|
| Ulåst hoved dør! Fra : kammanoerup | Vist : 1469 gange 100 point Dato : 28-02-09 00:28 |
|
Hej-
Hvis en hjemmehjælper- efter at have besøgt en imobil pensionist (dement)-
forlader hjemmet uden at låse efter sig, hvem har så ansvaret for eventuelt overfald på klienten og
tyveri fra boligen. Forsikring vil jo altid -hvad tyveri angår forlange, at der har været aflåset.
Tør slet ikke tænke på, hvad der kunne ske med klienten!
v.h. Kamma
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 28-02-09 07:34 |
|
Citat Forsikring vil jo altid -hvad tyveri angår forlange, at der har været aflåset. |
Næææ, vi havde uindbudte "gæster" i oktober, hvor der blev stjålet en del ting.
Vi fik det hele erstattet, selv om døren ikke var låst
Begrundelsen var, at vi jo havde været hjemme, så var det underordnet om døren var låst eller ej
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 28-02-09 08:18 |
|
Der står godt nok sådan i HelleBirgittes link
Citat Tyveri fra ulåst hus. Alle døre og vinduer skal være lukket og låst, ellers får du ikke dækket kontanter, smykker, sølvtøj osv. Løber tyven med tv, computer, malerier, stereoanlæg, pladesamling eller lignende fra et ulåst hus, er dækningen begrænset. |
Men jeg formoder at det kun gælder, hvis man IKKE er hjemme
Husker ALLE at låse deres døre NÅR de er hjemme??
| |
| Kommentar Fra : jomfruane |
Dato : 28-02-09 08:38 |
|
Beskeden i min kommune (hvor jeg arbejdede med opsætning af nøglebokse sidste år) var, at borgeren skal spørge sit eget forsikringsselskab.
En borger så dement som du beskriver vil formodentlig under alle omstændigheder være i bedre sikkerhed et sted med bemanding.
| |
|
Hej-
Min mor (dement) 93 år og jeg bor sammen, jeg (uddannet) passer hende, jeg tror ikke hun ville få det bedre eller mere trygt end her. Jeg kunne godt lægge ansvaret for hende over til det offentlige,men det har jeg ikke lyst til! Hun er slet ikke så dårlig, men hvor meget kan en kone på 93 stille op- hvis der pludselig står en evt. voldsmand i stuen? Bare chocket kunne jo slå hende ihjel.
Der er nøgleboks.
Det drejer sig jo om tryghed
Når dette er sagt- jeg er jo nødt til at lade hende alene, når jeg f.eks. skal handle ind eller sørge for praktiske ting.
I går var jeg væk i ca. 3 timer, da jeg kørte var hjemmehjælpen her for at tage hende op. Da jeg kom hjem , var hjemmehjælpen gået og hoveddøren var ulåst!!
Vi har haft flere indbrud på egnen (ude på landet) og jeg var meget glad over, at der ikke havde været "fremmede"
v.h. Kamma
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 28-02-09 09:58 |
|
Det er da også en grim tanke, og jeg kan godt forstå du kan blive bekymret over at finde døren ulåst
Nu skete der heldigvis ikke noget... men var din mor blevet overfaldet, er det kommunen der kan drages til ansvar overfor din mor, men din mors forsikring der skal dække et evt. tyveri
Som sagt skelnes der mellem om der har været nogle hjemme eller ej, og da din mor var hjemme, dækker forsikringen - vores gjorde i hvert tilfælde -
| |
| Kommentar Fra : jomfruane |
Dato : 01-03-09 09:44 |
|
Citat [CODE]men var din mor blevet overfaldet, er det kommunen der kan drages til ansvar overfor din mor[/CODE] |
Det er da vist overfaldspersonen der er ansvarlig...
Bortset fra det, så har en aflåst hoveddør vist ikke nogen synderlig effekt hvis nogen har ondt i sinde.
Sæt smæklås på, hvis du fremover ikke kan accepterer menneskelige fejl.
| |
| Kommentar Fra : jomfruane |
Dato : 01-03-09 10:50 |
| | |
|
Hej-
Problemet er måske mest min frustration over igen at blive svigtet af hjemmeplejen.
Vil gerne forklare- det er ikke første gang at tingene glipper: min mor er f.eks glemt en hel dag-
får hverken mad eller drikke, bliver ikke vasket- får ikke børstet tænder(det er alm.), der skal åbenbart være kontrol på alt, det skulle vel ikke være nødvendigt!
Det med at glemme hender er sket 4-5 gange i løbet af et år!
Det med en smæklås ? Alle har vist hørt om demente, der forlader deres hjem og ikke kan finde hjem- stor eftersøgning sættes igang.ikke altid med et positivt resultat- så døren må ikke umidelbart kunne åbnes indefra- desuden er det øverste af døren alm. glas,
iflg. en låsesmed er det såre simpelt at knuse ruden og lukke sig ind, hvis der er en vrider.
(Vi bor til leje og har 4 udgangs døre af denne slags)
Menneskelige fejl- ja. Men hvis man påtager sig et stykke arbejde og får sin betaling for det (måske er betalingen ikke stor nok), må det forventes at arbejdet bliver gjort færdigt.
En maler kan vel ikke forvente at få sin betaling, hvis han kun maler den ene halvdel af et vindue?
Min gamle mor er ikke i stand til at klare sig selv. Når jeg en enkelt gang tillader mig, at gå ud i det pulserende liv overlader jeg det ansvar jeg har påtaget mig til et menneske, der skulle være i stand til at sørge for nogle basale ting i nogle korte besøg dag eller aften.
Vi har heldigvis gode naboer, der holder et øje med ildløs eller andre ulykker ved huset, når jeg ikke kan være hjemme.
Men ubudne gæster de laver jo sikkert ikke megen støj- vores nabo til anden side har haft indbrud fornylig - uden at jeg havde bemærket noget!
Nu fik jeg lidt luft-- indtil næste gang tingene glipper igen (særdeles negativt- er jeg godt klar over)
Undskyld en lang smøre!
V.H. Kamma
| |
| Accepteret svar Fra : jomfruane | Modtaget 100 point Dato : 02-03-09 07:52 |
|
Der er intet at sige til du er frustreret!
Jeg kan ikke tillade mig at sige at man ikke behøver være en skarp hjerne for at blive ansat som hjemmehjælper - endsige uddannet, fordi der også er super profesionelle medarbejdere der næsten ikke ved alt det gode de kan gøre for borgerne. Men nu har jeg så sneget den bemærkning ind alligevel.
Måske kan din mor ikke være alene?
Måske kunne du overveje om du havde brug for at hun kom på aflastning i en periode så du kunne lade op - men det kræver at du overlader ansvaret uden at blive følelsesmæsigt påvirket, også selvom det ikke er optimalt.
Som du måske har gættet er jeg uddannet på området - jeg har primært arbejdet med demente. Desværre går det ned ad bakke med den sygdom, og jeg synes du skal overveje med dig selv hvor meget og hvor længe du kan holde til - så det ikke kommer som et nederlag hvis du må give op.
At være alene med din mor i døgndrift lyder for mig som en umenneskelig opgave. Følelsen af at hjemmeplejen ikke gør det godt nok må derfor være slem.
Måske kan i af udlejer få lov til både at have den nuværende lås, og en smæklås - bare for din egen følelse af din mors sikkerhed.
Hvis hun er dørsøgende, lyder hun dårlig.
Du må ikke misforstå - jeg har den dybeste repsekt for det du gør!
Men det lyder somom der måske kunne findes en mere passende løsning for din mors pleje - også af hensyn til dit liv og dine bekymringer.
| |
|
Hej-
Det er vist på tide at få afsluttet dette og gi' point!
Til jomfruane- du får point, da du nok rammer nærmest!
Min mor er ikke så dårlig, hun er ikke dørsøgende (endnu) og kan stadig kende mig og mine børn,
den dag hun ikke kan er situationen en anden, så ta'r vi den der fra (hun er 93)
Hun har fået medicin fra forsøgsstadiet og jeg tror(måske ønsketænkning) at den stille og rolige tilværelse hun har her måske har gjort, at sygdommen ikke er skredet så hurtigt frem.
Jeg har passet hende siden 1996-1997 og hun var allerede syg et par år inden da.
Hun har været på aflastning et par gange og var væsentlig ringere, da hun kom hjem igen, så det var bestemt ikke nogen god ide eller aflastning. Stedet var måske heller ikke det rigtige for en dement!
Sagen er mere kompliceret end som så- beror på et løfte , jeg har givet og som jeg har i sinde at holde. Det ville nage mig, hvis jeg løb fra det. Virkeligt et nederlag!
Tak til alle der har hjulpet mig
PS. Vi har stadig svigt fra hj.plejen, men nu er det mest om fredagen (pudsigt nok)
men jeg er ved at være træt af at kæmpe!
Venlig hilsen Kamma
| |
| Kommentar Fra : jomfruane |
Dato : 20-03-09 06:31 |
|
Hej igen
Jeg håber du finder en løsning med den lås, så du kan føle dig mere sikker.
Ja det lyder som et meget langsomt forløb og en flot alder.
Har du overvejet at skifte udbyder af hjemmepleje?
Igen er det dumt at skære alle over en kam, men en lille tendens til at være mere påpasselig for at beholde overenskomsten og have lidt bedre forhold for de ansatte, synes at kunne spores hos de private firmaer (min private opfattelse som jeg slet ikke kan underbygge). Du kan få en folder hos kommunen og så ellers kime de forskellige muligheder ned. Jeg tror at hvis du på forhånd har fremlagt dine synspunkter, så vil de nok være ekstra opmærksom på det der betyder noget for jer.
Pas godt på dig selv.
Ane
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|