fra 2008, se http://www.skm.dk/tal_statistik/indkomstfordeling/689.html).

Det er mere tvivlsomt om det kan betale sig for bundskatteydere, der har over 15000, at hæve til 50%, da det overstiger deres marginalskat.

Men jeg, der er en "fattigrøv" på bundskat, og har omkring 35000 (betalte topskat dengang), hæver alligevel hele dynen, en fugl i hånden....


Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 06-03-09 11:11

Kan man hæve 15000, og lade resten stå?


Kommentar
Fra : Thomas.Haugaard


Dato : 06-03-09 11:19

Og dem der er på kontanthjælp skal hæve hele dynen og leve af det.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 06-03-09 11:21

Hele aftalen kan findes her

http://fm.dk/Publikationer/2009/~/media/Files/Publikationer/2009/aftale%20forarspakke%202.0/aftale_forarspakke_2%200_web.ashx

og bilag 2 handler om SP, men jeg kan ikke umiddelbart se om man skal hævde det hele eller kan nøjes med det 15000. Selv er jeg nu "bange" for at skulle betale topskat igen senere, eller 8% særlig skat af pensionen, så jeg regner med at tage pengene nu.



Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 06-03-09 11:32

Her kan du se gennemsnits skatteprocenten:

SP %
15000   35,00
16000   35,94
17000   36,76
18000   37,50
19000   38,16
20000   38,75
21000   39,29
22000   39,77
23000   40,22
24000   40,63
25000   41,00
26000   41,35
27000   41,67
28000   41,96
29000   42,24
30000   42,50
31000   42,74
32000   42,97
33000   43,18
34000   43,38
35000   43,57

Kan man ikke hæve de 15000 kr, men kun hele det SP beløb man har tilgode,
vil det kunne betale sig at hæve, hvis din skatte procent er højere end dette gennemsnit...


Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 06-03-09 11:52

Tak for regnestykket, det anskueliggør tingene.

Strengt taget burde jeg stoppe ved 20000, men tager nok det hele med, evt. kan jeg jo bruge dem til lidt lavenergivinduer/døre med tilskud efter den nye ordning.

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 06-03-09 11:59

Citat
Kan man hæve 15000, og lade resten stå


Desværre Svend, den går de ikke med på.

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 06-03-09 12:01

Fjog har jo et problem med skattestoppet,
hvor få penge fra?
jo de sp penge kan han jo lokke folk til at hæve,
og med et trylleslag får han penge hjem uden at hæve skatten.



Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 06-03-09 12:07

Teil har igen ret, det står der faktisk i aftalen:

Det skal derfor være muligt at få sin SP-opsparing udbetalt. Udbetalingen er frivillig,
og SP-ordningen opretholdes inden for det gældende regelsæt for dem, der ikke ønsker
at hæve opsparingen. Hvis opsparingen ønskes hævet, sker dette samlet – dvs.
hele indeståendet efter afgift udbetales.

Jeg læste vist for hurtigt i første omgang


Kommentar
Fra : Teil


Dato : 06-03-09 12:26

Bare rolig vagnr
Din forklaring er den mest fyldesgørende i tråden.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 06-03-09 12:55

Teil, jeg bliver tidligst urolig den dag points kan veksles til penge, så længe det kun er "æren, det billige skidt" som PH sagde, tager jeg det kun som sjov. Så det er nok meget godt der ikke er penge på spil på Kandu, selv om spørgsmålet godt nok handler om penge, så kan vi alle huske, at kandu, det er kun noget vi leger.

Og på arbejde gennem mange år lærte jeg bl.a., at der er så mange der har travlt med at tage æren (der var den igen) for andres arbejde/ideer, at man kan skille sig ud ved at lade være

Kommentar
Fra : ganga


Dato : 06-03-09 13:39

Hej alle.., jeg fik vist sat temligt meget igang her..

vagnr du siger:
"evt. kan jeg jo bruge dem til lidt lavenergivinduer/døre med tilskud efter den nye ordning."

Hvor kan man læse om denne nye ordning.?
ganga

Accepteret svar
Fra : vagnr

Modtaget 50 point
Dato : 06-03-09 14:06

Hej ganga

Sådan går det nemt, det ene tager det andet med sig.

I aftalen mellem regeringen og DF, som jeg henviste til tidligere, står der kun

• Pulje til renovering og bygningsarbejde
Parterne er enige om at etablere en renoveringspulje på 1½ mia. kr., hvorfra der i
2009 kan ydes tilskud til renovering og bygningsarbejde, herunder energibesparende
foranstaltninger, i helårsbeboelse. De nærmere vilkår for tildeling af tilskud
mv. drøftes med aftaleparterne for finansloven 2009 i forbindelse med udarbejdelsen
af den nødvendige lovgivning. Lovforslag herom fremsættes hurtigst muligt.

Såvidt jeg ved er de i gang med at diskutere, om ordningen kun kan bruges til at energieffektivisere (det holder Connie på) eller til alt byggearbejde (det holder Pia og nisterne på), selv holder jeg med Connie, men tror Pia vinder.

Så du og vi andre må nok vente, til de er enige og har fået vedtaget loven for at være sikre på havd vi kan søge til. For en ordens skyld er jeg nu ved at indhente et tilbud på mit lille projekt, jeg ville hade at komme for sent!

Godkendelse af svar
Fra : ganga


Dato : 06-03-09 14:24

Hej vagnr
Jeg synes at du kommer med nogen gode indputs.., så du får hermed 5 stjerne fra mig af.., for en "Extraordinær god besvarelse"
Jeg er nysgerrig..,- du siger at du er ved at indhente et tilbud på et projekt, og er bange for at komme for sent, mmm.., for sent til hvad?

Kommentar
Fra : Klojs


Dato : 06-03-09 14:24

Citat
Og dem der er på kontanthjælp skal hæve hele dynen og leve af det


Er det facts ? Hvor ser du det henne ? Kommunen kan vel ikke tvinge folk ?

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 06-03-09 14:54

Selv tak, ganga, og tak for de pæne ord.

Og det jeg er bange for at komme for sent til er egentlig to ting i forbindelse med den nye tilskudsordning, det ene er selvfølgelig pengene, som jeg måske ikke er så bekymret for. Det andet er, at håndværkerne sikkert ikke får noget at lave for private før tilskudsordningen er på plads (jeg ærgrer mig da lidt over at vi fik skiftet et par ovenlysvinduer for nylig), men forhåbentlig får rigtig travlt bagefter, og hvem siger så man kan få en håndværker ud, få et tilbud osv.

For en del år siden lå jeg med influenza da jeg hørte at en tilskudsordning var ved at løbe tør for penge, tøj på, ud til bilen, hen på kommunen og få en reservation af tilskuddet og hjem igem med 40 graders feber, hvad gør man ikke for at få lidt af sine skattekroner igen


Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 06-03-09 15:13

Til Klojs og Thomas.haugaard

Jeg troede egentlig ikke rigtig på T-H's bemærkning, men noget er der om snakken, der er dog en bagatelgrænse på 50.000 kr., men det skal lægges sammen med anden formue, så man kan måske blive ramt.

Jeg er ærligt talt dybt rystet over, at et måske midlertidigt problem kan betyde, at man kan blive tvunget til i utide at hæve de penge man har sparet op til sin alderdom.

Men "heldigvis" er der ikke så skrappe krav om at friværdi i ejerboligen skal medregnes i formuen, så endnu engang mildnes luften for de rigeste får.

Hellere rig og rask end syg og fattig

Bekendtgørelse om kapitalpensioner m.v.


I medfør af § 15 i lov nr. 455 af 10. juni 1997 om aktiv socialpolitik fastsættes følgende:

§ 1. Kommunen ser i en sammenhængende periode på 6 måneder (karensperioden) bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Tidspunktet regnes fra ansøgningen om hjælp efter lovens § 11.

Stk. 2. Karensperioden afbrydes, hvis der i en måned ikke udbetales kontanthjælp, og udbetalingen af kontanthjælp herefter genoptages som følge af, at der foreligger en ny ændring af ansøgerens forhold. Genoptages kontanthjælpen, uden at der foreligger en ændring af ansøgerens forhold, er den sammenhængende periode ikke afbrudt, men den periode, hvori der ikke er udbetalt kontanthjælp, medregnes ikke ved opgørelsen af karensperioden.

§ 2. Kommunen ser efter udløbet af karensperioden bort fra formue i form af kapitalpension m.v., jf. § 1, stk. 1, som ikke overstiger 50.000 kr., for ægtefæller 100.000 kr., før afgifter efter pensionsbeskatningsloven samt gebyrer o.l.

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998.





Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste