/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Politik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Dansk indsats i Afghanistan?
Fra : vagnr
Vist : 556 gange
200 point
Dato : 05-01-09 05:56

Kære Kanduer

Det er ikke rart at vågne kl. 4 om morgenen og tænke på Afghanistan og hvad Danmark laver der, nytter det noget, er den almindelige befolkning (I Afghanistan, altså) glade for vi er der, alt tyder på Taleban er I fremmarch, kan den danske indsats sammen med det faldende antal andre lande der deltager skabe grobund for et demokrati der, giver det mening at ofre danske liv på opgaven, ville vi få mere gavn af en øget humanitær indsats I stedet for eller skulle vi bare lade dem sejle deres egen sø osv.


Så må jeg stå op, kigge lidt på hvad Fogh har sagt om Afghanistan gennem tiden, og finder fx
AFR, åbningsredegørelse 2007:
“Befolkningerne i Libanon, Afghanistan og Irak har valgt demokratiet. I stort tal har de deltaget i valg og afstemninger for at bygge nye demokratier op ….
Vi, der lever i frie, demokratiske lande, har en pligt til at hjælpe de folk, som kæmper for frihed og folkestyre.....
Derfor sender vi flere soldater til Afghanistan. Jeg er glad for, at der står et bredt flertal bag denne indsats. Vi kan ikke tillade, at Afghanistan igen bliver et fristed for terrorister.”

og AFR, nytårstale 2009:

“Mange spørger, om det kan nytte.
Ja, det nytter.....
Vi lever i en ny verden. En verden, hvor terrorister kan slå til hvor som helst – også i Danmark. En verden, hvor forsvaret af vores sikkerhed starter fjernt fra dansk jord.”

mens ordet demokrati er forsvundet fra afghanistan-delen og kun nævnes i forbindelse med oliestater.

Jeg vil gerne understrege, at jeg har den dybeste respekt for de unge mænd og kvinder, der drager til Afghanistan og andre farlige steder, men har min meget store tvivl om deres ofre gavner afghanerne, Danmark, frihed, demokrati eller den vestlige verdens sikkerhed.

Hvad mener I?


 
 
Kommentar
Fra : Teil


Dato : 05-01-09 09:17

Jeg har ingen mening, er militærnægter.
Lad tåberne slås

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 05-01-09 11:19

Ungerne af rovfuglene (Taleban og AlQuada) bekæmpes bedst før de forlader reden, det er lidt sent hvis de er nået til Hovedbanegården i København men ellers, demokrati som vi kender det, det kommer vi ikke til at se i Afganistan eller Iraq

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 05-01-09 15:54

Citat
Ungerne af rovfuglene (Taleban og AlQuada) bekæmpes bedst før de forlader reden, det er lidt sent hvis de er nået til Hovedbanegården i København


Logik for perlehøns, men der er desværre nogen, der er så kloge, at de ikke kan indse de, mens andre godt ved det, men hader tanken.

Det skal så også bemærkes, at de danske soldater ud over kamphandlinger også deltager i levestandardfremmende tiltag for lokalbefolkningen.

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 05-01-09 15:56

ups! slagfejl - indse det

Accepteret svar
Fra : Thomas.Haugaard

Modtaget 200 point
Dato : 05-01-09 16:11

Det ligger vel netop i hele terrorens væsen at den ikke kan bekæmpes militært.

Så længe levevilkårene ikke bliver markant forbedret for civil befolkningen i Afghanistan så vil igenting ændres.

Ideen med "stop volden eller vi tæver jer" har aldrig virket før.

Netop Afghanistan har en tradition gennem mere end 1000 år for at fremmed magter har forsøgt at besætte landet og fastholde magten. dette er aldrig lykkedes. At tro det skulle lykkedes nu med en relativt lille invasionshær er i bedste fald naivt.

Hvis man endelig skulle være så heldige at lykkedes med projektet ja så rykker fjenden bare til Pakistan.

Chancen for terror på rådhuspladsen bliver større og ikke mindre af at Danmark deltager, hvilket også er både FET´s PET´s og regeringens opfattelse.

Den militære indsats i Irak slog fejl så hvorfor skulle denne lykkedes ?

Godkendelse af svar
Fra : vagnr


Dato : 09-01-09 11:58

Tak for svaret til Thomas.Haugaard og tak for de øvrige indlæg.

Bare trist at der er så få, der syntes den danske rolle i Afghanistan er vigtigt, når jeg sammenligner med den kæmpeinteresse for det helt ligegyldige spm. om arvefølgen i kongehuset, der var her forleden


Kommentar
Fra : Thomas.Haugaard


Dato : 09-01-09 13:34

Der er nok mange der mener det er lidt mere overskueligt at tage stilling til kongehuset...........

At det så også er rimeligt ligegyldigt er så en helt anden sag...

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 09-01-09 13:48

Der tror jeg du lige har ramt hovedet på sømmet Thomas.Haugaard, emnet her er så alvorlig at det ikke er egnet til al den småsnakken, men der kunne godt have været lidt flere som viste flaget

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409068
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste