Jeg kan desværre ikke linke direkte til siden, så nu kommer der en laaang smører
471 Bodeling
Hvis I bliver trætte af jeres papirløse forhold, kan I uden videre opløse det, dvs. tage jeres ting og flytte hver til sit.
Men selv om det juridiske udgangspunkt er soleklart - nemlig at I har en slags rent særeje - vil I næppe have indrettet jer på denne baggrund. I stedet har I sandsynligvis blandet jeres økonomier, så I har svært ved at blive enige om, hvem der ejer hvad.
I har hver især ret til at tage de ting, I medbragte i forholdet, men tillige har I hver især ret til at tage samtlige de ting, I har købt - eller eventuelt bare betalt udbetalingen på - mens I har levet sammen.
Skulle du mene, at en fordeling ud fra denne særejelignende ordning medfører urimeligheder - hvad den næsten altid vil gøre - har du kun to muligheder. Nemlig:
1) At forsøge at tale dig til rette med din hidtidige samlever,
2) Eller forsøge dig med et såkaldt kompensationskrav, og det kan du læse mere om i det næste emne, dvs. emne nummer 472.
Du har nemlig ikke ret store chancer for at komme igennem med et argument om, at der er opstået sameje om ting, som din samlever har købt eller betalt udbetalingen på. For eksempel sameje om bilen eller huset, som står i din samlevers navn.
Indtil 1980 accepterede domstolene i et vist omfang, at der kunne opstå sådanne samejer, hvis det havde ligget i luften, at tingene skulle være fælles, og en samlever rent faktisk havde været med til at betale udgifterne på de pågældende aktiver. Men i dag vil domstolene normalt kun høre tale om sameje - i hvert fald om fast ejendom, hvis der foreligger en udtrykkelig aftale om det!
Tankevækkende nok kan det tilføjes, at i næsten alle de retssager, der har været ført siden 1980, er det den kvindelige samlever, som har følt sig snydt og derfor har forsøgt sig med et krav om sameje. Men hver gang uden held!
Kan du og din samlever ikke blive enige om at udtage jeres ting - og fordele de ting, I måtte eje i fællesskab - befinder I jer populært sagt på Herrens mark. For hvor ægtefæller får et detaljeret sæt af delingsregler i lovgivningen, får I ingen, medmindre I selv (og på forhånd!) har aftalt sådanne regler. Derfor kan I kun få eventuelle uenigheder afgjort et sted. Nemlig ved domstolene - og typisk skifteretten - og det kan blive dyrere end tingenes værdi!
Hvis I skulle være nogle af de foreløbig få, som på forhånd har aftalt særlige delingsregler i en 'Generel samlivskontrakt', kan I tvinge hinanden til at fordele jeres løsøre og friværdien i en eventuel ejendom på baggrund af disse regler.
Men har I ikke et sådant sæt delingsregler, vil vi opfordre jer til at forsøge at få det. Tag en mere generel snak, hvor I prøver, om I kan blive enige om, at I hver især beholder de ting, I medbragte i forholdet. Opdel derefter så meget som muligt efter princippet: 'det er vi enige om tilhører mig' og 'det er vi enige om tilhører dig'.
Resten lader I stå i 'en grå zone' - eller hvad man nu skal kalde det. Prissæt hver enkelt af disse ting eller værdier og træk derefter lod om, hvem af jer, der skal starte med at vælge.
I kan eventuelt udtage tingene på skift, indtil I hver især har fået for halvdelen af den samlede værdi.
Skulle I ønske at få et detaljeret sæt af regler for den sidstnævnte fordeling, kan I eventuelt benytte paragrafferne 15 til og med 19 i den generelle samlivskontrakt, vi har udformet, og som I kan læse om på nummer 2421 under Formularservice.
Og skulle I ønske at få indbyrdes dokumentation for ejendomsretten til de enkelte ting, kan I benytte den fortrykte bodelingsoverenskomst, som findes i den 'Opløsningspakke', der omtales under emne nummer 2461.
Ønsker I at vide, hvad I ellers bør være opmærksom på ved opløsningen af jeres papirløse forhold, kan I med fordel læse emne nummer 475.
http://www.familieadvokaten.dk/