/ Forside/ Interesser / Videnskab / Fysik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fysik
#NavnPoint
pbp_et 5378
svendgive.. 2190
transor 1763
berpox 1458
rubion 1050
3773 930
sipelip 890
vagnr 815
SimonGjer 695
10  CLAN 630
Atomet 1 on 1, igen igen...
Fra : SanneMai8
Vist : 1157 gange
20 point
Dato : 11-10-08 18:14

Nu har jeg gennemlæst de forskellige svar, som faktisk burde give mig svar på det jeg søgte, men jeg er stadig fuldstændig lost... sorry derude.

Mine spørgsmål er således:
Hvordan kan man se på et grundstof om det vil afgive eller optage elektroner til et andet grundstof?
Hvad hvis det har 4 elektroner i den yderste skal (hvis det er muligt) - hvordan bestemmer man sig så for at afgive eller optage? Meget muligt det bare er volapyk jeg lukker ud.
Jeg ved at der i inderste skal kan være 2, i næste 8...og er det så 18 og 32? Ved der kan være op til syv skaller. Jeg fatter bare ikke det med ioner.
Kan godt læse mig til at en ion er et atom med enten overskud eller underskud af elektroner... og det kan være en kat-ion med plus...og en an-ion med negativ ladning. MEN WOOT?

Ved at et atom er opbygget af protoner som er positive, neutroner der er neutrale og elektroner der er negative. Elektronerne er det der får det hele til binde sig sammen.
Er der altid lige mange protoner og neutroner i et atom?

Kan godt finde ud af at aflæse det periodiske system. F.eks oxygen som er nummer 8 har 2 elektroner i den første skal og seks i den anden (altså 8) Kan også godt se hvorfor oxygen f.eks binder sig sammen med hydrogen som har 2... og derved bliver til H2o og står stærkere... og så følger oktet-reglen for at være stærkest når der er 8 elektroner. Og det så netop er en kat-ion da den har plus i elektroner.

Jeg fatter bare ikke hvordan man ser hvilke der skal binde sig sammen og alt det med kemiske reaktioner, hvordan man skriver det op og lægger det sammen så det bliver til en eller anden vild CH3COOH (eddikesyre står det så fint i min bog)

Og til allersidst så fatter jeg ikke hvorfor jeg som social og sundhedshjælper skal lære det her... Lur mig at jeg ikke står ude hos en borger og forklarer om et rengøringsmiddel og dens kemiske reaktion, syre/base whatever.

Gad vide om der er bare en der kan finde rundt i min tankestrøm/frustration over ioner og kemiske reaktioner... - Helten skal være velkommen til at rette mig hvis noget jeg har skrevet (som jeg selv mener jeg ved) er fuldstændig forkert.




 
 
Accepteret svar
Fra : rubion

Modtaget 20 point
Dato : 11-10-08 22:00

Godt spørgsmål om det afgiver eller optager elektroner. Det er faktisk ikke så enkelt at forklare. Det hænger bla. sammen med atomernes ELEKTRONEGATIVITET. Et atom som netop har 4 elektroner i yderste skal er carbon. Det skal så enten afgive eller optage 4 elektroner for at opfylde oktetreglen. Men det der sker er så at det DELES om fire elektroner mere med andre atomer. Det kaldes kovalente bindinger. Ionbindinger er når atomer helt afgiver eller optager elektroner. Hvad der sker ved kemiske bindinger er ikke så enkelt som oktetreglen. Grænsen mellem ion- og kovalente bindinger er flydende. Der er også polære og upolære kovalente bindinger. Prøv at læse lidt mere her: http://da.wikipedia.org/wiki/Kovalent -Klik lidt på links, og få forklaret lidt af de svære ord og begreber på nye Wikipediasider. Hvis du er god til engelsk, så klik på "English" , i spalten ude til venstre, og bliv ført til den engelske wikipediaside (de er ofte, men ikke altid, bedre end de danske sider).

