/ Forside/ Interesser / Hus og have / Vand og VVS / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Vand og VVS
#NavnPoint
3773 14761
bennymand.. 7918
pbp_et 6990
pallebhan.. 5552
Keldd 4833
transor 4068
Hejdu58 3787
Fijala 3125
smuller54 2625
10  e.c 2605
Varmepumpe med bøvl....
Fra : TageStilling
Vist : 5028 gange
20 point
Dato : 11-12-08 21:44

Hej allesammen


Ja, som overskriften måske indikerer, har jeg en del varmepumpe-bøvl.... På flere niveauer

Mit aktuelle problem er, at jeg har en varmepumpe nu, som jeg er TEMMELIG utilfreds med...

Det er en inverter. Men den er (tror jeg) gået i stykker i føleren, så selvom den indstillede temperatur er opnået, står den bare og kører videre, selvom den står på auto.

På auto kører den på fuld tryk hele tiden, når den da ikke lige afrimer. Hvis jeg sætter den på et af niveauerne, 1, 2 eller 3, står den så bare der og kører konstant.
Den har virket på auto, men det er ovre... Derudover støjer den en del, synes jeg. Indedelen ca 42-50 dB og udedelen ca 52-58 dB. På hjemmesiden angiver firmaet ca hhv. 36-40dB og
42-52dB.
Det lyder måske ikke som den store forskel, men det er det. Når udedelen støjer mest, høres det tydeligt inde i huset - den er vægmonteret med prof. gummiophæng uden gennemgående bolt, og væggen er en 33cm hulmursisoleret væg.

Jeg har haft salgsfirmaets servicepartner ude og kigge på det og suge vacum på anlægget - dog ikke den store forskel fra før og til nu...


Men en lang forklaring kunne han dog komme med.... dog ikke en, der relaterer direkte til min problemstilling, men alligevel... Anlægget er godkendt til selvmontage, og jeg har selv monteret det.
Der fulgte 4 m kobberrør med, men de er kortet ned til ca 1,2 meter nu.
Så sagde montøren, at det var ikke godt, fordi anlægget var dimensioneret til den anden rørføring, nu var der ikke plads til fordampning og bla bla bla.... Har det snak noget på sig?

Anlægget hedder i øvrigt Scansign 2110 og er købt hos Scanheat i Horsens... Handl ALDRIG med dem


Nå, men et sammenkog af mine problemer:

Kan det passe, at der er så mange fejl og misvisninger (decibel-angivelser) ved et nyt anlæg?

Godt nok tager firmaet forbehold for trykfejl, men det er da pudsigt, at de er ved både nedre som øvre støjgrænse på både ude- og indedel.....

Og den forklaring med rørlængden, holder den?

Nå, men lad os antage, at jeg får mine penge tilbage (6000 kr), så har jeg jo et hul i væggen og nul varme.
En anden, gedigen pumpe koster, såvidt jeg er orienteret, inkl. montage fra ca 14000 og opad.

Dvs minimum en ekstraudgift på 8000


Og nu det sidste spørgsmål: Ved I, om man kan købe sådan en af sit el-selskab og så afregne over el-regningen?

Tak for tålmodigheden med læsning af det lange indlæg


Venlig hilsen TageStilling

 
 
Kommentar
Fra : TageStilling


Dato : 11-12-08 21:45

Hej igen


Hvordan virker point-systemet?

Venlig hilsen TageStilling

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 11-12-08 21:50

Hej.
Jeg kan ikke hjælpe dig med dit spørgsmål....men point gir' du dem der kommer med det rigtige svar efter din mening. Du gir' så stjerner også fra 1 til 5 alt efetr hvor god en besvarelse det er.

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 11-12-08 21:55

Hej igen.
Kan også se du lige er oprettet idag så velkommen her. Du kan gå ind og oprette dig som superbruger så får du 300 point ekstra at gøre godt med.
V.H. Pia

Kommentar
Fra : TageStilling


Dato : 11-12-08 22:15

Hej Pia


Tak skal du have - både for tippet og for velkomsten.
Nu håber jeg, at jeg lærer det og at der er nogle varmepumpe-kyndige folk herinde.

Venlig hilsen TageStilling

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 11-12-08 22:19

Du skal være velkommen.
Det ved jeg der er det er bare et spørgsmål om hvornår de kommer på banen.
God fornøjelse.

Kommentar
Fra : TageStilling


Dato : 11-12-08 22:45

Tak skal du have, Pia.
Jeg vil vente spændt på de folk, der har lidt større indsigt end jeg usle amatør


Bedste hilsner fra TageStilling

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 11-12-08 22:51



Accepteret svar
Fra : f.elsborg

Modtaget 20 point
Dato : 11-12-08 23:27

Hej og velkommen til Kandu


Jeg har ikke den store forstand på varmepumper,men jeg er da ret enig med dig i, at det lyder lidt forrykt, at rørlængden skulle have den store betydning - det med pladsen kompencerer man vel for ved at hælde en smule mindre væske på anlægget.
Fordampningen skal vel, hvis jeg har forstået princippet rigtigt foregå i ude delen, og ikke i rørene.
Fortætningen tilbage til væske skal ske i indedelen, hvor pumpen opbygger et højere tryk, med deraf følgende højere kogepunkt.
Det er formentlig sådan anlægget flytter varme udefra og ind.

Det lyder ud fra din beskrivelse mest som om der er en defekt termostat-styring i dit anlæg.

Venlig hilsen
Finn

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 12-12-08 12:53

For ikke mange dage siden er selvmontage ved lov (fra Bruxelles) blevet forbudt.

Data'erne på i særdeleshed billige pumper kan du ikke stole på. Netop på støjen og i særdeleshed på ydelsen.

Normalt fraråder vi montage på vægge, idet støj nogengange vil forekomme. Rarest er det at montere på et stativ, opstillet ovenpå 2 fliser på terræn.

Autofunktionen duer almindelig ikke specielt godt i dk. Oftest er hysteresen simpelthen for lille og anlægget vil pendle. Bedst er det (næsten altid) selv at vælge varme eller køle.

En inverter skal køre hele tiden når der er behov for varme. Istedet for at starte/stoppe anvender den hastighedsregulering af kompressoren.

Du kan købe via elselskabet. Hos os er de normalt ca 10-15% for dyre. Og det firma de anvender til montage, er nogenlunde ligeså "populære" som Scanheat.

Har du faktuelt målt støjen? Sådan værdier kan kun meget dårligt vurderes subjektivt!

For korte kølerør kan give kompressorstøj i indedelen. Det andet er noget vrøvl. Nogengange kan man vikle en runde op bag udedelen for at få lidt ekstra rør.

Hvis du vil have en gedigen højkvalitetsvarmepumpe hedder prisen nærmere omkring de 20 000,- incl moms og montage (el-selskabet forlanger normalt omkring for f.eks en Panasonic HE 9)



Godkendelse af svar
Fra : TageStilling


Dato : 13-12-08 17:05

Hej og velkommen til Kandu
[Glad]

Jeg har ikke den store forstand på varmepumper,men jeg er da ret enig med dig i, at det lyder lidt forrykt, at rørlængden skulle have den store betydning - det med pladsen kompencerer man vel for ved at hælde en smule mindre væske på anlægget.
Fordampningen skal vel, hvis jeg har forstået princippet rigtigt foregå i ude delen, og ikke i rørene.
Fortætningen tilbage til væske skal ske i indedelen, hvor pumpen opbygger et højere tryk, med deraf følgende højere kogepunkt.
Det er formentlig sådan anlægget flytter varme udefra og ind.

Det lyder ud fra din beskrivelse mest som om der er en defekt termostat-styring i dit anlæg.

Venlig hilsen
Finn
Hej Finn

Tak skal du have

Ja, jeg fatter heller ikke den med rørlængden, når systemet det nu er lukket. Det lyder lidt som en forklaring fra stambordet på bodegaen, synes jeg

Det er mange år siden, jeg var på kølekursus og er ikke helt stiv i teorien mere.
Ja, det trækker varme ud af luften udendørs og sender den ind i huset.

Vedrørende den termostat, så var det også min tanke. Det har nemlig virket, men pludselig kører det bare hele tiden.
Sætter jeg det på manuelt niveau, kører det bare lystigt afsted, indtil det afrimer, selvom temperaturen er opnået - sætter jeg det på auto, sætter det bare hastigheden op og kører derudad, også selvom temperaturen er opnået.
Meget meget irriterende...


Venlig hilsen Tage Stilling

Kommentar
Fra : TageStilling


Dato : 13-12-08 17:07




Ups - der kom jeg til at tage Finns svar med også...
Nå, jeg lærer det jo nok en dag


Venlig hilsen Tage Stilling

Kommentar
Fra : TageStilling


Dato : 13-12-08 17:33


Hej 3773

Nu skal jeg ikke kloge mig, men jeg har læst, at selvmontage er lovligt ved fyldning under 2,5 kg, kan det ikke passe eller er det også ændret?
Nej, det må jeg give dig ret i - det med afvigende data på de billige anlæg. De opgiver, det kan opvarme et hus på op til 145m2. Jeg synes, det har rigeligt at bestille med mit lille hus på 74m2.
Men det, som det mangler i ydelse, suppleres til gengæld i rigt mål op med alternative (bort)forklaringer

De "flinke" folk ved Scanheat prakkede mig også et stativ til 700 på - eneste forskel var, at så stod den bare på stativet og støjede i stedet for.

Så hvis en eller anden mangler et billigt stativ, er det lige her


Det mærkelige er jo, at autofunktionen har virket upåklageligt. Men sætter jeg det derimod på manuel niveau, kører det bare lystigt afsted, indtil det afrimer, selvom temperaturen er opnået - sætter jeg det på auto, sætter det bare hastigheden op og kører derudad, også selvom temperaturen er opnået.
Og selvom det står på manuel, skal det vel ikke køre 24 timer i døgnet? (Selvom det er en inverter) Det har jeg i hvert fald svært ved at se som en besparelse ift. andre energikilder.

Så kan man jo sagtens sælge dem via el-regningen, når de har lagt ekstra på fra starten af, det var da trist. Jeg tør slet slet ikke tænke på andre amatører i stil med Scanheat - så er det vist alligevel bedre at gå til profferne med det samme tror jeg.

Ja ja, det er skam målt med en lydmåler - meget kan jeg, men at måle lyd pr gehør er dog lidt ud over mine alm. evner

Der er ikke kompressorstøj i selve inderdelen som sådan. Mere sådan at støjen fra udedelen går ind i huset, men ikke via indedelen. Står jeg i lokalet ved siden af, kan jeg også tydeligt høre udedelen, når den støjer mest.

Jeg snakkede med nogle super-flinke og, såvidt jeg kan vurdere det, tilsvarende folk fra Skifter Køleteknik i Bjerringbro.
De havde et Daikin anlæg til ca 14000 monteret. Nu tør jeg ikke lægge hovedet på blokken og sige, om det evt. kan være plus moms, men jeg tror det ikke.

Venlig hilsen Tage Stilling

Kommentar
Fra : TageStilling


Dato : 21-12-08 20:56

Hej alle


Yderst interessant - men også alternativt - forum her hos kandu...


En eller anden har købt svarene på mine spørgsmål.... Men så har jeg da bare et spørgsmål mere

Hvad er det for noget, altså hvad betyder det, at mine svar er blevet købt?

Venlig hilsen Tage Stilling

Kommentar
Fra : f.elsborg


Dato : 22-12-08 09:01

Hej igen Tage Stilling
Jeg ved ikke, hvad det vil sige, at et svar er blevet købt.
Jeg ser nu, at du har accepteret mit tidligere svar.
Normalt får man en email, når et svar bliver accepteret.
Det har jeg ikke fået denne gang. Det kan være, at der har været lidt "kuk" på kandu's servere.

Nå, men tak for dem alligevel
Jeg opretter et spørgsmål her i kattegorien, så du kan få dem tilbage.
Det gør jeg, fordi jeg ikke rigtig synes synes, at du har fået svar på dit spørgsmål - og så er det jo også snart jul


Har du kigget på din ude del af dit anlæg.
Er det rent og uden støv etc. på de dele der skal samle varme.
Det jeg tænker på er, at når vi har problemer med køleskabe og frysere på mit arbejde (jeg er vicevært), er det meget ofte fordi, at køleribberne på bagsiden af skabet er fuldstændigt til groede af møg, eller fordi der sidder en stor klump is på kølefladerne inden i skabet.
Din varmepumpe skal vist nok fungere lidt som et omvendt køleskab, så det var måske værd lige at checke.

Venlig hilsen
Finn

Kommentar
Fra : TageStilling


Dato : 22-12-08 12:14

Hej Finn


Tak for dit svar

Jeg tror faktisk, at det er føleren, som vist nok du nævnte. Lige for tiden virker det fint - men så lige pludselig holder det, og så kører det konstant igen.
Så skal det tændes og slukkes og/eller der skal rodes lidt med batterierne i fjernbetjeningen, og så virker det som regel igen.

Meget, meget obskurt

Ja, udedelen er ren og pæn, der er ikke noget der. Det er heller ikke så gammelt, max 2 måneder.
Det afrimer selv, når der kommer frost på udedelen.

Jeg kan godt huske, jeg har set sådan et skema, hvor man bliver bedt om acceptere/bedømme svaret, men lige i skrivende stund er det i hvert fald ikke dukket op.....

Det kan være, det kommer lige pludselig


Og glædelig jul og godt nytår,

Venlig hilsen Tage Stilling

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409079
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste