Græsplæner i det tidlige forår ser lidt ynkelige ud. Men man skal være lidt tålmodig, og lade græsset komme i godt groning. Et af problemerne er mosset, som har taget overhånd i mange græsplæner i vinterhalvåret.
Giv græsset gode vækstbetingelser
Alle steder, hvor der vokser flere plantearter, er der konkurrence. Det gælder også græsplænen. Her konkurrerer græsset med kløver, ukrudt og mos. Og da det nu er en græsplæne, skal der jo helst være mest græs.
Mens græs og ukrudt har ca. de samme vækstkrav, så er der forskel på de ideele vækstforhold for græs og mos. Det stiller os i en gunstig situation, da man bare skal give græsset bedre forhold at vokse under, så gør man livet surt for mosset, og det forsvinder.
Mos kan rives af
Når foråret kommer med masser af sol tørrer mosset og bliver helt lyst. På det tidspunkt kan man let rive det af uden at skade græsplanterne alt for meget. Foto: Karna Maj
Men først skal man have fjernet det meste af det mos, der er, så græsset kan komme til at gro. I april kommer der nogle tørre dage, hvor mosset »slipper« (det bliver lyst som på billedet) og det er meget let at rive af med en almindelig rive uden at beskadige græset alt for meget.
Det afrevne mos kan kommes med i kompostbunken eller bruges som jorddække. Normalt vil det ikke gro igen ude på bedene.
Fuglene kan gøre jobbet
En anden metode er at drysse godt med kanariefuglefrø ud på de mosramte områder. Det vil få alle fugle i nabolaget til at komme på besøg. Specielt solsortene vil skrabe rundt i mosset for at finde frøene og dermed løsne mosset.
Græsset skal have næring
Græs skal have tilstrækkeligt med kvælstof for at vokse optimalt. Græsplæner er faktisk selvforsynende, hvis man efterlader afklippet til regnormene. Prøv i øvrigt en regnvåd, lun majaften at gå ud og lys på græsplænen – den vil være helt levende af regnorme.
Hvis man i mange år har fjernet afklippet, og græsplænen er i en vækstmæssig dårlig stand, skal den topdresses med et lag kompost.
Kalk kan give en god virkning
Hvis man ikke har tilført græsplænen kalk i mange år, vil et drys kalk sikkert have en god virkning. Det er bedst at bruge dolomitkalk.
Ventilering af græsrødderne
Græsrødder skal have luft. Hvis jorden er meget kompakt og der ikke er ret mange regnorme, vil en mekanisk luftning have en god virkning. Det gøres ved at lave huller med f.eks en greb eller ved at vertikalskære den med maskine.
Langt vintergræs
Det er i vinterperioden, at mosset tager over. Hvis man efterlader græsplænen godt lang i efteråret, har mosset sværere ved at etablere sig.
Skygge giver mos
Græs gror ikke godt i skygge, men det gør mos til gengæld. På skyggefulde steder er det ret umuligt at slippe af med mosset. Til gengæld ser det smukt ud her som grønt dække. Hvis man ikke er enig, så er alternativet at anlægge et smukt skyggebed med stauder, som trives godt her. Det kunne være et bed med hosta, som vil dække området helt med store grønne blade. De kommer dog først frem sent i foråret, så her kan man etablere et meget smuk forårbed med vintergækker, som når at visne ned, inden hostaen tager over.
Jernvitriol er ikke en miljøvenlig metode
Jernvitriol har været brugt i generationer mod mos og anbefales ofte. Det virker mod mos og er godkendt til bekæmpelse af mos. Men der er fare for svidningsskader på græsset, og græsplænen kommer til at se grim ud med sortsvedet mos, som alligevel skal rives af med håndkraft. Mosset kommer iøvrigt hurtigt igen, så det er kun en kortvarig hjælp.
Vælg miljørigtigt
Så der er alle mulige grunde til at vælge miljøvenligt og lade være med at drysse kemikalier ud på græsplænen. Det eneste, der virkelig hjælper er at skabe bedre vækstforhold for græsset som beskrevet ovenfor, og så rive mosset af, når det løsner sig naturligt.
herfra
http://www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/graesplaenen/313.html
men mere her
http://www.google.dk/search?hl=da&q=mos+i+gr%C3%A6spl%C3%A6nen&meta=&aq=0&oq=mos+i+gr