Ingen vil kunne give dig et klart svar på hvornår du lige lærer systemet som gør at du straks kan se at den der "vilde" formel CH3COOH som du skrev er eddikesyre (etansyre). Men reglerne for kemisk navngivning (kemisk nomenklatur) er tilgengæld temmeligt klare og systematiske, og egentlig ret enkle. Men der er selvfølgelig mange regler, så man kan kun lære dem lidt ad gangen. Trøst dig med at reglerne for at skrive noder også er simple. Men man bliver jo ikke nødvendigvis god til at læse dem, bare fordi de er mindre indviklede, og mere regelrette, end end vores normale alfabet-skriftsprog. Når først man ved det, er det let at se at når stoffet indeholder carbon (C), er det (med nogle få undtagelser et ORGANISK stof. Og fordi der TO C-atomer i stoffet, hedder det noget med "etan-" (eller ethan-, som det også ofte staves). Så lærer man at se at den FUNKTIONELLE GRUPPE er -COOH , altså en CARBOXYL-SYRE. Det hele hedder derfor etansyre. At stoffet så også har et usystematisk, almindeligt navn (et såkaldt trivialnavn), nemlig eddikesyre, hører til afdelingen for udenadslære...

Hvad skal du så bruge det til? Først og fremmest til at bevise at du er i stand til at tilegne dig noget viden. Og gerne noget viden som er en blanding af en masse regler og en masse udenadslære. En test på hvor god du er til at samle dig et forkromet overblik udfra en masse detajler. Til det formål er kemi lige så godt som musik, og muligvis lidt mere relevant for dit virke som SOSU senere hen. Det kan godt være at du ikke skal forklare gamle fru Olsen om rengøringsmidler, men her har man så en glimrende anledning til at forklare DIG at det ikke er en smart idé at blande klorin og afkalker sammen. Det kan også være at du måske skal vide lidt om hvad forskellen på kulhydrater og proteiner går ud på, hvis du skal forklare fru Olsen noget om en kostplan, eller hvad ved jeg lige. Endelig er der mangel på folk som studerer de naturvidenskabelige fag. Så man håber vel også bare at nogle få stykker af jer finder ud af at det dælme da var interessant, og skifter over til at læse molekylærbiologi eller kemi på universitetet. At de fleste af jer bare hader det for resten af livet, er man da godt klar over. Men det skal jo lige forsøges at sælge varen...Musik og datalogi sælger mere sig selv end kemi.


Bare hold ud, du skal nok overleve. Du stiller jo allerede rigtigt gode spørgsmål, udfra det du på nuværende tidspunkt ved om emnet. Det er altid et godt tegn.

Og nej, der er ikke altid lige mange neutroner og protoner i atomkerner. Det er antallet af protoner der bestemmer hvilket grundstof der er tale om. Tænk på neutronerne som nogle limkugler, der skal forhindre de positivt ladede protoner i at frastøde hinanden, så atomkernen går i stykker. Tag fx 8 protoner, så er der 8 positive ladninger. Vi har altså grundstof nr. 8, oxygen (O), også kendt som ilt. Det vil have otte negative elektroner omkring sig, så det bliver et neutralt atom. Og det er elektronerne der bestemmer stoffets kemiske egenskaber. Men for at holde kernen samlet har vi også nogle neutroner. De fleste iltatomer har 8 neutroner. Protoner og neutroner vejer begge det samme (1 unit), så et O-16 atom vejer altså 16 units. Men nogle få iltatomer har 9 eller 10 neutroner, så de vejer hhv. 17 og 18 units. Det er ISOTOPERne O-17 og O-18 (Vægten af elektronerne er så lille at den ser vi helt bort fra).

Og så kan vi blive ved med at finde nye spørgsmål:. Hvis du kigger på atomvægten for ilt, så hedder tallet faktisk 15,9994. Ikke præcist 16, eller noget mere, som man så skulle tro, hvis nogen af iltatomerne vejer MERE end 16. Der mangler altså noget af vægten. Og så er vi ovre i atomfysik og Einsteins formel for masse og energi E=mc² -Atomet vejer faktisk mindre end totalvægten af de protoner, neutroner og elektroner som det er lavet af!

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 12-10-08 04:11

Hej Rubion.

Jeg er dybt benovet over din viden inden for fysik og kemi. Arbejder du til daglig med fysik og kemi eller underviser du i det??

Kommentar
Fra : rubion


Dato : 12-10-08 09:21

Hej Klumme. Ja, procesindustri og laboratorier har været mit daglige arbejde i mange år. Og nu underviser jeg på en teknisk skole

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 12-10-08 09:45

Aha... Ja for med al den viden, kunne jeg ikke tro det var fritidsinteresse. Har ikke selv meget forstand på det, men følger med når du er på, for det er jo spændende.

En velsignet søndag ønsker jeg dig

Godkendelse af svar
Fra : SanneMai8


Dato : 12-10-08 10:16

Tak for svaret rubion.
Skal lige læse det igennem et par gange mere, men det begynder at hænge fast

Kommentar
Fra : SanneMai8


Dato : 12-10-08 10:20

Men Rubion vil det faktisk sige at det kun kaldes en ion hvis atomet helt afgiver eller optager alle elektroner? Hvis de deles kaldes det for en kovalent binding?

Kommentar
Fra : rubion


Dato : 12-10-08 13:37

Citat
vil det faktisk sige at det kun kaldes en ion hvis atomet helt afgiver eller optager alle elektroner? Hvis de deles kaldes det for en kovalent binding?


Ja, det er korrekt, bortset fra det ene ord "alle". En enkelt elektron som er "lånt" og flyttet fra et atom til et andet gør dem begge til ioner. En ion er et atom, eller et molekyle, som ikke er elektrisk neutralt. Fordi det har optaget eller afgivet en eller flere elektroner. Eksempel 1: Hydrogenklorid (saltsyre) HCl er en gas. I HCl molekylet er brint (H) og klor (Cl) bundet til hinanden med en ionbinding. Når HCl opløses i vand, splittes alle HCl molekylerne ad (dissossieres) til H+ ioner og CL- ioner. Eksempel 2: H2SO4 (svovlsyre) er et lidt mere kompliceret molekyle. Når det opløses i vand, splittes det, ligesom saltsyre til ioner: 2 stk H+ og en SO4-- (sulfation). SO4-- ionen splittes IKKE op. Den består stadig af et svovlatom og fire iltatomer, som er bundet sammen af covalente bindinder.

Hvis du har svært ved at se for dig hvordan det passer med oktetreglen, at 4 O og et S (som begge står i 6. hovedgruppe) bindes sammen, så bliv ikke fortvivlet. Det er faktisk heller ikke indlysende logisk. Men S deles om de seks elektroner det har i sin yderste skal med fire O´er, på en måde der normalt forklares som at to af bindingerne er DOBBELTBINDINGER, og de to andre ENKELTBINDINGER. Så har S, og to af O´erne fået dækket deres behov mht. oktetreglen. Tænk på det som at atomerne i dette tilfælde ikke afgiver deres elektroner til hinanden, men bare "lægger sig i ske" op ad hinanden. Lidt ligesom to sko der bare SKAL have snøret alle hullerne, men bliver nødt til at deles om et enkelt snørebånd (Gad vide om den sammenligning går hen får en pris som årets dårligste i Dansk Kemilærerforening? Godt jeg ikke er kemilærer!). De to sidste iltatomer deles om hver en elektron med S´et, og har desuden hver lånt et fra de to H´er der oprindelig var i H2SO4-molekylet. Så nu har de også fået dækket deres oktetregel-behov. Og det har de to H´er også. De er nu befriet for deres ene elektron og er blevet til H+ ioner.

Covenlente bindinger er iøvrigt også bare nærmest en overordnet fællesbetegnelse for forskellige typer af bindinger der involverer delte elektroner. Nøgleordet her er de forskellige typer ORBITALER, som atomers elektronskaller indeholder. Disse orbitaler har forskellige rumlige faconer, energiniveauer osv., og det er ikke ligegyldigt eller tilfældigt hvilke orbitaler der danner bindinger med hinanden. Emnet kemiske bindinger er virkeligt omfattende, og der er skrevet mange tykke bøger om det. Men bare rolig, det er vist også først på A-niveau i gymnasiet man skal kunne noget videre om det, hvis ikke det er første semester på uni.

Jamen, I må også have en god søndag begge to!

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste